Jeg plejer at læse denne oversættelse: “Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus” (Fil 4,6-7). Jeg har taget imod ordene som noget a la: Gud, tak også for det, jeg ikke forstår, det som er svært, det jeg ikke kan overskue, det, som jeg er usikker på, om vil lykkes – tak fordi du fylder mig med din fred – ja, udover hvad der er naturligt, når noget bekymrer – tak, at jeg kan hvile i tillid til, at alt…

Tænk for eksempel på et æble… alle kernerne – og hver eneste kerne kan blive til et æbletræ… og på et æbletræ kommer der mange æbler… og hvert eneste æble har kerner nok til mange træer… Sikke et afkast Gud giver! Han er virkelig gavmild. Ja, tænk at arbejde med hans – sikke en succes… Og Jesus siger, at det samme sker, når hans ord modtages i et menneskehjerte. Han sammenligner det med korn i god jord: “Og det korn der havnede i den gode jord, svarer til at budskabet virkelig bærer frugt når nogen hører det og forstår det. Så bliver udbyttet tredive, tres eller hundrede gange så stort…

Ja, jeg længes altid – efter mere af ham! Ja, der kan være uforløste øjeblikke, hvor jeg ikke mærker connection… Men det meste af tiden mærker jeg ham, og længes bare efter mere af ham… Så det, jeg forsøger at “oversætte”, er, at min længsel blot er en “gave” fra ham, det er Helligåndens kalden, fordi Gud ønsker at give mig mere af sig selv, det er Gud, som har lagt længslen efter evigheden i mit hjerte, der, hvor han og jeg aldrig skal skilles mere… Så jeg takker ham for min længsel. Ligesom jeg takker ham for, at han også fylder mig til overflod… stunderne, hvor min glæde over…

Ja, men det er jo barnelærdom, at alle, som tager imod Jesus, har en plads i hans evige rige. Og herfra kan det jo så i grunden synes enkelt, at de kristne, det er dem, som har taget imod Jesus, så – de kommer ind i Guds rige. Men… Jesus siger nogle mærkelige ting til jøderne, som var Guds folk på den tid. “Jeg kan godt sige jer at skatteopkrævere og prostituerede vil komme ind i Guds rige før jer” og videre i en lignelse ” ‘Gå nu helt ud i udkanten af byen og inviter alle og enhver til brylluppet.’ De gik ud på gader og stræder og hentede…

Jesu ord greb mig med dyb begejstring: “De behøver ikke gå nogen steder hen” (Matt 14,16). Nej, mærkede jeg Ånden forvisse mit hjerte, for hvor Jesus er, der er det, jeg har brug for. Sammen med ham har jeg alt! Det var blevet aften. En lang dag var ved at ebbe ud. Jesus havde trængt til at være alene. Han var sejlet til et øde sted. Ja, normalt var det øde. Men ikke nu. For folkeskaren var fulgt med ham – inde på bredden. Så da Jesus kom i land, var der mange mennesker fra de omkringliggende byer. Mennesker fulde af behov. Og Jesu hjerte svulmede af ømhed, kaldet til…

Det eneste, du har, er dette nu. Ja, fortiden… den er gået… Du kan tage den frem som et kært minde… Du kan huske Guds gerninger i dit liv – fyldes af tak og glæde igen… Men det sker i dette nu. Og fremtiden… kan du kun lukke op, når den kommer… Som en serie af “nu”-er du kan være i et efter et. Lær af fuglene, sagde Jesus. “Se til himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden” (Matt 6,26). De lever nu! Og i det ene nu efter andet mættes de… “Alle har det håb til…

Gaver. Er det ikke dejligt at få gaver? Er det ikke skønt at pakke dem ud? Er det så ikke en lidt mærkelig overskrift? Ja, for man kan spørge – hvorfor skulle du ikke vove at pakke ud? Hvorfor er der – eller er der ikke – noget “vovet” over livet? Ja, hvad betyder det i det hele taget, at livet er en gave? Egentlig vil jeg gerne holde det enkelt: Livet er en gave – pak den ud! Sagt i kontrast til det komplicerede: Hvad vil jeg? Slår jeg til? Er jeg ensom? Frygter jeg fremtiden? Har jeg skyld over fortiden? Er jeg trist i nutiden? Stop! Livet er…

… og det er større, end jeg har ord for. Se engang: “Min sjæl, pris Herren,alt i mig skal prise hans hellige navn.Min sjæl, pris Herren,glem ikke alle hans velgerninger!Han tilgiver din skyld,helbreder alle dine sygdomme.Han udfrier dit liv fra graven,han kroner dig med godhed og barmhjertighed.Han mætter dit liv med gode gaver,du bliver ung igen som en ørn.”(Salme 103,1-5) Jeg priser ham. Jeg husker på, hvor fantastisk han er. Han sætter mit sind fri fra at bære på skyld, og han helbreder mig, ja fylder mig ikke blot med liv, men med liv i livet! Tilfredsstillelse og glæde. Ja, noget af det må jeg nok vente på… og jeg…