Det var Jesus som sagde: “Sandelig siger jeg jer: Har I en tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer” (Matt 17,20). Men hvad nu hvis det ikke flytter sig? Så er det måske, fordi Gud i stedet vil lade dig bestige det… “Ved din hjælp stormer jeg volde,ved min Guds hjælp springer jeg over mure.” “Han gør min fod let som hindensog giver mig fodfæste på højderne.”(Sl 18,30.34). Gud har mange veje, hvor du ingen ser. Kære Gud – vil du flytte denne udfordring – eller vil du give mig…

At tage imod livet i tro – det er noget, vi vokser i. Det er ikke altid bare let – og jeg vil godt tilføje, at Gud godt kan rumme, at du råber din frustration ud til ham! Ja, faktisk ikke bare tror jeg, men jeg ved, at han altid er glad, når du kommer til ham med det, der er i dit hjerte! Så: Tro. Og det er sådan, at livet er fuldt af det, der kalder på troen, udspænder troen, udfordrer troen, styrker troen. Og måske er det alt sammen en og samme sag. Der er noget skrapt over disse ord: “Mine brødre, I skal kun regne det…

Hvad tænker du om Gud, når du læser dette vers: “Vores Gud er i Himlenog han gør, hvad han vil.”(Sl 115,3; Bibelen på Hverdagsdansk) Det, første jeg tænker, er: Wau, jeg har en Gud, som kan gøre alt, hvad han vil! Gud er virkelig almægtig. Det er stort. Også større end hvad jeg kan forstå. Samtidig tænker jeg: Wau, han er også tålmodig. Virkelig tålmodig. Tænk at en kærlig Gud udholder så meget ondt, fordi det er den eneste måde, hvorpå vi virkelig kan lære kærligheden at kende. Så tænker jeg: Hmm, det er også lidt svært at forstå. For hvordan kan han være kærlig – og samtidig kan han…

Hendes liv var ikke let. Hun var enke, hvilket betød at hun var skrøbelig – alene, og måske uden nogen til at tale sin sag. Hun var i al fald uretfærdigt behandlet. Og tilligemed gad dommeren i byen ikke tage sig af hendes sag. Måske for uinteressant? Måske for lidt prestige? Måske for lidt i løn? Måske bare dovenskab? Men enken havde et uendelig vigtigt karaktertræk: Hun var udholdende! Så hun blev ved med at gå til dommeren for at ret skulle være ret. Det var Jesus, der fortalte historien om enken. Han trækker tre stærke pointer frem: Så jeg hører i dag: Bliv ved med at bede – for…

Kærlige hænder. Jesus’ hænder. Aldrig har de gjort andet end godt. De har rørt til helbredelse. De har peget mod himlen. De har kærtegnet og trøstet. Den sidste nadver er kommet. Disciplene ved det ikke. Jesus ved det. Og “mens de spiste, tog han et brød, velsignede og brød det, gav dem det og sagde: ‘Tag det; dette er mit legeme’ “ (Mark 14,22). Inden længe skulle hans legeme brydes, og naglerne slås igennem hans hænder. Hans død – min frelse. Jesus havde sagt det: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det…

“Vær stærke, fat mod,alle I som venter på Herren!”(Sl 31,25) Jeg ventede. Med en vis utålmodighed. På noget der var ret meget uden for min påvirkningsmulighed. Jeg havde gjort, hvad jeg kunne. Det handlede om, at nogen ikke kunne kom ind på denne hjemmeside. Noget virkede ikke. Alt fungerede set fra mit ståsted. Jeg havde ydermere opdateret alt, hvad der kunne opdateres, hvis det nu skulle have en indflydelse alligevel. Og jeg havde sendt spørgsmålet videre: Kan jeg gøre noget i denne situation? Så – hvad kunne jeg andet end at vente. Og – bede. Hov. Jeg tog mig selv i at bede ‘nedefra’. Ud fra min udfordring – som…

At vente. Er det dit speciale? Det er ikke mit. Men – jeg øver mig på det, og nogle ting er det lettere at vente på end andre. Jeg har lige været udfordret i min venten. Og ja, måske i min tillid til Gud… Og det var godt at se dette vers: “Vær stærke, fat mod,alle I som venter på Herren!”(Sl 31,25) Jeg siger, at jeg har tillid til Gud. Men – så bar jeg det så meget i mine hænder – og jeg blev så træt. I dag knælede jeg ned for Gud og sagde: Tak, kæreste Gud, at du har alt mit i dine hænder og er endnu…