De var optaget af praktik. Midt i sorgen. Måske med en anelse bekymring. Det var det, de talte om; de sagde til hinanden: “Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven” (Mark 16,3). Det var jo et godt spørgsmål. De var kvinder. “Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome” (vers 1). De var nok ikke megastærke, og stenen var sikkert stor og meget tung. Tja. Naturligt. Men vi ved noget mere. Vi ved, at om lidt ser de, at stenen allerede er væltet væk. De kommer til at se en engel i menneskeskikkelse. Og englen kommer til at sige til dem: “Vær ikke forfærdede! I…

Jeg har taget en rigtig gammel dansk bibel ud af reolen. 1891 står der foran i den. Den er med gotiske bogstaver. Den kostede 2 kr. og 40 øre, og den er lavet ‘på det britiske og udenlandske bibelselskabs bekostning’, står der. Så produktionsprisen var nok mere end de 2,40 kr. Når jeg læser i 1 Mos 2,17, så er verset oversat tæt op af den hebraiske grundtekst, hvor konsekvensen af at spise af det træ, de ikke må spise er, at de skal “dø døden”. Det må virkelig være det modsatte af at leve livet. De var skabt til at leve livet – men i stedet endte det med,…

“Giv os i dag vort daglige brød,” (Matt 6,11) læser vi – og det har vi virkelig brug for. Også i bredere betydning. Hvem har ikke prøvet det akavede måltid. Mad samtidig med en trykket stemning. Noget imellem os var ikke helt, som det skulle være. Måske sad vi som på nåle. Måske kæmpede man med, hvad man skulle sige – løfte stemningen, bryde tavsheden… Måske snørede maven sig sammen, så det nærmest var umuligt at få en bid ned… Og måske har du prøvet det triste måltid alene. Alene på en måde du ikke ønskede det… Eller måltidet hvor du spiste for at blive mættet – sjæleligt… Umættelig og…

Kære du, det kan godt være, at dit liv er fuld af gråd. At dagen har været smertefuld. At det værste du kunne forestille dig, virkelig skete. At du mistede, at du er ene, at du er fortabt… At det føles som om al din livskraft er væk… “Om aftenen slår gråden sig ned” (Sl 30,6) – og det føles som om, den aldrig forsvinder. Alligevel fortsætter David med ordene: “Om morgenen er der jubel.” Det lyder umuligt! Hvordan kan den intense, bundløse gråd blive erstattet med jubel? På grund af ham. Hans nåde. Det er intet, som du hverken kan eller skal fortjene. Du skal bare lade dig favne…

Når Jesus talte, kunne man mærke det forunderlige, man kunne mærke kraften i ordene – det var ikke bare ord… Jesus talte om en større virkelighed… Og her hører jeg ham sige noget, der er virkelig vildt. Ja, I virkeligheden stritter alt i mig af ulyst – men, idet Jesus siger det, ved jeg, at det, som virker bizart og umuligt… pludselig er i en helt anden kategori, når det er i hans hænder… “Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på” Nej, nej, Jesus… det er ikke lykkeligt at blive hånet, jeg hader tanken på forfølgelse,…

Jesus er i gang. Han kalder mennesker til omvendelse. Hvad de end kom af, så er det Kristus-bevægelsen, han nu kalder dem til. Det er den, han kalder dig til at være med i. En ny bevægelse. Spændende. Hvad ville du kigge efter, hvis du byggede en ny bevægelse eller kirke op? Ressourcer, højst sandsynligt. Hvem har noget, de kan bidrage med? Jesus begynder med det, du ikke har… “Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres”“Salige er de, som sørger, for de skal trøstes”(Matt 5,3.4.6). Lad os ‘mærke’ Jesus, som han er der på bjerget, han ser på dig med kærlighed… Det er ok, at du er…

Matthæus, ledet af Gud til at give Jesu ord og gerning videre. Og nu – i slutningen af kapitel 4, træder Jesus frem med sin forkyndelse. Jesus taler til en særlig gruppe mennesker, forudsagt af profeten Esajas, fortæller Matthæus: “Det folk, der sad i mørket,har set et stort lys,og de, der sad i dødens land og skygge,for dem brød lyset frem.” Og til dem prædiker Jesus: “Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær” (Matt 4,16-17). Ordene møder mig her, som jeg sidder i min morgenandagt. Jeg vil oprigtigt gerne mødes med Jesus. Jesus, er det mig, du taler om? Er det mig, der er i mørket? Er det dødens land,…

Så, nu er historien virkelig ved at få flyvehøjde: Allerede i kapitel to i Matthæusevangeliet bliver den lille Jesus tilbedt som Gud. Det er totalt godt ind i det, vi ønsker os med vores møde med Matthæus’ historie: Vi vil møde Gud! “De gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det” (Matt 2,11). Fantastisk! Samtiden så Gud i den lille Jesus! Gud som menneske. Men selv denne historie er omvendt. For dem, der mødte Gud – var fremmede! Godt nok var de vise mænd – men de kom fra Østerland. De var ikke jøder. Og de efterspurgte “jødernes nyfødte konge”…

Historien om Jesus. Vi er stadig i Matthæusevangeliet kapitel 1. Har du lyst til at møde Gud? Ja, det, jeg mener, er – ser du bare på historien om Jesus sådan ‘menneskeligt’, så går det galt. Altså, så er der rigtig meget, man simpelt hen kan få galt i halsen… Men ser du efter Gud… Ja, ser du efter Gud – virkelig – lader du ham vise dig, hvad han har gang i – så ser du alt muligt forunderligt! Og menneskeligt set – så er rigtig meget af det: på hovedet. Som nu Josef – han havde gang i det eneste fornuftige, og han “besluttede at skille sig fra…