Tillid er noget, vi giver hinanden, ved at gøre noget. Fx vælger du at løbe risikoen ved at dele noget af dig selv med en anden – det er at vise tillid. Måske er tillid til Gud udtrykt i, at vi gør dette: “Vær altid glade,bed uophørligt,sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.”(1 Thess 5,16-18) Selvom jeg ønsker noget andet, selvom jeg ikke forstår det, selvom jeg er utålmodig og synes, at jeg allerede har ventet længe – så vælger jeg: Jeg kan stadig høre Guds stemme i mit sind: Har du tillid til mig! Ja, Jesus! Og når jeg har bekræftet,…

“Kærligheden er tålmodig” (1 Kor 13,4). Wau, det er den allerførste sætning, som beskriver kærligheden i kærlighedens kapitel. Men hvem har – egentlig – lyst til at være tålmodig? Vil vi ikke meget hellere, at Gud fikser nu, udfører miraklet, tager vores tunge byrder væk? Hvem har – egentlig – lyst til at gå skridtene for at udvikle en tålmodig karakter? “Kærligheden er tålmodig.” Heldigvis: “Åndens frugt er… tålmodighed” (Gal 5,22). Det er ikke noget du skal selv – lige så lidt som du skal kærligheden selv: “Åndens frugt er kærlighed.” Gud, jeg erkender, at din vej og timing er en anden end min. Jeg forstår så inderligt godt, at…

Det er helt grundlæggende: Djævelen ønsker at bryde din tillid til Gud. For hvis det lykkes så har han dig. Sådan gjorde han i Edens have: “Har Gud virkelig sagt…?” (1 Mos 3,1). Og det lykkedes. Eva og Adam gav slangen deres tillid i stedet for Gud. Djævelen forsøgte det samme trick med Jesus: “Hvis du er Guds søn…” (Matt 4,3.6). Djævelen vidste, at hvis han kunne bryde tillidsrelationen imellem Jesus og hans Far i himmelen, så ville han have ham. Hvis han kunne få Jesus til at tvivle på sin Gud og sit kald, så ville Djævelen have vundet. Det lykkedes ikke. Og – Djævelen forsøger det samme med…

Han havde tydeligvis glemt historien om Sara og Abraham. Husker du den? Ja, det er den, hvor de fik Isak – helt uden for al sund fornuft. Det var umuligt. Men Gud gjorde det alligevel. Men – den historie havde Zakarias altså glemt. Så, da dette skete: “Englen sagde til ham: ‘Frygt ikke, Zakarias! For din bøn er hørt. Din hustru Elisabeth skal føde dig en søn og du skal give ham navnet Johannes.’ “ (Luk 1,13). Så troede han det ikke… han så kun alle umulighederne: “Hvordan kan jeg vide, at det er sandt? Jeg er jo en gammel mand, og min hustru er højt oppe i årene” (vers…

Hun gik rundt på kirkegården. Læste ord her og der. Kom til en stor sten, stoppede op, der stod: “Jeg ved, at min løser lever” (Job 19,25). En død mands stemme. Både Jobs og manden, der havde valgt at citere Job. Der er mere! Selvom vi går i forfald her, kan vi sige med Job: “Når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud; ham skal jeg skue, ham og ingen anden skal mine øjne se” (vers 26-27). Sådan var vidnesbyrdet en efterårsdag på kirkegården. Selvom manden var død, så gav han noget videre. Tro. Håb. Nyt liv – selv i en verden med død. Det har betydning i…

Fjender. Så langt væk at du er lige glad? Så tæt på at det gør ondt? Fjender. Ønsker nogen sig fjender? Næppe. Tværtimod. Det kan nage og gnave, bekymre, være svært at holde ude af sindet. Særligt dem som en gang var venner, dem, som man ønsker var venner. Eller dem som det ville være godt at være forbundet med. Dem, man faktisk har brug for, for at noget skal lykkes. Der er mange perspektiver. Og her kommer et vildt vers fra Gud ind i det: “Når Herren finder behag i en mands færd,får han også hans fjender til at slutte fred med ham.”(Ord 16,7) Wau! Det er som en…

Meget af vores liv sker med mennesker. For at ting lykkes er vi afhængige af, at alt muligt med mennesker lykkes. Det er både spændende og udfordrende. Og det bliver ikke mindre spændende, når vi overgiver alle vores planer til Gud. Tværtimod. For han åbner døre, vi aldrig ville have ventet åbnede sig. ‘Umulige’ ting sker. Vi forbindes med mennesker, vi aldrig havde drømt om. Og selv i vanskelige relationer falder noget pludselig i hak. Står du overfor udfordringer med mennesker, for at noget skal lykkes, så er her et par løfter, du kan lægge det ind i foran Herren: “Hjertets overvejelser er menneskets sag, men tunges svar er fra…

Vi har alle fra tid til anden møder med mennesker som er svære. Det kan være kolleger, chefer, myndigheder, naboer, familiemedlemmer. Nogle er tæt på, nogle er længere væk. Nogle rører os på det personlige plan – og jo mere det gør det, jo sværere kan det være, for så har vi noget på spil. Jeg stod overfor sådan et møde. Gud var mig nær. Med sin stille stemme hviskede han: Har du tillid til mig? Og jeg vidste, at min vigtigste forberedelse var på knæ sammen med ham. Og der gav han mig mere fra sit ord: “Som en bæk er kongens hjerte i Herrens hånd, han leder det…

Altså – er Gud ‘for meget’? Når jeg googler, læser jeg, at ekstravagance er at overdrive. Være ødsel. Måske endda udsvævende. Jeg stopper op ved tanken: Gud er Gud, jeg er menneske. Ja, måske er Gud faktisk ‘for meget’ for mennesker. Bare det at han tager mig med ind i det her univers: “Jesus så på dem og svarede: ‘For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alting er muligt for Gud’ “ (Mark 10,27). Jeg elsker, at Gud er for meget på den måde! Eller gør jeg? Gør du? Nogle gange kan det være lidt svært at ‘gå med’… at slippe kontrollen… at lade Gud få lov…