-
Han går foran dig – som han gik foran mig
Godt nyt år! Et nyt år med liv rulles ud foran dig. Og jeg har lyst til at juble og danse sammen med dig – for hvor er livet godt! For Gud er så god! Han er med dig – også i alt det, som kommer i det nye år. Ja: “Herren selv går foran dig, han vil være med dig, han vil ikke lade dig i stikken og ikke svigte dig; vær ikke bange, og lad dig ikke skræmme!” (5 Mos 31,8). Dette oplevede jeg stærkt sidste år. I et møde med døden. Men Gud var der. Med armene rundt om mig og os. Foran os. Det var fredag…
-
Lad os finde ud af mere om ham, Gud
Hun var ung. Hun kom ind i kirken. Siger til den første, hun hilser på: Hvad gør man her? Jeg aner det ikke, jeg har aldrig været i en kirke før. Hun får en plads. Nogle andre unge sætter sig ved siden af hende. Hun er opvokset i et ateistisk hjem. Men hun har besluttet, at nu vil hun gerne finde ud af noget mere om ham, Gud. Og de vil rigtig gerne hjælpe hende med bibelstudier. Wau! Gud kalder. Her var en der lyttede. Og Gud ledte hende til et sted, hvor hun kunne lære ham bedre at kende. Hvem er du? Er du som hende, der ikke rigtig…
-
Velsignelsen ved at være sammen i hans plan
En særlig dag var lige foran dem. De skulle indvies til en særlig opgave i deres kirke. De glædede sig. Vi mødtes nogle dage forinden: Kommer du ikke? spurgte de. Åh, jeg vil så gerne, sagde jeg, men jeg er ikke sikker, jeg har noget andet, som jeg ikke helt ved, hvor lang tid tager… Da jeg fik kigget på det hele, viste det sig, at der lige var tre kvarter fra det ene sluttede til deres særlige gudstjeneste begyndte… Jeg blev fyldt med glæde over fornemmelsen af, at Gud havde lagt det hele til rette… Gud havde en plan… Ja, han rullede sin plan ud for mig for den…
-
Han vil sætte dig fri, der hvor du sidder fast
Mor og datter var alene hjemme. En mørk efterårsaften. De gik og puslede med hver sit. Datteren var gået ud. Mor havde godt opdaget det. Måske gav hun kattene mad, tænkte mor. Men pludselig fik mor en indskydelse til at gå ud og kalde på datteren. Og hun gjorde det. Hun kaldte på datteren, og datterens navn klang ud i mørket. Der kom et svar. Fra en uventet retning. Hun var ikke ved kattene. Mor gik ud. Datteren havde gang i et telt. Slået op tidligere på dagen. Det skulle tjekkes. Og nu sad hun fast med sit lange hår i lynlåsen og kunne ikke komme fri. Mor var sendt…
-
Du er ikke efterladt… alene…
Følelsen af at være alene… Den kan overvælde… Ikke mindst hvis den er kombineret med følelsen af, at alle andre har noget med hinanden… Så er man endnu mere alene… Men følelsen af at være alene, kan også være der, selvom man er sammen… Sammen – men uden at det inderste rører hinanden… uden at man føler sig forstået… Man kan føle sig efterladt… alene… Alle andre er gået videre… Andre steder hen… Alle andre har nogen, de er nærmere… Lige der – i den følelsesmæssige smerte – se op – se Jesus! Han vil møde dig… selv! Da han forberedte disciplene på sin himmelfart, sagde han: “Jeg vil ikke…
-
Hans hånd rejser dig op
Det var barsk. Kampen var reel. Djævelen var på spil. “Mester, jeg har bragt min søn til dig; han er besat af en ånd, som gør ham stum. Hvor som helst den overvælder ham, kaster den ham til jorden, og han fråder og skærer tænder og bliver helt stiv” (Mark 9,17-18). Djævelen overfor Jesus. I første omgang så det ikke ud til at hjælpe. For da “de bragte ham hen til Jesus” står der “men da ånden så ham [Jesus], rev og sled den straks i drengen, så han faldt om på jorden og lå og frådede og vred sig” (vers 20). Drengen lå der – på jorden. Og han…
-
Guds nåde var over Jesus – og den er over mig
Ja, der står om drengen Jesus: “Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham” (Luk 2,40). Længe har jeg været så optaget af Guds nåde overfor syndere… Og det var det jo ikke i forhold til Jesus… Og jeg måtte lige ha’ gang i ordbogen, hvad ordet ‘nåde’ egentlig dækker over. Og der står også, at nåde er: “velvilje fra en højtstående person eller autoritet”. Og ja, barnet Jesus var jo ikke mere modent, end et barn nu er… Og mennesket Jesus havde brug for Guds omsorg, beskyttelse og nærhed lige som alle os andre. Jesus havde givet afkald og var blevet…
-
Jesus voksede i forståelsen af, at han var Guds Søn
Babyer ved (næsten) ingenting. Heller ikke baby Jesus. Der står om barnet Jesus, at han “gik frem i visdom og vækst” (Luk 2,52). Og jeg stoppede op ved tanken om, at Jesus også voksede i forståelsen af, at han var Guds Søn. Hvornår mon Maria fortalte ham om englens besøg den gang, han blev undfanget? Gad vide hvornår han læste Mika 5,1 “Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i Israel” – og tænkte, at det passede sammen med, at han var født i Betlehem? Hvornår kiggede han mon for første gang på offerlammet og vidste, at én…
-
Gennem smerte kommer liv – og vi er ikke alene i smerten
”Mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde” (Luk 2,6). Maria havde nu båret Guds Søn i 9 måneder. Og som alle andre kvinder – ”i smerte skal du føde børn” (1 Mos 3,16) – måtte Maria føde barnet. Men bagefter kunne hun med en mors glæde knuge den lille ind til sit bryst. Livet havde ikke været det samme efter HAN var kommet ind i hendes liv. Ja, bogstavelig talt. Mødet med Elisabeth havde styrket hendes tro. Josefs oplevelser havde vist hende, at dette virkelig var Herrens plan. Retsindig, som han var, ville han sende hende væk, da hun ventede barnet. Hvem kunne tro på sådan en…
-
Frelse fra fortidens mørke skygger
Zakarias profeterede om den lille Johannes: ”Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, for du skal gå foran Herren og bane hans veje og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse” (Luk 1,76-77). Hvis jeg hørte Johannes – så ville jeg altså lære noget om frelsen i, at mine synder bliver tilgivet. Og hvad er så egentlig så stort i det? Har du syndet? Har du gjort noget – mørkt og grimt – som du af hjertet ville ønske, at du aldrig havde gjort? Lad mig fortælle dig noget. Rent fysisk så kom jeg et sted, der kunne kalde den type minder frem i mit…