Nogle gange udfordres vi af, at vi kun får Guds ledelse trinvis. Vi vil så gerne se ruten ‘hele vejen’ for vores tryghed og mening. Men Gud leder – en dag ad gangen. Gud ønsker at lære os at have tillid til ham – uanset hvordan fremtiden ser ud. Og så vil han sørge for os: Nu. Elias oplevede det. Det var tørke. Elias var fra Tishbe i Gilead, vest for Jordanfloden. Og nu sender Gud ham af sted: “Gå bort herfra, begiv dig mod øst, og skjul dig ved bækken Kerit øst for Jordan. Du kan drikke af bækken, og jeg har befalet ravnene at sørge for dig” (1…

Gud har lovet mig fred i hjertet i denne verden. Men det er også det. Krige og kampe stopper aldrig på denne jord. Der er verdenskrige og nabokrige, kampe i familier, stridigheder i menigheden, magtkampe i samfundet eller på jobbet, kampene i mit eget sind til tider – ja, nogle gange skubbes der nok så voldsomt til min fred indeni – og jeg må igen give ham mine kampe. Det er vidunderligt at mindes, at det lille Jesubarn blev født, og englene sang: “Ære være Gud i det højeste og på jorden!Fred til mennesker med Guds velbehag!”(Luk 2,14) For hvor har jeg brug for Jesus! Kærlige Jesus der så og…

Måske var du med i går, da kong Hizkija fik bud fra Herren gennem Esajas, at Gud ville tage sig af modstanderen, assyrerkongen Sankerib. Og, som Gud havde sagt, så skete der noget, der fik Sankerib til at tage hjem – Nubiens konge var nemlig på vej for at angribe Assyrien. Men Sankerib sendte så lige et bud af sted med et brev til Hizkija, hvor han bl.a. skriver: “Dette skal I sige til Judas konge Hizkija: Lad ikke din Gud, som du stoler på, forføre dig, så du siger: Jerusalem bliver ikke givet i Assyriens konges hænder. Du må have hørt, hvordan Assyriens konger har lagt band på alle…

Måske var du med i går, da vi så på, hvor hårdt assyrerkongen Sankerib pressede Hizkija og hans folk, og hvordan kommandanten hånede dem og sagde, at de ikke skulle stole på Gud. Da Hizkija hørte hånen fra kommandanten, “flængede han sine klæder, klædte sig i sæk og gik ind i Herrens tempel,” og så sendte han bud til profeten Esajas: “Måske har Herren din Gud hørt alt, hvad kommandanten har sagt. Hans herre, Assyriens konge, sendte ham for at spotte den levende Gud; men Herren din Gud skal straffe ham for de ord, Herren din Gud har hørt. Nu skal du rette en bøn til ham for den rest,…

Hizkija var konge, og “han stolede på Herren, Israels Gud; hverken før eller siden så man én som ham blandt alle Judas konger. Han holdt fast ved Herren” og “Herren var med ham, så han havde lykken med sig i alt, hvad han foretog sig” (2 Kong 18,5-6.7). Juda rige havde været underlagt assyrerkongen, men Hizkija “gjorde oprør mod assyrerkongen og ville ikke længere være hans vasal” (vers 7). Og så kom assyrerkongen Sankerib mod Juda igen. Kommandanten sendte så disse ord til Hizkija: “Sig til Hizkija: Dette siger storkongen, Assyriens konge: Hvad er det, du stoler på? Mener du, at ord alene kan være råd og styrke i krig?…

Med stort set alt andet vil man ellers sige, at vi skal overveje først? Men nej – kom til Jesus med det samme – uden halve eller hele beslutninger – uden at du har tænkt dig igennem det hele… Bare kom! Faktisk har jeg lige en temmelig dårlig historie på, at Josva og hans folk ikke gik til Gud først. Det var da gibeonitterne bedrog dem til at indgå en pagt med dem. “Så tog mændene imod noget af deres mad, uden at de rådspurgte Herren. Josva lovede dem fred og sluttede pagt med dem” (Jos 9,14-15). Uden at de rådspurgte Herren! De løb foran Gud. Derfor skete noget, der…

Vi så i går på Jobs lidelser. Grufulde og ubærlige. Men han gik igennem dem. Han gik igennem dem med al den mentale smerte og kamp som følger med. Og i alt det tabte han aldrig sit fokus på Gud af syne. Han siger: “Dog ved jeg, at min løser lever,til sidst skal han stå frem på jorden.Når min hud er skrællet af,når mit kød er tæret bort,skal jeg skue Gud;ham skal jeg skue,ham og ingen anden skal mine øjne se.Mit indre fortæres af længsel.”(Job 19,25-27) Job lagde sig i Guds arme. Job vidste, at når dette liv, denne jord en dag er overstået – så skal vi leve sammen…

Pyha, ligner det ikke nærmest grænseløs ondskab? Job. Først kommer en mand og fortæller, at hans okser og æsler lige var blevet stjålet, og hans folk slået ned. Han er endnu ikke blevet færdig med at fortælle, da den næste kommer og fortæller, at ild kom ned fra himlen og fortærede Jobs får og karlene, som passede dem. Og endnu mens han fortæller, kommer en tredje og fortæller, at hans kameler og karlene, der passede dem, er blevet henholdsvis stjålet og slået ned. Og så kommer den fjerde og fortæller, at en storm har ført til, at Jobs ældste søns hus er faldet sammen – og alle Jobs børn er…

I går så vi på, at Farao forhærdede sit hjerte og ikke ville lade israelitterne forlade Egypten. Selvom den ene plage kom efter den anden – så trodsede Farao Gud hver gang, at en plage stoppede. Efter israelitterne havde forladt Egypten, skete det igen. Gud lod israelitterne slå lejr et sted, som fik dette til at ske: “Så vil Farao tænke: ‘Israelitterne er faret vild i landet; ørkenen har lukket sig om dem.’ Jeg vil gøre Farao hård, så han sætter efter dem, og jeg vil vise min herlighed på Farao og hele hans hær. Så skal egypterne forstå, at jeg er Herren” (2 Mos 14,3-4). Og det skete: “Da…

Tiden var inde. Der var gået lang tid, før den var inde. “Den tid, israelitterne boede i Egypten, var 430 år” (2 Mos 12,40). Det var en tid, som begyndte godt og endte rigtig skidt. Israelitterne kom til Egypten som Josefs kære familie og fik den bedste del af landet. De endte som slaver. Men deres skrig og suk nåede Guds ører. Og nu var tiden inde for befrielse! Farao nød at have slaver. Han gik ikke ind for at behandle dem ordentligt, han ville bare have mest muligt ud af dem. Han ville begrænse dem og holde dem nede. “De tvang dem til trællearbejde og gjorde livet surt for…