Gud – altid du og jeg Gudher er jegbrug mig Ja, Gud,med taker jeg her Du, Gudhar givetalt, jeg har Guddu erfantastisk Guddet måjeg fortælle Gudhistorienom dig Gudher er dusammen med mig Gudjeg elsker det –– tid med dig Gudjeg slutterikke med et ”amen” For, Gudtiden med digstopper ikke GudAltidDu og jeg Line Nielsen7. august 2022

Jonatan – min ven Jonatan, min venAltid bar du mig fremSelvom du selv træde tilbage Jonatan, du mit hjerte vandtAltid du gjorde sandtSelvom din far det hade Jonatan, du mig beskytteAltid du til Ånden lytteSelv under din fars vrede Jonatan, du mig rådeAltid under Guds nådeSelvom du gik i skygge Jonatan, du i mig satte modAltid som var vi ved Herrens fodSelv når mennesker spændte ben Jonatan, så ægte du varAltid lignede du vores himmelske farSkønt blandt mennesker rivaler Jonatan, du mig tronen villeAltid så du Herrens viljeSelvom du stod til at arve den selv Jonatan, min elskede venAltid som bror nærmere endNoget andet menneske Jonatan, jeg over dig sørgeAltid…

Lea Lea, Lea, din skæbne var hårdDin smerte jeg ikke forstår Dine matte øjne – ville du bare gåJeg ønsker Rakel og Jakob, hinanden få Din tilstedeværelse ødelægger lidt det heleFor nu må Rakel pludselig sin Jakob dele Dele med dig, storesøster, hvilken plageAldrig alene med sin ægtemage… Huf, altid ønskede jeg dig af historien udMen pludselig så jeg en anden – Gud Og Gud så dig – og åbnede dit moderlivDu fødte børn, som Jakobs viv I drengenes navne jeg læser din smerteDu ønsker så meget, at Jakob favner dit hjerte Men tre drenge bringer jer ingen vejeJakobs kærlighed du ikke eje Men så med den fjerde, noget andet…

Det begyndte i en haveHvor Gud såAt det ikke var godtFor mennesket at være alene Er du alene?Har du det godt?Mærker du, at Gud ser dig?Har du en have? Er kirke som en have?Et sted, hvor jeg mærker, at Gud ser mig?Et sted, hvor jeg har det godt?Et sted, hvor jeg ikke er alene? Ja, kirke – det er jo os – sammen.Sammen kan vi gøre livet godt.Sammen kan vi se Gud og hinanden.Sammen kan vi fylde haven med blomster. Jeg har brug for en have med blomster.Jeg har brug for at blive set.Jeg har brug for, at livet er godt.Derfor har jeg brug for fællesskabet – med dig! Kirke…

Jesus, hvordan er dit Himmerige? Jesus bruger billederJesus bruger ordHan vil gerne opmuntreenhver som tror Se kornet som vokseruden at du vedSådan kan det skemed min kærlighed Tænk på en skatdu gerne vil haveNår du er tændtvil du bare grave Husk på en surdejder syrner det heleOg tænk på olienman ikke ku’ dele Himmeriget ersom et sennepsfrøfra småt til storttil det selv kaster frø Mine billeder fralivet bare ståi enkelhed om nogetdu godt forstå Himmeriget kommertættere pånår hjertet såenkel indsigt få Du mærker mit hjertenår poesiens vejetegner en perledu bare må eje Og så sælger du altfor at få den eneDu ejer nu migog er aldrig alene Himmerigets klangdu kender…

Fra voksen til ældre Den voksne,der er blevet ældrestopper op Hu, hej – ih, hvor det gårÅrene flyver – år efter år Studenterhuen for længster blevet støvetMange slags jobshar man prøvetAf rejsemålhar der været mangeSamtaler om mindernebliver efterhånden langeJa, og lang bliverfamilietræetBørnebørnene finderplads på knæet Ja, hu, hej – ih, hvor det gårÅrene flyver – år efter år Hvor er ungdommensrødme blevet afI stedet for musklertager rynkerne fraDog kan hastighedensynes enormInvolveringen i altmuligt skaber livets formFaktisk kan detforføre og riveen med, ja, glædenved at få og give… så meget Så meget, ja, hu, hej – ih, hvor det gårÅrene flyver – år efter år Så meget, så megetFylder livetLivet, som…

1. ”Du er syg” – en lammende beskedSom så let kan stjæle hjertefredOg sygdom synes uden nådePludselig over alt andet råde 2. Sygdom rammer uden retfærdighedTur eller andel finder ikke stedI tillæg bider sig ind i hjertet smerteEr dette, hvad vi om Guds godhed lærte? 3. En syg slæber sig til bogen om JobSpørgsmålene vælder i sindet op:Hvordan klarede du så meget elendighed?Hvordan fandt du i Gud din sikkerhed? 4. Dødsønsket vi møder på Jobs læberSamtidig han efter Gud stræberPå et tidspunkt stopper ønsket om svar,”Bare vis dig for mig, min himmelske far!” 5. I Guds nærhed møder den syge sin fredSelvom alt andet ham af hænde gledDet overgår i…

1. Moses var mandenDer var på spandenUnder angreb af fjendenHan sendte mændene udSelv tog han staven fra GudOg gik op på toppen 2. Moses var mandenDer var på spandenHan magtede det ikke eneSå var armene højtMen så gik det mægtig sløjtNår armene blev trætte 3. Moses var mandenDer var på spandenMen heldigvis ikke eneAron en arm løftede opOg Hur, han fulgte tropSådan fik Josva sejren 4. Har du mødt mandenSom er på spandenSom leder? Eller blot som mand?Kan som Aron du hæveSom Hur gribe med næveLøfte mandens arme op? 5. Kan du støtte manden?Få ham væk fra spanden?Bede Guds kraft ind i hans liv?Gå på banen – sammen?Sammen ind i…

1. Nytår og håb – betyder det glædeKraft til at fortsætte – selvom man grædeEr det troen på, at der er noget mereSelv når man ikke orker flereonde ting i en verden med sprækkerhvor menneskelig visdom ikke rækker…Så rækker håbet ligesom udover det heleOg hjertet formår på en måde at hvile 2. Nytår og håb – kan man begyndepå en frisk – i stedet for bare at syndesig længere og længere væk fra den evige Gudsom gav os sine gode og kærlige budEr det nye så nyt, at selv håbet spirerOg bliver til noget udover bøger og papirerKan virkeligheden blive en helt andenI en verden som mest er behersket af…

1. Du lovede det for længe sidenOg så en dag var det pludselig tidenNu ville alle få at se,At det, du sagde, ville skeEller ville de? For du er jo GudOg det hele så så anderledes ud… 2. Men det var altså det, du havde lovetI en udgave som var langt mere vovetIntet menneskeskabtDet var ord, som du havde sagtEn vildt overraskende virkelighedFaktisk fik mennesker hjertefred! 3. En baby født, svøbt og lagt i høMoren hørte Simeon tale om at døHyrderne hørte det vildeste englekorSangen om fred til alle på jord!Helt ærlig – overraskelser fra digSom ingen i universet havde forestillet sig! 4. Hold op hvor barnet foldede sig udMange…