Ja, nu hvor vi igen nærmer os et nytår, og jeg stopper op ved tankerne om det vigtigste for mig i det nye år – så er det at stole på Gud! Jeg kigger på dette vers i Jeremias’ Bog: “Du skal få livet som bytte, fordi du stolede på mig” (Jer 29,18). Måske var du med i går, hvor jeg rørte ved bekymringer – de giver ikke liv, nej, de trækker al energi ud af en, man bliver drænet for liv! Alternativet er virkelig at stole på Gud! Og at få livet! Jeg vil gøre, som den viseste mand siger det her: “Stol på Herren af hele dit hjerte,og…

Gud sagde det sådan her til Jeremias: “Jeg er med dig og frelser dig” (Jer 1,8). Gå ikke klip af hans frelse. Jeg mener, hvis du forsøger at frelse dig selv, så kan han jo ikke frelse dig… Og? Gælder det mon også i “småting”? I hverdagen? Jeg tænker på, at småting måske bliver til store ting, når jeg forsøger at klare det selv… Fx bekymringer – de vedrører fremtiden – som jeg ikke har i mine hænder lige nu – men som min hjerne febrilsk kredser rundt om, imens mine følelser eksploderer i min krop… Det “noget”, som ikke er “på plads”, forsøger jeg at få hold på… Ja……

Når man står med en lille baby i armene, så afhængigt og hjælpeløs barnet end er, så synes livet så stærkt. Dette nye, friske liv. Barnet der vokser sig ind på livet. Alle livets muligheder er åbne… Paulus bruger ordet at vinde – man kan vinde noget her i livet, ligesom en idrætsmand der vinder guldet. Og vi ønsker, at hvert lille barn skal være en vinder! På de områder som den lille nu må vise sig at have sine evner… Men at nogen vinder, betyder desværre også at nogen taber… Rigtig mange faktisk. Og Paulus tager os over på den bane, hvor alle vinder! Hvor man ikke dagen efter,…

Lad os nu forestille os, at vi rent faktisk ikke tror på Gud… Paulus mødte sådan nogle i Athen, og de tog ham med op på Areopagosklippen, som var stedet, hvor man drøftede. Paulus tog udgangspunkt i en indskrift han havde set ved et alter: “Til en ukendt gud” (ApG 17,23). Jo, det giver da en slags mening… denne mand taler om en Gud… kan det være, at jeg bare ikke har mødt ham… endnu… “I tilbeder altså en gud I ikke kender, og det er lige præcis ham jeg fortæller jer om.” Åh, interessant… hmm jeg er da lidt nysgerrig på, om han virkelig kender Gud… “Han har skabt…

Først vil jeg gerne sige, at jeg faktisk synes, at jeg oplever Gud rigtig meget i mit liv. Han er nærværende og tilstede, han leder, han velsigner, han kobler mig med mennesker, åbner sit ord for mig, ændrer min sindstilstand og mere endnu… MEN – nogen gange løftes mit perspektiv til noget MERE… Altså fornemmelsen af, at Gud kan give meget mere. Tanken om, at jeg virkelig vil sætte ham FØRST, for hvorfor skulle jeg dog gå glip af det mere, som han ønsker at give mig. Hvorfor japper jeg bare ud og ind – hvis jeg ved at stoppe op kunne MODTAGE meget mere af ham? Ja, MODTAGE. Jeg…

Johannes afslutter sit evangelium på en forunderlig måde: “Jesus gjorde også mange andre ting. Hvis hver eneste ting skulle skrives ned, tror jeg ikke at der ville være plads nok i verden til alle de bøger der så måtte skrives” (Joh 21,25). Ja, jeg kan nærmest mærke Johannes’ begejstring over Jesus… det er simpelt hen en uendelig lang række af fantastiske beretninger. Historier, som han, Johannes, har været en del af! Han har set Jesus gøre det. Han har hørt Jesus fortælle det. Han har set mennesker blive berørt. Helbredt fysisk, løftet op til glæde, frelst til jubel. I virkeligheden har Johannes måske lyst til at dele endnu mere… men…