Tænk en gang… scene efter scene… Har du hørt… Zakarias var i templet, og vi ventede bare uendelig længe på, at han skulle komme ud. Da han kom ud, var han stum… men vi forstod, at han havde haft et syn… (Luk 1,21-22). Nej, har du hørt, Elisabeth, hun er gravid! Og hun er så gammel, og hende og Zakarias kunne ikke få børn. Men nu er hun gravid! (Luk 1,25.36-37). Tænk en gang, jeg var der, da Zakarias og Elisabeth’s baby skulle have navn. Og Zakarias var jo blevet stum, ved du. Så det var Elisabeth, som sagde, at barnet skulle hedde Johannes. Men – selvfølgelig tænkte folk, at…

Ja, det er nemlig helt enkelt. Lige så enkelt som historien om Jesus fortæller os det: Jesus kom “fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: ‘Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?’ Men Jesus svarede ham: ‘Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.’ Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig” (Matt 3,13-16). Jesus overgav sig til Gud.…

Den ene talte med hinanden. Om døden. At vi bare har et liv her – og så kommer døden – derfor handler det om at få mest muligt ud af det, mens vi er her. De sluttede fred. Med døden. Ikke mere liv. Hallo! Mærk indeni dig… Døden er ikke en, man slutter fred med… Døden gør ondt… Døden får følelser og tanker frem i dig, som er så smertefulde, at du næsten ikke kan rumme det… Selv mens du lever, kan døden martre dig med sin skygge… Du kan ikke overdøve dødens fjendskab… Du er ikke skabt til at dø! Mærk i stedet dette scenarie: En evighed af liv…

Jeg hører menneskers søgen og længsel efter ståsted og mening… Og nogle finder et sted at stå i filosofien, i holdepunkter de udvælger sig eller i den grundlæggende tanke om, at vi ikke er her for os selv, men for at gøre godt mod andre. Respekt for det! Og ja, der kan være meget at lære, af enkeltpersoners commitment og ærlige tjeneste for andre! Samtidig mærker jeg råbet inden i mig: Kom! Kom, alt det, du søger, finder du hos Gud – og meget mere til! “Hvorfor betaler I penge for noget, der ikke er brød,jeres løn for noget, der ikke mætter?Hør dog på mig, så skal I spise godtog…

Her ved begyndelsen af et nyt år – husker du så det, som Herren gjorde i dit liv sidste år? Stop op… tænk efter… “Husk de undere, han gjorde” (1 Krøn 16,12).Jeg kan tænke på dejligt samvær med mennesker, jeg holder af… Jeg husker situationer, hvor Gud mindede mig om ting, jeg var ved at glemme… Jeg har oplevet hans lægende kraft i min krop… Jeg har nydt solen og foråret, efterårsløvet og stjerneskud… Jeg har fået hans fred i mit sind… Nogle af tingene har været hverdagsagtige… Andre gange har jeg takket for miraklet! “Evigt husker han på sin pagt,i tusind slægtled det løfte, han gav” (vers 15).Se –…

Jesus er kommet – og han udråbte “et nådeår fra Herren” (Luk 4,18). Og siden da har alle år været nådeår! “I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse” (vers 21). Et nådeår… smag på ordet… nåde… Nåde… det handler om, at vi får noget uden at skulle fortjene det. Det er ikke os, som skal have det, som skal til, for at det skal lykkes. Nåde… det handler om, at vores magtesløshed favnes af hans kraft. Nåde… det handler om, at vi kan være i noget vanskeligt – uden at gå i stykker – fordi vi er fyldt af noget, som er endnu større.…

Jesus er kommet! Ja, for længe siden. Men her, lige før årsskiftet mindes vi det igen: Jesus er her virkelig. Jesus er her, når vi begynder det nye år. Også næste år vil vi være i hans hænder. Næste år vil være et nådeår, fordi Jesus er her! Jesus sagde om sig selv:“Herrens ånd er over mig,fordi han har salvet mig.Han har sendt migfor at bringe godt budskab til fattige,for at udråbe frigivelse for fangerog syn til blinde,for at sætte undertrykte i frihed,for at udråbe et nådeår fra Herren.”(Luk 4,18-19) Jesus, jeg har brug for, at du ved din Hellige Ånd siger disse ord lige ind i mit hjerte. Jesus,…