Morgen og aften ofrede de dyr, der pegede hen mod Guds lam – men da Guds lam kom, genkendte de ham ikke. “Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham” (Joh 1,11). Det var meningen, at de skulle ha’ taget imod Gud! Selvfølgelig – det var jo deres egen. Og Gud havde givet dem så meget af sig selv… “lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke” (vers 5). De kunne ha’ taget imod ham… men de gjorde det ikke… Hvorfor var de så i mørke? Jesus satte fingeren på det… “I har sat Guds ord ud af kraft af hensyn til jeres overlevering” (Matt…

Engang var han Lucifer, den “strålende morgenstjerne” (Es 14,12). Men han ville være mere end Gud, ja han bekrigede Gud, og det førte til afstand fra Gud. (Es 14,12-15; Åb 12,7-9). Men ikke nok med, at han selv tog afstand fra Gud – han ville have andre med sig, engle og mennesker – han “forfører hele verden” (Åb 12,9). Han forsøger at fortælle os, at Gud ikke er kærlig… ikke findes… Han forsøger at skille os fra Gud for evigt. Men der, hvor djævelen planlagde større afstand – tilbyder Gud os større nærhed. For evigt. Ja, det er en ubegribelig nåde og uendelig stor kærlighed som folder sig ud. Det,…

Som vi så på i går, så slap Elias’ tålmodighed op… han ventede ikke på Gud længere… han løb – i frygt… uden at spørge, hvad Gud ville gøre ved situationen… Og… kan vi ikke godt genkende os selv der? At vi handler – uden at bede først… At vi går – uden at spørge Gud, om det er hans vej… At vi kun hører de ydre ‘trusler’ og vores indre panik – og ikke Guds stemme… Men selvom Elias ikke lyttede – så gik Gud ikke væk. Og selvom Elias gik en anden vej – så gik Gud med ham. Åh, hvilken forunderlig nåde, hvilken skøn kærlighed! Gud sendte…

Jeg ser så meget gudhengivenhed og tålmodighed hos profeten Elias. Også han måtte igennem tre års tørke! Tænk på det… hvis dit liv er i tørke… i tre år – det er lang tid! Og er det mere end tre år… ja, så er det altså endnu længere tid… Men vi ser, at Gud tog sig af Elias i de år. Han var hos en enke – en anden trængende person – og fordi hun var klar til at sætte Gud først, så skete det forunderlige mirakel: “Krukken blev ikke tom for mel, og kanden kom ikke til at mangle olie” (1 Kong 17,16). Og se Elias på Karmels bjerg.…

Det ses i krisen. Hvis vi har gået med Gud igennem livet, og i vores inderste lært at læne os op ad ham uanset hvad – så vil krisen vise, at vi kan blive brudt – uden at tilliden til Gud brydes. Vi ser det fx hos Shadrak, Meshak og Abed-Nego, da de stod overfor en gloende ildovn, der kunne være den sikre død. Men de sagde: “Kommer det dertil, så kan vores Gud, som vi dyrker, redde os. Han kan redde os ud af ovnen med flammende ild og ud af din magt, konge. Og selv om han ikke gør det, skal du vide, konge, at vi ikke vil…