Kender du tomheden indeni? Klumpen i maven over noget svært? Uroen over ikke at kunne magte? Kan man ikke godt sige, at livet kalder på meget mere, end vi har? Når jeg mærker, at der skal mere til, end jeg har – eller bare at jeg føler mig lille i noget, som er ‚for stort‛ – så læner jeg mig ind til ham. Jeg beder måske: Gud, nu må du mætte alle mine synapser. Eller: Gud, fyld mig med din visdom i forhold til dette. Den første bøn går nok mest på min følelsesmæssige tryghed. Den anden på mit afsæt for at handle. Og så læste jeg lige dette i…

Kender du det, at nogle gange så er det bare, som ting accelereres op i et højere tempo? Man kan da lige få puttet en tid hos tandlægen ind, en kop te med en veninde, og så skal man da også lige nå at vaske tøj, få ryddet op i et skab og købt en gave til sin mor. Pludselig er alle mellemrummene fyldt. Hvor er tiden til hvilen? Til Gud? Til refleksionen? Til genopbygning? Til at gøre ingenting? Jeg siger det bare: Det er ikke Guds design. Men jeg siger også, at det handler om noget større end os selv. Vi har brug for hjælp! Gud, du må tage…

Det er derfor, jeg lever! For at Guds gerninger kan folde sig ud i mit liv. Jeg beder tit bønnen: „ske din vilje som i himlen således også på jorden‟ (Matt 6,10) – Gud, må din vilje ske i mit liv i dag! Her til morgen læste jeg fra beretningen om den blindfødte, som Jesus helbredte. Disciplene havde stillet spørgsmål til, hvis synd der var skyld i, at han var født blind. Og Jesus afviste, at det handlede om, at nogen havde syndet, „men det er, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham‟ (Joh 9,3). Helligånden rørte mit hjerte med de ord – hele mit liv handler om, at…

Et mærkeligt spørgsmål, måske? Men her i Johannesevangeliet så jeg, at det er totalt grundlæggende. Jesus siger om sig selv: „De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger‟ (Joh 14,10). Og om djævelen siger han: „Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen‟ (Joh 8,44). To muligheder: Vi søger Guds forståelse af tingene, og taler med afsæt i ham. Eller vi søger selv at være dem, der vurderer og bedømmer, vi tager afsæt i vores egne logikker. At tale med afsæt i Gud, eller at tale…

Jeg var skidt og havde været det i et stykke tid. Nu havde en veninde og jeg spist frokost sammen og sad og snakkede over en kop te. Hun var omsorgsfuld. Vi skal passe på dig, sagde hun og fortsatte, kan du huske, at du har set gæs på himlen, som flyver i V-form? Jeg nikkede. Har du lagt mærke til, hvordan gæssene skifter, så det hele tiden er en ny frisk gås, der er forrest og trækker – og så bliver den igen afløst efter tilpas tid? Jeg bekræftede. Det er blevet et billede for mig på, hvordan det er, når vi tjener Gud, sagde hun, hele tiden hjælper…

Ikke overraskende – Gud er kilden til visdom: „At frygte Herren er begyndelsen til visdom,at kende den Hellige fører til forstandighed.‟(Ord 9,10) Og her kommer et billede på vores møde med Guds visdom – som betager mig: „Visdommen har bygget sit hus,tilhugget sine syv søjlerHun har slagtet sit slagtekvæg,krydret sin vin og dækket sit bord.Hun har sendt sine piger udfor at udråbe oppe fra byens højder:‚Den uerfarne kan dreje ind her!‛Til den uforstandige siger hun:‚Kom, spis af min mad,drik af den vin, jeg har krydret!‛Slip uerfarenheden, så skal I leve,slå ind på den forstandige vej.‟(vers 1-6) Jeg lægger mærke til: Når jeg beder om Guds visdom til at leve mit…

Årets gang får mig til at tænke på, at et år går hurtigt… Og: det er allerede over 2.000 år siden, at englene sang: „Ære være Gud i det højeste og på jorden!Fred til mennesker med Guds velbehag!‟(Luk 2,14) Jesus kom! Og han kan give fred i et menneskehjerte – bare fordi vi vender os mod ham! Selvom der er masser af ufred på jorden. Selvom der er ufred i vores byer, kirker, hjem… ind imellem… Selv julen – som er så fuld af minder og glæde og lys og hygge – og måske netop også derfor, ja, så rører julen også ved ting, der ikke bare er ‚i fred‛.…