Ja, sådan står det. Og jeg siger: “Hærskarers Herre, lykkeligt det menneske, der stoler på dig!” (Sl 84,13) Ja, Gud… når jeg vågner om morgenen, og måske er lidt ør over alt det, jeg skal i dag. Men så stoler jeg på dig. Et øjeblik ad gangen. Bekymringen letter. Jeg hviler i det – selvom jeg har travlt – men så hviler jeg i, at du nok vil hjælpe mig. Skridt for skridt. Du hjælper mig i det, der ser håbløst ud i øjeblikket. Du løfter mit blik, og jeg ser dig, som jeg kan give mit håbløse. Så du tager dig af det. Jeg hører din stille stemme indeni:…

Skræmmende. Intet mindre. Jesus havde sagt, at han ville forlade sine disciple, og de forstod endnu ikke nærheden igennem den Hellige Ånd. Men Jesus sagde: “Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være hvor jeg er” (Joh 14,1-3). Han bygger boliger til os – for evigheden! Og imens bygger vi tillid…

Jesus vidste det. Det var svært for disciplene at høre, at Jesus snart ville gå et sted, hvor de ikke kunne følge ham. De var så sårbare. Og Jesus ved, hvordan dit liv er, og hvordan det er for dig, når du mærker din sårbarhed. Han ved, at Djævelen ikke er hensynsfuld overfor sårbarhed. Tværtimod, så søger Djævelen vores svageste øjeblikke for sine angreb. Men Jesus ønsker at løfte dig et andet sted hen – når du er sårbar, bange, forfærdet. Han siger til dem og til os: “Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og på tro på mig!” (Joh 14,1). Hav tillid til mig. Mærk at jeg…

Og det er jo i grunden mærkeligt. Men altså: “Næste dag, dagen efter forberedelsesdagen, gik ypperstepræsterne og farisæerne sammen til Pilatus og sagde: ‘Herre, vi er kommet i tanker om, at denne bedrager, mens han endnu var i live, sagde: Efter tre dage opstår jeg. Befal derfor, at graven skal bevogtes indtil tredjedagen, for at ikke hans disciple skal komme og stjæle ham, og sige til folket: Han er opstået fra de døde’ “ (Matt 27,62-64). Men disciplene kom ikke i tanke om, at Jesus havde sagt, at han ville opstå. Disciplenes tanker kredsede om deres sorg og skuffelse, deres frygt og fortvivlelse. Men fjenderne var optaget af, hvad Jesus…

Vil man længes efter en, man ikke stoler på? Eller længes man måske netop – meget – efter en, fordi man stoler på, at den person vil kunne gøre en væsentlig forskel for det, man står i? Det kom jeg til at tænke på med dette vers for mine øjne: “Jeg længes efter dig, Gud.Jeg stoler på dig.”(Sl 25,1-2) Ja, sådan er er det med Gud. Han kan faktisk gøre forskel for ALT, der berører mit liv overhovedet. Det er faktisk et stort perspektiv. Men stoler jeg virkelig på det? Ja, det gør jeg – det er jo derfor, jeg længes efter ham. Måske jeg længes også efter mere af…

Dette specielle vers: “I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellig slags” (Jak 1,2), kan godt udfordre os lidt… Jakob fortsætter – at det handler om, at prøvelserne eller modgangen leder os i den rigtige retning på vores livsrejse – og derfor kan vi glæde os, og det kan være en medgang på et højere plan. Han siger videre: “I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget” (vers 3-4). Og tro – det handler i virkeligheden ikke om mig…

En ting er at kende til det, Jesus har sagt. En anden ting er virkelig at tro det, når krisen kradser… Så: Hvad tror du egentlig, Martha? Martha og Marias bror Lazarus var død. Jesus var måske kommet for sent… som ” Martha sagde til Jesus: ‘Herre, havde du været her, var min bror ikke død’ “ (Joh 11,21) – hun var sikker på, at Jesus kunne have helbredt Lazarus. Derfor havde de jo også sendt bud til Jesus med beskeden: “Herre, den, du elsker, er syg” (vers 3). Men Jesus var ikke kommet – i tide. Så Martha fortsætter med at sige: “men selv nu ved jeg, at hvad…

Lazarus var syg. Alvorligt syg. Dødens greb omkring ham sås allerede. Familien var urolige. Vennerne var urolige. Og de sendte bud til Jesus: “Herre, den, du elsker, er syg” (Joh 11,3). Det var tillid. En tillid som mødte en lidt mærkelig ikke-handling fra Jesus. Jesus kom nemlig ikke med det samme. Jesus nåede ikke engang frem til den syge mand. “Da Jesus kom, fik han at vide, at Lazarus allerede havde ligget fire dage i graven” (vers 27). Lazarus var død. Men det var efter planen. Efter Jesus’ plan. Måske bizart for mennesker. Men Jesus havde gang i noget, der var større. Og han havde allerede med det samme fortalt…

Nogle gange udfordres vi af, at vi kun får Guds ledelse trinvis. Vi vil så gerne se ruten ‘hele vejen’ for vores tryghed og mening. Men Gud leder – en dag ad gangen. Gud ønsker at lære os at have tillid til ham – uanset hvordan fremtiden ser ud. Og så vil han sørge for os: Nu. Elias oplevede det. Det var tørke. Elias var fra Tishbe i Gilead, vest for Jordanfloden. Og nu sender Gud ham af sted: “Gå bort herfra, begiv dig mod øst, og skjul dig ved bækken Kerit øst for Jordan. Du kan drikke af bækken, og jeg har befalet ravnene at sørge for dig” (1…