• At være elsket

    Guds kærlighed er ikke blødsøden

    Kunne du leve med en Gud, som var ligeglad med voldtægter, barnemishandling, ondskab mod dyr og krig? Nej, vel. Og du kunne sikkert føje mange andre ting til listen. Der er mennesker, som ikke vil tro på Gud, fordi de tænker, at når der i denne verden eksisterer voldtægter, barnemishandling, ondskab mod dyr og krig – så kan der ikke være en Gud, og hvis der er – så er han ond. Der er også mennesker, som ikke vil tro på Gud, fordi når de læser om Gud i Bibelen, at han udsletter Sodoma og Gomorra for deres ondskab – så må han være ond. Vi kan finde mange dilemmaer……

  • At være elsket

    ‘Kærlighed’ – forvrænget, efterlignet, uægte…

    Jeg har egentlig mest lyst til, at invitere dig til at læse stykket fra i går – for det er der så meget liv i! Guds vidunderlige kærlighed – og at al kærlighed overhovedet har sin oprindelse i ham. Han er selve kærlighedens kilde – og vi elsker kun, fordi han elskede os først: “Vi elsker, fordi han elskede os først” (1 Joh 4,19). Men – når vi ser og oplever det, der kaldes ‘kærlighed’ – så kan vi godt blive forvirrede. Og helt enkelt: En masse ting sker under overskriften ‘kærlighed’ – men i virkeligheden er det alt muligt andet – udsprunget af mennesket selv, af egoisme, det har…

  • At være elsket

    Det er så enkelt – Gud er kærlighed!

    Og jeg kan udvide overskriften: Det er så enkelt – Gud er kærlighed – derfor elsker jeg! “Vi elsker, fordi han elskede os først” (1 Joh 4,19). Der kan jeg simpelt hen begynde hver eneste dag: Gud, elsk mig i dag – rigtig meget – fyld mig med den kærlighed, som ikke er i mig… Jeg er jo totalt tom, hvis du ikke elsker mig… Og Gud elsker dig og mig! “For således elskede Gud verden, at han gav…” (Joh 3,16). Nu stoppede jeg citatet lidt tidligt… men jeg vil gerne trække det tydeligt frem: Sådan er Guds kærlighed – han giver! Altid og hele tiden. Når du kommer til…

  • At modtage

    Guds værk – og mine gode gerninger

    Der er en tilsnigelse i overskriften… og alligevel – ved Guds nåde – så er det sandt. For de gode gerninger, som han lægger ud for mig – bliver jo også mine. Sammen med ham. Hvilken skøn nåde. Lad os læse teksten – som jeg holder utrolig meget af: “For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i” (Ef 2,10). Det er ord fra ham til mig, som jeg kan læne mig ind i hver eneste morgen. Når jeg møder dagen – en dag med skønne mange timer – men også med meget mere, jeg…

  • At modtage

    Jesus gør det – også på afstand

    Jeg havde netop fordybet mig i historien om helberedelsen af den kongelige embedsmands søn i Johannesevangeliet 4,43-54. Og den slutter med verset: “Dette sit andet tegn gjorde Jesus, efter at han var kommet fra Judæa til Galilæa.” Andet tegn? Hvad var så det første tegn? spurgte jeg mig selv… Jo, i samme by, Kana i Galilæa, var det første tegn, at Jesus gjorde vand til vin ved et bryllup (Joh 2,1-11). Hmm, tænkte jeg, er der mon nogen paralleler i de to beretninger? Den første og den anden. Og ja, det fandt jeg. Lad mig dele en enkelt parallel. I beretningen med vand til vin siger Jesus til dem: “Fyld…

  • At være sammen med ham

    Troen åbner døren for, at det umulige sker

    “Forsøg med dine egne ord at forklare begrebet tro” lød opgaven sammen med troens kapitel, kapitel 11 i Hebræerbrevet. I mit kladdehæfte skrev jeg linje for linje, hvad eksemplerne beskriver, at der sker i tro. Og det er ikke så lidt. Grundlaget er måske en særlig forståelse for det, der ikke ses… Og den forståelse er afsæt for menneske-handlinger, der rækker ind i ‘det umulige’ Troen, der gjorde at Jeriko faldt, efter at de havde gået rundt om den i syv dage (vers 30). Det er jo vildt – ikke muligt. En gammel og i øvrigt ufrugtbar kvinde, der bliver gravid (vers 11) – det sker jo ikke. Eller et…

  • At blive brugt af ham

    Undgå åndelige faldgruber – og del Jesus

    Jesus var ikke fordomsfuld. Disciplene var. De var fordomsfulde overfor, at Jesus talte med den samaritanske kvinde ved brønden i Sykar: “Netop da kom hans disciple tilbage, og de undrede sig over, at han talte med en kvinde. Alligevel spurgte ingen, hvad han ville hende, eller hvorfor han talte med hende” (Joh 4,27). De var også optaget af noget helt andet end kvindens behov og liv. ” ‘Rabbi, kom og spis!’ Men han sagde til dem: ‘Jeg har mad at spise, som I ikke kender til.’ Da sagde disciplene til hinanden: ‘Mon nogen har givet ham noget at spise?’ Jesus sagde til dem: ‘Min mad er at gøre hans vilje,…

  • At blive brugt af ham

    Gud giver sin Ånd i rigelighed!

    Hold så op med at være misundelig på, hvordan Gud bruger andre mennesker – at det ikke er dig, som har ‘succes’ med det, de gør! Du har rigeligt at tjene med – brug det! Guds Ånd giver rigeligt – der er opgaver og nåde til alle – hans ledelse og kald er der for dig! Ja! Sådan. Johannes Døberen siger dybe ting, da hans disciple kommer, jaloux over Jesus’ fremgang: “Rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv, og alle kommer til ham” (Joh 3,26). Hold nu op… “Et menneske kan ikke tage noget som…

  • At modtage

    Ingen selviske ambitioner – han levede for noget større

    Det var sådan, det var for Johannes Døberen. Det er i grunden et ‘vildt’ perspektiv, når vi ser på situationen med almindelige menneskelige øjne: Ingen personlige ambitioner. Det er ikke det almindeligste… og Johannes disciple havde også svært ved det. De kom og sagde til Johannes: “Rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv, og alle kommer til ham” (Joh 3,26). Hører vi fristerens stemme? Johannes, din popularitet er truet… Johannes, du har stadig så meget at gi’… Johannes, du er ved at miste din indflydelse og magt… Men Johannes var totalt overgivet til Gud. Han…

  • At være sammen med ham

    Herrens tempel er der, hvor Herren er

    Måske var du med i går, hvor vi kiggede på, at Jesus lagde op til, at hans tilstedeværelse betyder mere for tilbedelsen end templet, bygningen. Det lignede et skift… men måske var det bare et ‘skift tilbage’ til det, som Gud altid har tænkt. Da Gud gav dem helligdommen i ørkenen, sagde Gud: “De skal lave mig en helligdom, så vil jeg tage bolig hos dem” (2 Mos 25,8). Med synden kom der afstand ind mellem Gud og mennesker, mennesket blev jaget ud af Edens have, og Gud kom ikke fysisk på samme måde hver aften mere (1 Mos 3,8.24). Nu skulle der renselse til, offeret Jesus Kristus, så mennesket…