Jeg tænkte bare over, hvor meget relationer betyder. For Gud. Ja, for Jesus. … Og så også for mig. Ja, at vi er skabt til at indgå i relationer – og relationer er bare så vigtige! Vi mættes i relationer – af fryd og glæde, af kærlighed, det modvirker ensomhed og kedsomhed, der er latter og sjov, det er rigere at dele gode oplevelser med andre, end at være alene om dem, det er skønt når øjne møder øjne, det er dejligt, når hjertet griber en andens smil – et smil givet til mig, sorger er ikke så tunge, når en anden giver mig et knus, det svære er ikke…

To besynderlige ting skete, da Jesus gik fra et stille liv som tømrer i Nazaret til livet som offentlig forkynder og helbreder. Ja, vi har måske vænnet os til dem… men tænk lige over det: Ham, som aldrig havde syndet, blev døbt i en omvendelsesdåb. Og Ånden førte Jesus ud i ørkenen for at fristes af Djævelen – er det da ikke Åndens opgave at lede os væk fra Djævelen? (Matt 3,6.13-17; 4,1). Jeg ser to fantastiske kærlighedsgerninger! Når jeg står der i vandet for at blive begravet, så står Jesus lige der, ved siden af mig. Da Johannes protesterede – at det var ham, der trængte til at blive…

Hun gjorde det. Han gjorde det ikke. Eva gik med på djævelens betingelser. Da slangen rejste tvivlens spørgsmål: “Har Gud virkelig sagt…” (1 Mos 3,1), så gik Eva med… og faldt. Jesus gik ikke med på djævelens betingelser. Da fristeren rejste tvivlens spørgsmål: “Hvis du er…” (Matt 4,3), svarede Jesus: “Der står skrevet…” – Gud har sagt! Og Jesus sejrede. Djævelen bruger den samme taktik i dag: Tvivl. Gå ikke med. Gå ikke med det menneske, som forsøger at så tvivl om alting… Gå ikke med når tvivlen opstår i dit eget hjerte… Gå til Guds ord. Til sandheden om tingene. Til hvad Gud tænker og mener om den sag.…

Johannes døberen prædikede lige til hjerterne. Herrens vej skulle banes, ja, kløfterne skulle fyldes og bjergene skulle jævnes – så mennesker kunne se Guds frelse. (Luk 3,4-6). Og det betød, at det ikke var nok bare at blive døbt – for et syns skyld – der skulle være omvendelsens frugt i deres liv! (vers 7-8). Og folket spurgte: Hjælp! Hvad skal vi gøre? Og Johannes giver os det enkle svar: Det handler blot om den virkelige kærlighed. Så der ikke er kløfter imellem mennesker, så vi mennesker ikke som bjerge står i vejen for, at andre kan se Gud. Man er ikke i tvivl om, hvorvidt Guds kærlighed er i…

Vi kan ellers finde en masse ting, som kan se umulige ud… Og jeg finder også nogle i Bibelen. Fx at mørke skal blive ændret til lys. Findes der nogen større kontraster? Mørke. Lys. Nej, vel. Og – så har vi alligevel lært, at det kan være ret let – bare at tænde på en kontakt. Mon det nogen gange er ligeså let for Gud i vores liv? Eller at en bakke skal blive til en slette? Det sker ikke sådan umiddelbart. Og skal det virkelig ske i vores verden, så skal der en hel del arbejde til. Løftet til os lyder sådan her: “Jeg fører de blinde ad veje,…