“Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig” (Joh 14,21). Tak, kære Jesus, at du har givet mig dine vidunderlige leveregler. Himmelske principper. Rammen for det bedste liv. Jeg vil, at du skal være mine eneste Gud! Ja, Jesus, jeg vil det – også når jeg ikke vil det… Åh, Jesus, jeg overgiver mig lige nu til, at du skal være min Gud! Bevar mig fra efterligninger eller misbrug af den, du er! Giv mig at ære dig… Ja, og at hvile i dig! Og at møde mine medmennesker fra stedet, hvor jeg er fyldt af dig. Så jeg bringer livet fra dig med…

Israelitterne er blevet ført ud af Egypten. De er kommet igennem Det Røde Hav. Fjenden, egypterne, kom efter dem – men er druknet i havet. “Da israelitterne så Herrens vældige magt demonstreret på egypterne, blev de fyldt af dyb ærefrygt for Gud, og de gav udtryk for deres tillid til ham – og til hans tjener Moses” (2 Mos 14,31). Og “da sang Moses og israelitterne denne sang for Herren” (2 Mos 15,1). En sang fuld af lovpris og glæde: “Herren er min styrke og min glæde,han er den, som frelser mig.”(vers 2). Det er fest, ja, og “da greb Arons søster, profeten Mirjam, en tamburin, og alle kvinderne fulgte…

Ja, det var det, hun fortalte mig, da hun satte ord på sin åndelige rejse og var blevet kristen: Der var noget, hun måtte rydde op i. Helt bogstaveligt. Ting, der måtte smides ud. Ting, hun var holdt op med. Det passede ikke sammen med Jesus. Respekt. For hende var rejsen så tydelig. Ja, hun vidste det dybt inde i sig selv: Det passede ikke sammen. Noget kunne ikke være der sammen med noget andet. Og ordet ‘omvendelse’ dukker op i mit sind. At vende sig om og væk fra noget, der en gang var til – ja, til Jesus! Til ham, som er bedre end alt! Det er vel…

Jeg er ved at læse om Jesus… og i bøn så stiller jeg spørgsmålet: Hvordan kan jeg ud fra det, jeg læser her, dele dig med andre, Gud? Og så tænkte jeg på fx en kollega, som måtte stille spørgsmål til min tro… og jo, dette er, hvad jeg vil sige til dig… Lad mig dele en historie… Jesus var i en synagoge, og folk var bare vildt begejstrede over hans undervisning – “for han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge” (Mark 1,22). Og jeg bliver vildt begejstret, når jeg læser det… Modsat alt muligt andet omkring mig – som er ‘uld i mund’,…

Kom med ind i mit lille bibelstudie. Jeg læste Salme 145, som begynder sådan her: “Lovsang af David”, og så skrev jeg alle de grunde op, som jeg finder til at lovprise Gud i salmen. Og – det gjorde faktisk indtryk på mig at se dem listet op. Langsommeligheden ved at søge efter dem og skrive dem op fik mig til at mærke Guds fyldighed… lidt… Og – det vil jeg gerne dele med dig. Læs også selv salmen. Streg evt. det under, som taler særligt til dit hjerte. Og – måske kan du finde et par stykker mere… Gud er Gud Gud er konge Gud er stor Guds gerninger…

Jeg fik tårer i øjnene, da jeg så klippet, hvor fodboldspilleren Christian Eriksen falder om på banen, samaritterne der går i gang, fodboldkollegerne der står skærmende omkring ham, stilheden på stadion. Jeg læser frygten i de andre spilleres øjne… og jeg mærker den indeni… Livet – døden. Livet – så tæt på døden. Det stærke liv – er det pludselig blevet til død? Overlever livet døden? Jeg har engang set en kamel blive slagtet. Et smukt stort dyr. Det var i Sahara. Det hele var stille og roligt. Grebet an med den viden og erfaring der skulle til for at tilberede et måltid til et bryllup. Jeg så livet. Livet…

Ja, jeg mener det faktisk: Bliv bevidst om at sige tak, opøv dig selv i at sige tak, tænk på hvad du kan sige tak for, brug tid på at sige tak til Gud! Lav evt. en takkebog – skriv det ned… Bed ham åbne dine øjne for, hvad du kan sige tak for. Sig tak for det indlysende almindelige – ingenting er jo i virkeligheden en selvfølge – alt er gaver fra Gud. Han er skabt alt – så i virkeligheden er det vel det værd, at takke for alt… For – det har betydning, at vi siger tak. Denne grumme tekst fortæller, hvad der sker, når vi ikke…

Vi møder ikke ordet “tak” særlig mange gange i fortællingerne om hans liv. En af dem, der er, finder vi i historien om døde Lazarus, som bliver vagt til live igen. Der står i Joh 11,41-42: “Jesus så op mod himlen og sagde: ‘Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig. Selv vidste jeg, at du altid hører mig, men det var for folkeskarens skyld, som står her, at jeg sagde det, for at de skal tro, at du har udsendt mig.’ “ Hmm, interessant… Det får mig til at tænke på, at jeg er vidne til, at der er noget større her mellem far og søn. Noget mere…