Ja, Jesus siger, at Gud virkelig gerne vil fylde os med sin Ånd, når vi beder ham om det: “Hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham!” (Luk 11,13). I Jesu eget liv ser jeg, at Jesus bad og overgav sig selv til Gud – og blev fyldt af Ånden. Det skete ved Jesu dåb. Dåben, som symboliserede omvendelse – det havde Jesus ikke brug for, men han sagde til Johannes: “Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed” (Matt 3,15). Og Paulus siger: “Eller ved I ikke, at alle vi, som er blev døbt til Kristus Jesus, er…

Undskyld, nu begynder jeg med at skrive noget virkelig bizart. Altså, når vi nu ved, at når vi dør, så skal vi bare ligesom ‘sove’ et øjeblik, og så vækker Gud os op til det evige liv – som bare er meget bedre end det her. Så – ville det jo egentlig være det nemmeste bare at dø nu – få det hele afsluttet – og så: vupti, evigheden! Men sådan fungerer det ikke i os – heldigvis! Vi ønsker at leve! Vi hænger ved livet. Vi ønsker at leve længe. Vi ønsker at beholde vores kære længe. Ja! Ja! – og jeg tænker: Det er simpelt hen et vidne…

De vise mænd fra Østerland er blandt de første, som Bibelen nævner, der kom til Jesus. Og de kom udefra. Udenfor jødeland. Fra hedningeland. De havde søgt Gud – som de nu kendte ham – og Gud havde sendt dem til Jesus. Da de kom, vidste de øjensynlig mere om Guds Søn – end ypperstepræsterne og de skriftkloge… Ja, og de havde taget Jesus til sig – som Guds Søn! “Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det” (Matt 2,11). Det gjorde ypperstepræsterne og de skriftkloge ikke… Mit hjerte fyldes med ydmyghed i forhold til alle dem “udefra”…

Og giveren af denne gave er Gud! Zakarias, Johannes døberens far var “fyldt med Helligånden og profeterede” (Luk 1,67): “og give os at tjene ham uden frygt” (vers 74). Og de to ting hænger sammen: At tjene Gud – og at være uden frygt. Sådan er Guds gave nemlig. Når vi har fokus på Gud, ham som vores center og vores første, når vores ønske er først og fremmest at være hans, at gå hans ærinde og leve for ham – ja, så sætter Gud os fri af alt det andet… og af frygten for hvad alt det andet kan gøre os… Vi forsikres i hjerterne: Gud tager sig af…

Ja, det står sådan her: “Find din glæde i Herren,så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker.”(Sl 37,4) Og jeg elsker det vers! Glæde – og hvad jeg ønsker – det er da livets fryd! Og heldigvis siger versene rundt om lidt mere om, hvad jeg skal gøre. “Far ikke op over forbryderne” (vers 1) – ok, Line, slip al din ‘retfærdige’ harme over ‘de andre’… “Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind” (vers 5) – slip dine bekymringer, det er ikke dig, der skal løse det… Hver eneste gang, det kryber ind i dine tanker – så giv det til mig… Udfør handlingen: At…

Jeg elsker beretningen i 2 Krøn 20,1-30. Ja, ikke begyndelsen – at Joshafat møder en urimelig stor fjende og er super bange. Men det er jo i den beretning, at jeg finder nogle fantastiske redskaber, til når jeg møder det store og umulige… Og jeg ser Guds forunderlige måde at redde dem på. Her er nogle af de vers, som jeg har streget under: “Vi ved ikke, hvad vi skal gøre, men vores øjne er rettet mod dig” (vers 12). “Vær ikke bange, og lad jer ikke skræmme af denne store hær, for det er ikke jeres kamp, men Guds” (vers 15). “Men alligevel er det ikke jer, der skal…

Måske går vejen til at Gud gør noget nyt i dit liv forbi Jeriko? Jeriko. En totalt forskanset by. “Jeriko var lukket og låst for israelitterne; ingen kunne gå ud eller komme ind” (Jos 6,1). Der var de. Gud var virkelig ved at gøre noget nyt i deres liv. Et nyt land. Og det så totalt håbløst ud. Umuligt. Alt var lukket og låst. Det var ingen vej hverken ud eller ind. Men “ved tro faldt Jerikos mure, da israelitterne i syv dage havde gået rundt om dem” (Hebr 11,30). Det var noget anderledes! Ved tro. Ja… måske leder Gud din vej til noget nyt forbi Jeriko… Du skal måske…

Gud har skabt os med sund fornuft. Og tak for det, hvor har vi bare glæde af den i mange situationer. Men Gud giver os mere end sund fornuft. Det er en særlig gave fra Gud, at vi kan se det, som er langt større end almindelig sund fornuft. Troens øje. Fornemmelsen af Guds tilstedeværelse. Håber som rækker ud over det mulige. Tilliden til at Gud kan gøre det, som ser umuligt ud. “Vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige” (2 Kor 4,18). Og der er en mening, som rækker ud over al mening, for “det synlige varer jo kun en tid, det usynlige evigt”. Så du…

Jeg var på ferie i Alperne. Temaet for mine morgenandagter var på en gang udfordrende og livgivende: “Med Kristus i smeltediglen”. Jeg havde netop læst om Guds barmhjertighed i de svære ting… Og nu gik jeg en morgentur… Gud, hvad betyder det i mit liv… Din barmhjertighed ind i mine svære ting…? Bad jeg, imens jeg gik op ad den stejle bakke – en ‘bakke’ som var ‘uendelig’… Det er min barmhjertighed, der sætter dig i stand til at gå op ad bakke… Taknemmelighed skyllede igennem mig. Ja, det var ingen selvfølge for mig, at mine ben og min krop nu var så stærke, at jeg kunne vandre, som jeg…