Det er efter Jesu død og opstandelse. For disciplene er det hele lidt rodet. Hvad nu? Så – om ikke andet, så sender sulten dem denne vej: “Simon Peter sagde til dem: ‘Jeg tager ud at fiske.’ De sagde: ‘Vi tager med dig.’ “ (Joh 21,3). Hele natten fangede de ingenting. Og “Tidligt om morgenen stod Jesus på strandbredden; disciplene vidste dog ikke, at det var Jesus” (vers 4). I grunden var der jo rigtig meget, Jesus kunne ha’ talt med dem om… Men han ved, at de er sultne. Han kender deres behov. Ja, ikke blot et behov for mad, men også behovet for at tilliden til ham styrkes…

Er du klar til spørgsmålet: Tror du, at Gud vil begrænse dig eller berige dig? Hvorfor overgiver du dig ikke helt til Gud? Er du bange for, at han vil tage noget fra dig, som du ikke vil af med? Er du bange for, at han vil lede dig til noget, som du ikke har lyst til? Og ja, undskyld… måske er det ikke her, jeg skal stille spørgsmålene… måske er du, som læser dette – overgivet til Gud… Men altså, jeg gør det alligevel, for: Jeg tror, det er helt grundlæggende: Giver vi Gud vores tillid – hele tiden og i alt – eller gør vi ikke? Og min…

Sådan var det fra Skaberens hånd: “Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød. Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke” (1 Mos 2,24-25). Nu står der jo ikke så meget om, hvordan livet før syndefaldet var – så vi har ikke set historierne om livet i praksis som ét kød. Men – det er tydeligvis nært. Og fra hvad vi ved om Faderen, Sønnen og Helligånden, der også er ét, så er det ét i kærlighed – og dermed i indsigt, holdninger og handlinger – men stadig med forskellige roller, stadig som tre forskellige…

Åh, er det ikke bare trist… Hun havde alt. Alligevel lykkedes det for fristeren at få hende til at ønske dette: “I bliver som Gud” (1 Mos 3,5). Vel gjorde hun ej! Hun stod nøgen tilbage. Virkelig nøgen. Åh, fra en situation hvor “Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke” (1 Mos 2,25) til en ny situation med skam over at være nøgen: “Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet.” “Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig” (1 mos 3,7.10). Og nærhed……

Hvis du føler ensomhed indeni – så er der en grund. Det begyndte dengang kærligheden blev erstattet af egenkærlighed, Guds fuldkomne vilje for mennesker blev erstattet af deres selvvilje, godt hjulpet af slangen, Djævelen. Der, da Eva og Adam havde sluppet Gud og spist af frugten, da blev relationerne for altid brudte, og det ville fremadrettet være en kamp at opnå den nærhed, som vi mennesker hungrer efter. Ja, som vi er skabt til – “det er ikke godt, mennesket er alene” (1 Mos 2,18) – og vi mærker ensomheden, fordi vi er så alene. Relationen til Gud var brudt. Mennesket var nu bange for ham, der er kærlighed. Bizart.…

Han havde formodentlig været betaget af Jesus længe. Det han hørte om Jesus, tiltrak ham. Jesus forkyndelse rørte ham. En længsel var vågnet og vokset i ham. Så – han var så klar! Ånden havde naturligvis vist Jesus, at Levi Matthæus var klar! Levi Matthæus var tolder. En, man så ned på. Ja, foragtede. Han samarbejdede med romerne, han var rig – måske endda også på uærlig vis. Men Levi Matthæus var så klar til Jesus i sit liv. Og Jesus kom lige hen til toldboden, kiggede på ham og sagde: “Følg mig!” Og Levi Matthæus “lod alt ligge og rejste sig og fulgte ham” (Luk 5,27-28). Han var klar…