Det skete – totalt uventet. Først havde en engel fortalt dem, at Messias var født. Og bagefter havde hele himlen været fyldt af engle, som sang og priste Gud. Sikke et syn. Sikke en oplevelse. Hyrderne sagde til hinanden: “Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os” (Luk 2,15). Og de så ham. Babyen. Frelseren. Guds søn. Kristus. Han lå i en krybbe – lige præcis som Gud havde sagt det. Med begejstring fortalte de Maria og Josef – og flere endnu – om det, som Gud havde fortalt dem om dette barn. Og da de vendte tilbage, var de…

Når Jesus er i nærheden – så hører vi på en anden måde… Tænk… “da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden” (Luk 1,41). Helligånden fortalte Elisabeth, at hun var ved at blive vidne til noget stort! Helligåndens stemme fortalte hende, at Gud var nær. Helligånden gjorde hende klart, at hun og Maria og de ufødte drengebørn var en del af Guds store plan. Frelsesplanen. Har Helligånden fortalt dig om frelsesplanen? Har Helligånden fyldt dig med sig selv… så du kan juble og glæde dig over det, som er større end alt andet? Ja, glæden over ham, over frelsen, over hans plan…

Bydeform: Vær stille. Vent. Verset, jeg kigger på, kommer her: “Vær stille over for Herren,vent på ham.”(Salme 37,7) Ja, Gud, jeg er stille lige nu. Hvad vil du vise mig? Hvad vil du gerne fortælle mig? Jeg lytter… jeg lytter og mærker din nærhed. Tryghed… Fred… Denne dag vil også indeholde venten… Der er noget, jeg ikke behøver at gøre selv… Jeg kan vente – på at du gør! Når jeg ikke ved… eller ikke forstår… så vil jeg vente på dig! Åbenbar din vej for mig, far!

Det er bare en del af livet. Der kommer forandringer, som vi ikke kan styre. Til tider knap nok påvirke. Nogen gange er det spændende, fordi nye døre og muligheder åbnes. Andre gange er det for spændende, usikkerheden gnaver, og vi ved ikke, om vi har det, der skal til for at lykkes. Selv forandringer, som vi selv ønsker os, kan udfordre os – for ved vi nu egentlig, om det bliver godt “på den anden side”. Måske er der også forandringer, som ville være gode for os – men vi har ikke modet til at gå derhen. Eller vi kan ikke se, at det er det, der skal til,…

Vi var sammen. Et dejligt fællesskab. I tro. Vi mærkede den fælles begejstring over Bibelen. Dybder i Guds ord. Stadig mere. Vi mærkede forventningens glæde. Hvad mere har Gud til os? Hvad mere kommer vi til at opleve her? I fællesskabet… “Hvis da trøst i Kristus betyder noget, hvis kærlig opmuntring, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig medfølelse betyder noget, så gør min glæde fuldstændig ved at have den samme kærlighed, med èn sjæl og ét sind” (Fil 2,2-3). Ja, det var det, jeg oplevede! Det var det, vi oplevede i fællesskabet. Et Åndens fællesskab… Og vi mærkede, at kærligheden voksede imellem os… der var omsorg… Det var et sted, hvor…

Næh, det ville jeg godt nok ikke forvente! “Han skød op foran Herren som en spire,som et rodskud af den tørre jord.”(Es 53,2) Tør jord. Hårdt som beton. Og så kommer en lille plantespire igennem! Og – der er jo ingen vand – alt er tørt – hvad lever den af? Og hvordan kan noget så fint og blødt og bøjeligt bryde den hårde jord? Et mirakel! Guds mirakel. Kapitlet handler om Jesus, som kom til denne jord. Og jeg tænker faktisk, at der sker det samme, når Jesus kommer ind i menneskehjerter i dag. Mirakler! Guds mirakel i et menneskesliv. Jesus kan bryde igennem noget, som er hårdt. Noget…

Jeg søgte efter et billede til et andet stykke – og så samtidig dette billede. Jeg kom til at tænke på, at Jesus er som min sol – og at han giver mig glæde. Og solen og lyset gør bare glad. Tænk bare på sommer og sol – og strand som på det her billede. Eller tænk på alle lyskæderne som kommer frem i denne mørke tid. Eller hygge indenfor med stearinlys. Jeg har boet i Afrika – og der var mange steder, som faktisk var ret triste – både huse og de ting, som voksede der… Men fordi solen næsten altid skinnede, så gjorde lyset, at der alligevel var…

Her sidder jeg igen. En ny morgen hvor jeg længes efter, at Herren fylder mit hjerte. Når det drejer sig om ham, så er jeg en slags “hurtigt-fordøjende”. Selvom jeg blev fyldt i går – så er det ikke nok for mig i dag. Jeg har brug for en ny forsyning. Og jeg bliver glad, når jeg læser dette vers: “De ydmyge skal spise og mættes,de, der søger Herren, skal lovprise ham,og de skal få nyt mod for evigt.”(Sl 22,27) Sådan kommer jeg frem for Gud i dag. I min egen skrøbelighed… Jeg kan ligesom ikke nå Herren, selv. Jeg mener, min længsel er større end min mulighed. For –…

Jeg var på kunstmuseum. Jeg betages af, når mennesker bruger den kreativitet, som Gud har lagt i os. Men denne gang var det lidt uforløst. Flere kunstnere fokuserede på alvorlige problematikker. De formåede at highlighte en smerte, som man kunne tage med sig ud af rummet. Uforløst. Åh, jeg følte med de mennesker, som det handlede om… Jeg mærkede deres uforløsthed inden i mig selv. Som en disharmonisk akkord som bliver ved med at larme. Som en træthed. Kropsligt og menneskeligt vækkede det min længsel efter forløsning. Efter fred. Og jeg kom til at tænke på, at det netop er det, som Gud gør. Gud forløser os! “Lovet være Herren,…

David var trængt. Ja, faktisk var hans liv måske begyndt sådan. I al fald var han den yngste af otte sønner. Og dengang Samuel skulle finde en konge blandt Isajs sønner, så havde Isaj ikke en gang brudt sig om at kalde David hjem fra fårene. Senere oplevede han at blive forfulgt af sin svigerfar, ringeagtet af sin kone, svigtet af sin rådgiver og hele tiden i kamp med filistre og andre folkeslag. Men – David havde en ven! Jeg tænker, at det var en del af Guds plan for David. Gud vidste, at David havde brug for en rigtig god ven. En ven, som han kunne være fortrolig med.…