-
Gud gav os mere tid sammen
Jeg sad der i hendes hyggelige stue. Vi havde aftalt, at vi ville nyde en kop te og en god snak, inden jeg skulle til gymnastik. Men jeg var dårligt landet i sofaen, førend der tikkede en sms ind på min telefon, at holdet var aflyst. Øv. Jeg havde glædet mig. Men – pyt – jeg reorienterede – og i stedet glædede jeg mig over, at vi ikke længere havde den bagkant. Og – det blev virkelig en velsignelse med mere tid. Du kender det sikkert, at netop når man har lidt mere tid, så kommer man lidt dybere. Og det gjorde vi. Vi delte tanker om det daglige andagtsliv…
-
Gud glæder sig over dig, når…
Jeg elsker, hvordan Gud ofte bekræfter den samme tanke flere gange. Her en historie. En veninde og jeg delte historier om, hvordan Gud i små ting havde ledt, så ting i vores liv var ‘faldet på plads’ – og at det var en stor ting. Og min veninde siger: Jeg tror, at Gud bliver stolt, når vi ser det, han gør i vores liv – ligesom forældre bliver stolte over deres børn. Da jeg igen var hjemme hos mig selv og satte mig for at læse Ordsprogenes Bog kapitel 21, stoppede mine tanker med et smil ved disse vers: “Min søn, hvis dit hjerte har visdom,glæder også mit hjerte sig,mit…
-
Jeg ser min ære i spejlet
Ja… “de gamles ære er det grå hår” (Ord 20,29)… jeg har nogle grå hår. Det handler nok ikke om, at man ikke skal farve hår… Det står i kontrast til: “Unge mænds pryd er deres kraft” – og kraft falder i al fald med årene. Jeg tror, at Gud ser dette smukke i hvert eneste menneske – i enhver alder – men mon ikke meget af det sidder ‘længere inde’… Jeg elsker i al fald Paulus’ ord: “selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag” (2 Kor 4,16). Ja! Så længe jeg lever, så fornyes mit liv med Gud – dagligt.…
-
Guds svar på min morgenbøn
Det var morgen den 21. januar. Efter en lidt rodet nat. Jeg havde glædet mig til denne dag. En spændende arbejdsdag med ting, som jeg havde været med til at planlægge længe. Også med nye ting som jeg ikke havde prøvet før. Alt var forberedt. Jeg var rolig, da jeg gik i seng. Men alligevel kom jeg til at ‘arbejde’ lidt med tingene om natten. Så den morgen måtte jeg sige til Gud, at jeg var træt. Og jeg bad ham om noget til lige præcis denne dag i min morgenandagt. Jeg læste Malte og Maria, den 21. januar: “Hvornår mærker du tørst efter Jesus, mormor?” spørger Malte. “På samme…
-
Sæt grænser – så du ikke skal ‘tage den’
Så viseligt sagt: “Den, der har let til vrede, må selv bøde,for hvis du redder ham, må du gøre det igen og igen.”(Ord 19,19) Igen og igen. Vedkommende, der ikke lærer at tage ansvar for sit. Vedkommende, der bliver ved med at gøre det – for det går jo, andre løser det. Det gælder også for andet end vrede. Vi har en Gud, som vil give os visdom til at sætte de rigtige grænser. Han sætter selv grænser. Og når vi sætter grænser, så er det både for vores egen – og for den andens skyld. Det er en del af ansvaret for vores eget liv, at vi sætter grænser.…
-
Lukkede døre kræver Guds visdom
Av, det her gør ondt – og vi kan mærke det helt ind i knoglerne: “En svigtet broder er som en befæstet by,stridigheder er som portbommen i en borg.”(Ord 18,19) Ja, for hvem orker i grunden det? Ingen. Det er smertefuldt at blive svigtet. Stridigheder dræner. Så vi tager afstand, passer på os selv, opgiver relationen. Og nogle gange er det måske det… Men – der kan måske også ske noget andet – noget stort – ja, miraklet: “Når Herren finder behag i en mands færd,får han også hans fjender til at slutte fred med ham.”(Ord 16,7) Wau! Ja, wau! For det er også smerteligt at have sin broder bag…
-
Giv rigeligt – det bærer frugt
Et enkelt ord kan rumme flere perspektiver, og når man læser tingene flere gange, kommer der ofte flere perspektiver til. Jeg genlæser Ordsprogenes Bog i øjeblikket, et kapitel hver dag, hver måned. Og i dag kiggede jeg på dette ordsprog og fik nye tanker: “Et menneskes gave skaffer det pladsog giver det foretræde for de store.”(Ord 18,16) Tidligere har jeg tænkt på gaver, der gives for at opnå noget – altså som en slags ‘bestikkelse’. Men denne gange tænkte jeg på gaver givet af et rent og oprigtigt hjerte. Altså – når vi er gavmilde og deler, hvad vi har – så åbner det op for ting, vi slet ikke…
-
Gud er mit center – ikke mig
Når jeg er mit center… så bliver jeg ked af det, jeg ikke kan overskue… stolt over det, jeg synes, jeg er god til… hård mod dem, som gør mig ondt… bekymret over det ukendte… trist over det voldsomme i verden… Når Gud er mit center… Ja, det skete en nat, hvor jeg mærkede noget af det, som gjorde ondt… Men til min aftenandagt havde jeg netop læst en mands vidnesbyrd: Det handler ikke om mig – det handler om ham. Det er ikke mig, der er i centrum – det er Gud. Det var et stærkt vidnebyrd – og jeg fokuserede på, at Gud er mit center. Ikke mig.…
-
Guds ord ændrer verden!
Det er ret vildt: “Når han sender sit ord, smelter sneen” (Sl 147,18). Hvad vil du gerne, at Gud smelter? Læg det frem for ham. Læs hans ord og bed ham om at smelte det, han ønsker at smelte i dit hjerte. Bed ham om ord fra hans ord, som du kan bede ind i for andet, der skal smeltes. Gud, jeg vil gerne bede dit ord ind i verden, begynd med mit liv. Rør mit sind og tanker med dit ord. Lad de forandringer, der skal ske i mit liv – være bundet med dig. Så du er den, der smelter og former. Så alt mit er i overensstemmelse…
-
Gud ved, når dit hjerte græder
Men det er ikke sikkert, at mennesker ved det: “Selv under latter kan et hjerte lide” (Ord 14,13).“Et hjerte kender sin egen bitterhed” (vers 10). Og måske interesserer mennesker sig ikke. Måske er det ene menneske en del af årsagen til det andet menneskes smerte. Men Gud ser. Gud ved. Gud interesserer sig. Gud elsker dig. Og “han læger dem, hvis hjerte er knust, og forbinder deres sår” (Sl 147,3). Han er der for dig! Nu. I dag. Læg dit hjerte i hans hænder. Der er det trygt – for han vil dig kun godt. Og han vil give dig liv og glæde i hjertet. … Også uanset dine omstændigheder…