Bogstavelig talt – det gik i fisk den dag. For det første: Peter havde ingen fisk fanget. For det andet: Han fangede så mange fisk, som han aldrig før havde prøvet i sit liv. Det var for meget. Bådene var ved at synke! Det var virkelig for meget! “Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: ‘Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand.’ For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået – ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner, som fiskede sammen med Simon” (Luk 5,8-10). Det var virkelig…

Kærlighed! Sådan er Jesus. Situationen er ærlig talt vanskelig: “I de dage var der igen en stor skare, som ikke havde noget at spise” (Mark 8,1). Og “Jesus kaldte disciplene til sig og sagde til dem: ‘Jeg ynkes over skaren, for de har allerede været hos mig i tre dage, og har ikke noget at spise; og sender jeg dem sultne hjem, vil de blive udmattede undervejs, og nogle af dem er kommet langvejsfra’ “ (vers 2-3). Omsorg. Jesus er den aktive. Jesus så behovet. Jeg har brug for at blive mættet åndeligt hver dag. Jesus ved, at min dag bliver hård, hvis jeg ikke er mættet af ham. Og…

Gud gav israelitterne i ørkenen et flytbart telt som helligdom, for at han kunne være tæt på dem: “Du skal lave mig en helligdom, så vil jeg tage bolig hos dem” (2 Mos 25,8), og senere byggede kong Salomon en smuk helligdom. Både i teltet og i helligdommen var ‘det allerhelligste’ stedet, hvor Gud dvælede. Det havde ens længde, bredde og højde: “Inde i huset indrettede han det inderste rum, så Herrens pagts ark kunne stå der. Det inderste rum var tyve alen langt, tyve alen bredt og tyve alen højt. … Salomo beklædte huset indvendigt med rent guld” (1 Kong 6,19-21). Smukt. En dag skal vi bo fysisk sammen…

Når man virkelig læser ordene – så er det vildt! Først: “De hjælpeløse og fattige søger vand, men der er ikke noget, deres tunge tørrer ud af tørst” (Es 41,17). Men så: “Jeg, Herren, vil svare dem, jeg, Israels Gud, svigter dem ikke. Jeg lader floder strømme i det nøgne land, jeg lader kilder springe i dalene. Jeg gør ørkenen til oase, det tørre land til kildevæld” (vers 17-18). Ser du det: Du står i noget, som er helt umuligt – og så gør Gud noget?! Du er hjælpeløs.Du er fattig.Der er ingen muligheder. Du er simpelt hen tørstig – og der er ikke noget vand. Og så – lige…

Jeg bad Gud om at være mig nær. Jeg lagde ting, jeg stod i, frem for ham. Og gennem sit ord talte han til mig: “Herrens øjne spejder ud over hele jorden, så han kan vise sin styrke og hjælpe dem, der helhjertet er med ham” (2 Krøn 16,9). Åh, hvor var det godt. Endnu før jeg bad, var Jesus aktiv – han spejdede rundt for at se: Er der nogen, der længselsfuldt søger mig? Er der en, der beder om min hjælp lige nu? Ja, der er Line. Han var der for mig! Og der kan du sætte dit navn ind. Han er der for dig. Jesus længes efter…

“I ham var liv, og livet var menneskers lys” (Joh 1,4). Dejligt. Fantastisk. Livet kommer til os med Jesus. Lyset kommer til os med Jesus. Men her kommer så det mærkelige? Det tragiske? En anden logik? … “Menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres” (Joh 3,19-20). “Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden” (Joh 1,9). Guds lys må oplyse mig. Det er en personlig ting. Det er livfuldt. Det er helende. Når mørket i mig oplyses af Jesus’ lys, så…

En, der var født blind, kom til at se, faktisk! For første gang! Inden Jesus gav manden synet, sagde han: “Jeg er verdens lys” (Joh 9,5). Og så lavede han dynd af jord og spyt og smurte på den blindes øjne og sagde: ” ‘Gå hen og vask dig i Siloadammen!’ – Siloa betyder Udsendt” (vers 7). Manden blev seende. Manden blev glad. Jøderne var kritiske, dømmende og vantro. Forældrene til manden var bekymrede. Manden troede på Gud! Og – der sker en hel masse, når vi tror. Ligesom der sker noget andet, når mennesker ikke tror. Vi ser verden helt forskelligt. Som ‘afslutning’ på hele episoden siger Jesus: “Til…