Var du med i går, da vi læste om, at Gud sætter os i stand til at løbe “uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes” (Es 40,31)? Jeg er megasulten lige nu… og Gud formede lige en åndelig visdom i mit sind fra min fysiske tilstand… altså, jeg er bestemt ikke klar til ret meget fysisk udfoldelse lige nu… for jeg er så sulten… jeg må ha’ mad, jeg må ha’ energi… og først da vil jeg ha’ energi til at foretage mig noget… Der står i verset: “Men de, der håber på Herren, får nye kræfter” – og mit håb til Herren – ja, det eksisterer i…

Det var Israel, som sagde (Es 40,27):“Min vej er skjult for Herren,Gud ænser ikke min ret.“ Men Esajas spurgte dem: Hvorfor siger I det? Hvis du kan sige sådan, så er det fordi, du endnu ikke har hørt det, som jeg kan fortælle dig, siger han. Og så foldede han ellers ud (vers 28-31), hvordan det er med Guds tilstedeværelse – til dem, og til dig, hvis du har øjeblikke, hvor du oplever, at Gud er væk… “Herren er en evig Gud, skaberen af den vide jord”Næh, næh – Gud er ikke sådan væk – han er evig! Altid eksisterende. Og han har i øvrigt skabt alt, hvad du ser…

Tror du, at du får et bedre liv, hvis du tager hånd om tingene, fremfor hvis Gud gør det? Ja, og med alt det vanskelige i dit liv, alle bekymringer – tror du, at du har bedre løsninger end Gud? Jeg vil gætte på, at du ikke bare kan sige “ja, jeg tænker faktisk, at jeg klarer det bedre end Gud”… men alligevel er det svært at gi’ ham tilliden, ikke? Det er hundesvært at slippe kontrollen… for vi forbinder vores kontrol over tingene med tryghed… Pyha… Men sandheden er, at der er uendelig meget, vi ikke kan kontrollere – og som kan være en kilde til uendelig meget bekymring…