At blive brugt af ham
-
Er bønnesvar om hvad som helst! Hvad som helst?
“Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn“ (Joh 15,16). Hvad som helst? Hvad som helst! Udvalgt af dig til… at kunne bede om hvad som helst… og få det, Jesus, når jeg beder i dit navn. Det er nært! Jeg kommer til Faderen, som en betroet nærmeste til dig, handler ligesom på dine vegne – i dit navn – beder på vegne af dig, på en måde, fordi jeg kender dig så…
-
Sammen med ham som har al magt
Hold fast i det: Jesus’ magt er stor! Og ham, der har så uendelig meget mere magt, end du kan forestille dig, er tæt på dig lige nu. Han siger: “Mig er givet al magt i himlen og på jorden. … Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende” (Matt 28,18.20). Som kristen hører du sammen med ham, som har AL magt. Både i himlen og på jorden. Og det er ikke så lidt. Og når du lever dit liv sammen med ham, så vil du få at SE, at han er MED DIG. I alt. Fra du blev født til dagen, hvor du dør. Med dig.…
-
Rig for enhver pris?
Nej! Overhovedet ikke. Ordsprogene deler flere præferencer i forhold til grundlæggende livsværdier i forhold til modsætningerne rig-fattig. Nemlig: Vær ikke rig på bekostning af ærlighed og indsigt:“Hellere fattig og ærlig, end rig og falsk.” (Ord 28,6)“Hellere fattig og indsigtsfuld, end upålidelig og en tåbe.” (Ord 19,1) Der er et ulykkeligt skær over dette ordsprog, er vi bare sådan?“Den rige har mange venner, den fattige bliver ikke engang elsket af sine nærmeste.” (Ord 14,20)Søger vi bare dem, der er rige på skønhed og humor, penge og vid. De seje, de kendte og de dygtige.. Men den rige, er muligvis ikke ven med den fattige…“Den fattige trygler om hjælp, men den rige…
-
Måske har en anden brug for dit råd?
Sådan lyder den vises ord i al fald: “Et menneske har glæde af at hjælpe andre.Et godt råd til den rette vil åbne døre.”(Ord 15,23) Lyt til Helligåndens stemme: Er der én, som har brug for din hjælp? Har Gud givet dig en livserfaring, som det er tid til at dele med en anden? Du har ikke fået det for dig selv. Spørg Gud, hvor Gud kan bruge dine erfaringer… Ja, for det gør os godt, når vi oplever, at andre har gået skridt, som vi kan parallelisere med skridt, der ligger foran os. Så en anden kan glædes i hjertet, når du fortæller, hvordan du kom igennem. Jeg ønsker…
-
Ud af din comfortzone – vil du?
Træls. Ydmygende måske. Man kan snildt forstille sig den bølge af ulyst, som har skyllet igennem Peter, da Jesus sendte Peter ud at fiske igen. Han vidste, at man fisker i Genesaret Sø om natten, og det havde netop ikke virket. Træt og modløs var han. Ingen fiskede om dagen – han ville ligne et fjols. Sådan. Nu skal du ud af din comfortzone! Jesus kalder. For mig kan jeg også mærke invitationen til at komme ‘længere ud’, end jeg ‘plejer’: “Læg ud på dybet,” sagde Jesus, “og kast jeres garn ud til fangst!” (Luk 5,4). Ud af min comfortzone. Ud på dybet. Derud, hvor jeg ikke kan kontrollere tingene.…
-
Ja, det er umuligt – men han er større
Simon Peter havde opfattet situationen rigtigt! Det var umuligt at fange fisk om dagen i Genesaret Sø. “Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud” (Luk 5,5). Men nu var det Jesus, som havde bedt dem om at gøre det. Jesus var der. Og han kunne påvirke fiskene, så de svømmede lige ind i nettet: “de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges” (vers 6). Og nu fik de kaldet til at være menneskefiskere: “Kom og følg mig,” sagde Jesus, “så vil jeg gøre jer til menneskefiskere” (Matt 4,19). Menneskefiskere. Har du oplevet, at det…
-
Tre livsfaser – tre kjortler – seks drømme
Historien handler om Josef. Og historien handler om Gud. Derfor handler historien også om dig og mig. Vi kan se på historien om Josef i tre faser. I hver fase har Josef en kjortel, og i hver fase møder Josef to drømme. Første fase. Josef er Jakobs elskede søn. Josef bærer en særlig “lang ærmekjortel” (1 Mos 37,3), som hans far har fået lavet til sin elskede søn. Josef drømmer om negene på marken, at hans brødres neg bøjer sig for hans neg. Og han drømmer at solen, månen og stjernerne bøjer sig for ham. (vers 5-11). Det er en fase med undren. En oplevelse af noget særligt, Guds kald.…
-
En Gud, der bruger dem, andre ikke regner
Lukas fortæller i sit evangelium, hvordan Gud inkluderer alle i frelsen. Hvordan han kan bruge alle. Han regner alle. Han elsker alle. Jeg hørte i en prædiken om to grupper, der ikke blev regnet for nok til at kunne være vidner: hyrder og kvinder. Og hvad finder vi i Lukasevangeliet: “Da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: ‘Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os’ “ (Luk 2,15). Gud brugte hyrder som vidner om Jesus’ fødsel. “Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kom kvinderne til graven… ‘Hvorfor leder I…
-
Lyt ikke til djævelens stemme!
Bibelen har flere eksempler på, at djævelen ofte bruger de nærmeste, for at nå frem til os – stedet, hvor vi er meget sårbare. Johannes Døberen havde været den mægtigste og mest succesfulde forkynder i et stykke tid. Alle kom for at høre ham og for at blive døbt af ham. Det var stort. Og han havde et stort budskab! Men så havde tingene ændret sig… færre mennesker kom til Johannes… Jesus havde nemlig været der, og nu kom folk til ham. Johannes disciple var lidt slukørede. De kom til Johannes og sagde: “Rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet…
-
Del Jesus – bare med én
Næh, vi behøver ikke at samle en masse mennesker, for at kunne dele Jesus. Nogle af de dybe beretninger i Bibelen omhandler situationer, hvor Jesus bare mødte én. Jeg har stillet mig selv spørgsmålet – og gjort mit svar op: Ville jeg skrive en andagt her, hvis bare én fik noget ud af det? … Ja, det ville jeg. Men vi kunne også stille spørgsmålet denne anden vej: Hvad nu, hvis du kunne dele denne andagt (eller noget andet) med bare én. Du behøver ikke at tænke på at skulle række ud til mange – men kunne du dele den – bare med én? Og det er nemt at se…