Ja, faktisk. I al fald er det vigtigste du kan gøre i dette liv at vælge Jesus. Sådan, rigtigt – at vælge ham ind i dit liv, hvor du bruger tid med ham og lærer ham at kende. Det gør al forskel. Det begyndte med begyndelsen. Gud skabte ikke robotter – og i Edens have var der to særlige træer: “også livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt” (1 Mos 2,9) – mennesket havde en mulighed for at vælge Gud til eller fra. Når vi kommer til Bibelens sidste kapitel, kan vi læse om det ny Jerusalem, hvor der nu kun er ét særligt…

Måske kan man godt sige, at der, hvor djævelen regerer, hænger døden i luften. Sådan var det i al fald her. Manden var besat af en uren ånd – ja, en hel legion, hvilket var den største enhed i den romerske hær. “Han holdt til i gravene” (Mark 5,3). Døden hang alle vegne. Selvom han sprængte fodjern og lænker, og “ingen var i stand til at tæmme ham” (vers 4) – så var der ikke liv i det. Tværtimod bestod hans liv i at løbe rundt, dag og nat, imens han råbte og skreg og “slog sig selv med sten” (vers 5). Selvdestruktivt. Uhyggeligt. Sådan er djævelen. Han vil gerne…

Et liv er så kort. Jesus var ikke længe på denne jord – men han gjorde det, han kom for. Du er ikke længe på denne jord – men gør det, du kom for, mens du lever. Pyh… der er noget stort og poetisk over ordene – men hvad betyder det så? Kort sagt – at alt har en tid. Jesus siger: “En kort tid endnu er lyset hos jer. I skal vandre, mens I har lyset” og “Tro på lyset, mens I har lyset, så I kan blive lysets børn” (Joh 12,35.36). Nej, nej, nej – det betyder ikke, at man kan slukke for Jesus. Ham, som sagde: “Jeg…

For få dage siden stod jeg og kiggede på et ungdomsbillede af min far. Det er 20 år siden, han døde. Og som jeg nu så på ham, sagde jeg ligesom til ham: Det var nu let… du smuttede bare fra det hele… Han blev 62 år. Ja, i virkeligheden er det jo ikke så svært at dø, når det evige liv venter… Det er dem, der bliver tilbage, som det er svært for. Han slap jo for en masse alderdom, krigen i Ukraine, corona og en masse andet livs-bøvl… Nå… heldigvis elsker jeg at leve… Jeg tror, at Gud har lagt livsglæden i os, og at vi ikke har…

Det kan ikke have været den mest opmuntrende dag i Jesu liv – skærtorsdag. Dagen, hvor hans ene discipel forrådte ham, alle hans andre disciple flygtede, og hans folk var klar til at sende ham i døden. Det ville være en nærliggende tanke at stille sig selv spørgsmålene: Er det, jeg kom for, overhovedet lykkedes? Har det overhovedet gjort en forskel, at jeg har delt Gud med mennesker? Er der overhovedet nogen, der har taget imod Gud? Mørke tanker. Tanker, vi mennesker har let for at ryge ind i, når vi ikke ser succes. Vi ønsker os de dage, hvor alle mennesker flokkedes om Jesus, deres ansigter strålede over hans…

Nogle gange er jeg bare træt. Træt – og lige i udgangspunktet utilfreds med, at jeg er træt. For der er faktisk så meget, jeg gerne lige ville have energi til… Jeg har en god veninde, som er fantastisk til at sætte ord på bare at kunne hvile i sin træthed… finde roen i ikke at skulle noget… Ja, være med Gud der, hvor han faktisk ikke beder mig om noget – for jeg er træt. Det minder mig om dette vers: “For når den gode vilje er til stede, påskønnes den i forhold til, hvad man evner, ikke i forhold til, hvad man ikke evner” (2 Kor 8,12) –…

Jeg mødte min afmagt – jeg ville så gerne dele HAM. Jeg ville gerne fortælle, at han ALTID er kærlig. Jeg ville gerne dele, at nogle af historierne om ham handler bare om, hvordan han agerer i en syndig verden – det var ikke hans opfindelse, at det skulle være sådan… Jeg ville gerne forsvare HAM. Men har han i grunden brug for at blive forsvaret? Kan han mon ikke tale for sig selv? Var det mon bare mig, jeg forsvarede? Jeg mødte min afmagt igen. Åh, Gud… jeg vil så gerne, at det handler om dig – ikke om mig… Tilgiv mig hvis jeg tog pladsen… Johannes døberen sagde…

Det var morgen. Jeg længtes så meget efter, at Jesus skulle fylde mig… Min egen tomhed var så uendelig – ja, tom. Og til dig vil jeg sige… hvor ubehagelig den tomhed end kan føles – det er ikke farligt, når man ved, hvor man skal gå hen… Jeg knælede. Sagde det til ham. Sagde det ene, som jeg ønskede mig: At han måtte tjene mig! For det havde jeg brug for. Sammen kom vi dybt ind i beretningen om brylluppet i Kana… Jesus var til fest. Han glædede sig over familiernes glæde. Han var selv glad. I kulissen var der krise! Vinen var sluppet op. Pinligt – ja, det…

Det var morgen. Min boghvede-havregrød var klar. Jeg havde netop snittet et æble, og nu ville jeg også have en banan ovenpå grøden. I skålen lå der nogle hele og så en halv banan fra i går. Jeg tog den halve først, skar den brune ende af og brugte resten. Bagefter lavede jeg ny halv banan – så jeg fik en hel. Som jeg stod der, blev jeg begejstret over, hvordan Gud har skabt det. Tænk, den fine lyse banan – når den bliver skåret, så dannes der blot en brun ende – og så er resten stadig lyst og fint. Sådan er det også med os, tænkte jeg… Ja,…

Træthed. Ulidelig træthed. Søvn som ikke overvinder trætheden. Man vågner, men det føles som om man trænger til at sove. Træthed i kroppen. Som om man har knoklet i timevis. Nogle gange er fornemmelsen der, uden at man har knoklet. Træthed i sindet. Hjernen er hele tiden på arbejde for at få overblik, for at lykkes, for at løse. Nogle gange også det uløselige. Du forsøger at hvile… men formår ikke… Søger hvilen – men magter ikke at give dig hen til den… Du er fortabt i din egen stress… for du kan ikke hvile! Lyder det ikke forjættende: Du kan få hans hvile! Guds hvile! Selv det at hvile,…