-
Hyklerisk eller autentisk? Hvad betyder det?
Jeg blev for et øjeblik optaget af sproget. Hykler kommer fra det græske ord hipokrités, som betyder ‘skuespiller/skuespillerinde’. Dette følger af verbet hipocrísin, der oversætter at ‘handle/foregive’ – i sammenhæng med at ‘spille en rolle’. Oprindeligt var ordet ikke forbundet med noget negativt, men senere kom det til at udtrykke, at mennesker foregav noget, de ikke var. Og det var sådan, at Jesus brugte det, når han talte til de skriftkloge og farisæerne i Matthæus kapitel 23. “Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed” (vers 27). Jeg tænkte, at det…
-
En enorm livskraft – vidner om livets herre
Undskyld, nu begynder jeg med at skrive noget virkelig bizart. Altså, når vi nu ved, at når vi dør, så skal vi bare ligesom ‘sove’ et øjeblik, og så vækker Gud os op til det evige liv – som bare er meget bedre end det her. Så – ville det jo egentlig være det nemmeste bare at dø nu – få det hele afsluttet – og så: vupti, evigheden! Men sådan fungerer det ikke i os – heldigvis! Vi ønsker at leve! Vi hænger ved livet. Vi ønsker at leve længe. Vi ønsker at beholde vores kære længe. Ja! Ja! – og jeg tænker: Det er simpelt hen et vidne…
-
Mit lille bønnehæfte åbnede min glæde over HAM
Ja, jeg har et lille hæfte, hvor jeg skriver bønnesvar og også nogle gange spørgsmål til Gud. Jeg har tænkt, at en del er det, er det, som står i dette vers: “Husk de undere, han gjorde” (105,5). Så, at når jeg læser og mindes, så fyldes jeg igen af glæde over det, han har gjort for mig. Og at jeg opmuntres i det, jeg står i lige nu med visheden og påmindelsen om, at det, Gud gjorde en gang, kan han gøre igen. Og ja, sådan er det. Og det er virkelig til stor glæde og opmuntring. Men så er det også endnu større end det. Jeg kiggede lige…
-
Gud bryder sig så meget om mig!
Det gjorde stort indtryk på mig. Min mor delte sit vidnesbyrd. En række kendte historier. Alle kendte jeg. De har været fortalt og genfortalt hele mit liv. Flere af dem har vi oplevet sammen. Men det gjorde stort indtryk på alligevel. Hun fortalte om sine små piger, 7 år og 5 år, som var gået over til naboen for at lege. Men Hanne var ikke hjemme. Så vi gik hjem igen. Og det begyndte at buldre ildevarslende. Tordenvejr var på vej. Mor bad hjemme i køkkenet… Vi stoppede og bad på vejen… Og lige som vi var kommet ind i køkkenet – endnu inden døren var lukket – så blev…
-
De kom udefra – og tilbad Gud
De vise mænd fra Østerland er blandt de første, som Bibelen nævner, der kom til Jesus. Og de kom udefra. Udenfor jødeland. Fra hedningeland. De havde søgt Gud – som de nu kendte ham – og Gud havde sendt dem til Jesus. Da de kom, vidste de øjensynlig mere om Guds Søn – end ypperstepræsterne og de skriftkloge… Ja, og de havde taget Jesus til sig – som Guds Søn! “Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det” (Matt 2,11). Det gjorde ypperstepræsterne og de skriftkloge ikke… Mit hjerte fyldes med ydmyghed i forhold til alle dem “udefra”…
-
Ting løses – ved Åndens tilstedeværelse
Jeg fik en sms med ordene: Gud hører bøn!!! Ja, vi havde stået i noget svært. Vi havde bedt. Vi havde bedt om Helligåndens ledelse. Og Gud havde handlet. Tingene var blevet løst – enkelt – og alt var faldet på plads. Nogle gange ser vores liv ud, som Zerubbabels – der er uoverskuelige bjerge foran os. Og vi kan på ingen måde gennemskue, hvordan det nogensinde skal blive godt… “Dette er Herrens ord til Zerubbabel:Ikke ved magt, og ikke ved styrke,men ved min ånd,siger Hærskarers Herre!Hvad er vel du, store bjerg?Du skal blive til en slette foran Zerubbabel.”(Zak 4,6-7) Forunderligt! Det, der lignede et bjerg i mit liv –…
-
Hun bad for mig om kraft fra ham
Jeg hørte hendes ord, hendes bøn for mig: … og jeg beder om, at du vil give Line nye svingfjer som ørnen, hendes ungdoms kraft… Jeg har ofte hørt hende bede disse ord for mig – for vi beder ofte sammen. Og hver gang gør det mit hjerte godt. Det er ord, som rammer mit behov for ham, som er meget større end mig! “Men de, der håber på Herren,får nye kræfter,de får vinger som ørne.De løber uden at blive trætte,de vandrer uden at udmattes.”(Es 40,31) Ja, Gud, du ved… det er sådan, det er… Jeg er træt… orker ikke flere skridt i dette… GUD! Jeg orker ikke! GUD! Og…
-
Gud – altid du og jeg
Gud – altid du og jeg Gudher er jegbrug mig Ja, Gud,med taker jeg her Du, Gudhar givetalt, jeg har Guddu erfantastisk Guddet måjeg fortælle Gudhistorienom dig Gudher er dusammen med mig Gudjeg elsker det –– tid med dig Gudjeg slutterikke med et ”amen” For, Gudtiden med digstopper ikke GudAltidDu og jeg Line Nielsen7. august 2022
-
Da tiden var inde – handlede han
Så enkelt er det sagt: “Men da tiden var inde, sendte Gud sin søn” (Gal 4,4; Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk). Gud vidste, at det var det rigtige tidspunkt. Måske det mørkeste tidspunkt, så længslen efter ham var vågnet, og lyset ville blive værdsat. Da tiden var inde. Gud lod sig ikke skubbe til, at han kom tidligere – selvom nogen længtes og bad om det. Gud tøvede ikke, glemte eller blev forsinket, så han kom senere. Da tiden var inde. Tryghed. Ja, og varme og glæde skyller igennem mig. Tiden – på den ene side så uoverskuelig og langsommelig. På den anden side så flygtig og…
-
Det er ok at græde
“Græd med de grædende” (Rom 12,15) står der. Der er tidspunkter, hvor vi ikke skal trøste – men græde med den, der græder. Bare være der. Være i det sammen. Der er sorg, man ikke kan gå ud af… Der er noget, der gør ondt, som man ikke bare kan løbe væk fra… At forsøge at kvæle eller skjule, overdøve eller glemme – det gør os snarere u-menneskelige… For en del af det autentiske liv er, at det gør ondt… Og vi må møde det… græde… David fortæller, hvordan han var der, for den sørgende: “Da de var syge,klædte jeg mig i sækog spægede mit legeme med faste.Jeg bad med…