Paulus var helt autentisk. Han forsøgte ikke at lade som om, at han var en supermand, som havde styr på alting. Næh, han var åben om den, han var: “Da jeg kom til jer, lagde jeg ikke skjul på min svaghed, frygt og usikkerhed” (1 Kor 2,3). Ja, dette var også Paulus. Paulus, som har skrevet så stærkt, haft så stærk en omvendelse, været en stærk menighedsplanter – også han var svag, frygtsom og usikker. Uden at være flov over det… Paulus så det, der var større! Han så, at det ikke var hans styrke, der var vigtig. Ja, han ønskede ikke på nogen måde at forstærke Guds storhed ved…

Tænk en gang – en mægtig konge, han bor det mest vidunderlig sted, en skønhed som ikke kan beskrives, rigdommene synes uendelige. Hos ham kan man høre den smukkeste musik, smage den mest velsmagende mad, se den flotteste kunst. Han betjenes med udsøgt høflighed af alle omkring ham, glæden lyser ud af deres øjne, fordi de får lov. Ingen af dem er i tvivl om, hvor højt deres konge elsker dem. Alle elsker at være sammen med ham. Og nu er du udvalgt til at fortælle om ham! Ja, det er du! Kongen over universet, Gud, Jesus Kristus, hans søn. Og indledningen er blot fattig i forhold til virkeligheden om…

Historien har det hele. Pinlige jøder møder ordentligheden i romersk retspraksis. Guvernøren Festus fortæller: “Da jeg var i Jerusalem, opsøgte præsterne og de andre jødiske ledere mig og forlangte at [Paulus] blev dømt. Jeg forklarede at det er i strid med romersk retspraksis at udlevere en person før han er blevet konfronteret med dem der anklager ham, og har haft mulighed for at forsvare sig” (ApG 25,15-16). Ja… hvordan kunne jøderne finde på det? Og Festus møder en mærkværdig sag: “Men deres anklager drejede sig ikke om den slags forbrydelser som jeg havde forestillet mig. Det drejede sig kun om nogle religiøse stridigheder, blandt andet om en vis Jesus, som…

Jeg læser: “Moses vogtede får for sin svigerfar Jetro, præsten i Midjan. Da han engang havde drevet fårene langt ud i ørkenen, kom han til Guds bjerg Horeb” (2 Mos 3,1). Det ligner en helt almindelig hverdag. Moses var jo fårehyrde. Ja, han havde vel næsten været det i 40 år på dette tidspunkt. Han var ude i den kendte ørken. Alt var, som det plejede. Og Gud var Moses nær – som han plejede. For Moses var en, der søgte Gud og kendte Gud. Moses vidste ikke, at der var noget stort lige om hjørnet. Han vidste ikke, at han var på vej ind i noget, der ville forandre…