“Da fyldtes vor mund med latter, vor tunge med jubel.” Sl 126,2 … og jeg giver dig min latter! Efter at du først har fyldt mig… Jeg bliver så glad, når jeg læser denne salme. Du er den, som handler… og fordi du handler, så påvirkes mit liv: “Da Herren vendte Zions skæbne, var det, som om vi drømte. Da fyldtes vor mund med latter, vor tunge med jubel.” (vers 1-2) … som om jeg drømte… det skete, mens jeg sov, slappede af… jeg gjorde slet ingen ting… Men – pludselig – som om jeg vågnede, så var tingene anderledes… Anderledes skønne! Fyldt med latter! Hvordan gør du, Gud? Hvad er…

“Men jeg stoler på din trofasthed, mit hjerte skal juble over din frelse. Jeg vil synge for Herren, for han har handlet vel imod mig.” Sl 13,6 Ja! Jeg synes ofte, at mit hjerte bobler over af jubel til Gud… Og det er fordi, jeg oplever hans frelse som noget nært og varmt. At frelsen er flettet ind i min dagligdag, fordi jeg mærker hans trofasthed og hans godhed mod mig i hverdagene. En af de måder, hvor det kommer til udtryk er i sammenhæng med andre mennesker. Jeg oplever, at Gud connecter mig med mennesker. At en giver mig en krammer, når jeg trænger til det. Eller at jeg giver en anden min opmærksomhed…