Gud måtte bryde Moses, før han kunne bruge ham. Det skete i ørkenen. Og Moses var en forandret mand. Inden han gik derud, var han klar til ‚kaldet‛. Dengang, lå det at være befrier for Guds folk ham ikke fjernt: „Da så han en egypter slå en af hans hebraiske brødre ihjel. Han så sig om til alle sider, og da han ikke så nogen, slog han egypteren ihjel og skjulte ham i sandet‟ (2 Mos 2,11-12). 40 år senere var hans slet ikke klar til kaldet: „Hvem er jeg?‟, „Hvad skal jeg så sige?‟, „Hvad nu, hvis de ikke tror på mig?‟, „Undskyld mig, Herre, men jeg har ikke…

Moses turde overhovedet ikke gå ind i den opgave, som Gud kom med til ham. Gud havde ellers virkelig understreget, at det var ham, der ville gøre det: „Jeg har set mit folks lidelse i Egypten, og jeg har hørt deres klageskrig over slavefogederne. Jeg har lagt mig deres lidelser på sinde, og derfor er jeg kommet ned for at redde dem fra egypterne og føre dem op fra dette land til et godt og vidstrakt land.‟ Og så sagde han til Moses: „Gå nu! Jeg vil sende dig til Farao. Du skal føre mit folk israelitterne ud af Egypten‟ (2 Mos 3,7-8.10). Jeg – Gud – ville gøre det.…

Nej, vi ved ikke, hvornår Jesus kommer. Han siger selv: „Men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlene eller Sønnen, men alene Faderen‟ (Matt 24,36). Men han siger også: „Lær denne lignelse af figentræet: Når dets grene bliver bløde og får blade, ved I, at sommeren er nær. Sådan skal I også vide, når I ser alt dette ske, at han står lige for døren‟ (vers 33). Måske har du været med de sidste dage, hvor vi har set på nogle af de pejlemærker, vi har på, at Jesus kommer snart. Det vigtigste for Jesus er, at alle har haft mulighed for at lære…

Åh, her er vi – og længes efter at Jesus kommer! Har du ikke set nok ondt? kan nogle spørge. Og jo, Jesus har set nok ondt – det er ikke fordi, et bæger af ondskab skal blive fyldt, inden han kommer. Jesus kommer snart! Ja, og det har I sagt uendelig længe – det står jo i Bibelen, som er så gammel… kan nogle indvende. Og Jesus vidste, at også det ville nogle sige – så han inspirerede Peter til disse ord: „Først og fremmest skal I vide, at der i de sidste dage vil komme spottere, som følger deres egne lyster, og som hånligt siger: ‚Hvad bliver der…

Jesus er helt klar på, hvad det vil sige at være virkelig stor! „Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl,‟ for „ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange‟ (Matt 20,26-28). Åh ja: „I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus‟ (Fil 2,5). Det hedder: Kærlighed! Og „størst af dem er kærligheden‟ (1 Kor 13,13). Det størst levede liv er det liv, der er levet i kærlighed! „Kærligheden er tålmodig,kærligheden er mild,den…

Åh ja, Gud siger: „Det er Herrens velsignelse, der gør rig,slid føjer intet til.‟(Ord 10,22) Må vi aldrig være i tvivl om, at det er ham, der gør den virkelige forskel! Og selv alt hvad vi bruger af evner, talenter og ressourcer, har vi fået af ham. Johannes Døberen vidste det – og han var vis i sin erkendelse af, hvordan det var og skulle være: „Han skal blive større, jeg skal blive mindre‟ (Joh 3,30). Og faktisk bliver du først rigtig ‚stor‛, når du bliver så lille! Først når du er lille, kan Gud betro dig mere af sit – så er der så at sige plads i dine…

Jabes bad denne bøn: „Jabes påkaldte Israels Gud og sagde: Gid du vil velsigne mig og gøre mit område stort‟ (1 Krøn 4,10). Og velsignelser har vi fået, så vi kan være til velsignelse: „Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse‟ (1 Mos 12,2). Jeg siger det bare: Gud har store planer for dig og mig! Han vil, at vi skal have indflydelsessfærer, som er store! Så hans velsignelser kan komme langt ud. Tænk bare: „Retskafnes velsignelse får byen til at blomstre‟ (Ord 11,11). Din arbejdsplads, dit nabolag, din kirke, din familie, ja, hele…

Ja, her sidder jeg igen og læser ord, jeg har læst før, om min fantastiske Gud: „Det er Herrens velsignelse, der gør rig,slid føjer intet til.‟(Ord 10,22) Nåh, næh, bare for at tage den med det samme: Det betyder ikke, at jeg bare skal sidde på hænderne i dag. Men min flid kommer fra et ikke-slidsomt sted – med min flid udlever og omsætter jeg Herrens velsignelser. Kære Far, tak, at jeg er så rig, fordi jeg kender dig. Tak, at du har velsignet mig så meget. Tak, at du i dag lader dine velsignelser strømme ud over mig! Til overflod – en rigdom, som jeg kan dele med andre…

Når det samme siges på flere måder i Ordsprogenes Bog, så får jeg flere perspektiver med mig. Og nu lagde jeg mærke til ord om tungen: „Den retfærdiges tunge er udsøgt sølv,den uretfærdiges hjerte er intet værd.‟(Ord 10,20) To parallelle udsagn – fra modsatte afsæt. Jeg ser, at tunge og hjerte er parallelle. Det betyder, at når ord er som udsøgt sølv – så er det fordi, de kommer fra hjertet. Og den, hvis hjerte ikke er i det – så betyder gode ord i virkeligheden slet ingen ting. Når vores ord kommer fra hjertet, så betyder det også: „Den retfærdiges læber er hyrde for mange.‟(vers 21) Må Gud velsigne…