Jeg elsker det her vers: “Vær ikke bedrøvede, for glæde i Herren er jeres styrke!” (Neh 8,10). Og sammen med det Paulus’: “Glæd jer altid i Herren” (Fil 4,4). Begge steder står der “i Herren”. Kilden til min glæde er udenfor mig selv – ligeså stabil som Herren selv! Derfor er der en – ja – uovervindelig styrke i at have sin glæde i Gud. Da Nehemias og Ezra sagde det, var folket i gang med at genopbygge deres land efter, at de havde været i fangenskab i Babylon. Nu havde de hørt loven blive læst op. Og de kom til at græde. Men nej, de skulle ikke græde –…

Her er en lille perle:“Du lærer mig livets vej,du mætter mig med glæde for dit ansigt;du har altid herlige ting i din højre hånd.”(Sl 16,11) Og så en gang til – fra 1871-oversættelsen, hvor grundtekstens flertalsformer kommer frem på dansk:“Du vil kundgøre mig livets sti,for dit ansigt er mættelse af glæder,livsagligheder ved din højre hånd evindelig.” Og jeg tænker på Joh 1,16, hvor der står, at vi fra Jesu fylde får “nåde over nåde”; og fra 2 Kor 3,18, hvor der står, at vi “forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed”. Og vi mættes altså ikke blot med glæde – men med glæder. Mere glæde. Og det…

Og sådan begynder Asaf sin salme: “Bryd ud i jubel for Gud, vor styrke,bryd ud i fryderåb for Jakobs Gud!”(Sl 81,2) Jubel – og styrke. Gud elsker at lægge sin glæde i os – og vi mærker måske glæden stærkere, når vi jubler over ham? Asaf nævner flere ting, vi kan juble over: “Jeg befriede hans skulder for byrden” (vers 7). “Luk munden op, så skal jeg fylde den” (vers 11) “Men dig ville jeg give hvedens fedme,og jeg ville mætte dig med honning fra klippen” (vers 17) Fantastisk! Jeg vil gerne juble over, at Gud tager min byrde. Jeg vil gerne juble over, at han fylder mig op og…

Suk. Den ældste søn var muligvis den virkelig fortabte søn. Den ældste søn havde tjent sin far – til punkt og prikke – men øjensynligt glædesløst: “Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner” (Luk 15,29). Faderen svarede ham anderledes varmt: “Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit” (vers 31). Men han mærkede ikke en nær far-barn-relation. Nærheden med hans far var måske ikke det, der betød noget. Og han havde ikke følelsen af et fællesskab, hvor alt…

Seks gange i bjergprædikenen indleder Jesus sine eksempler med at sige noget a la: “I har hørt, at der er sagt…” (Matt 5,21.27.31.33.38.45), og så udvider han ellers, hvad det egentlig handler om… Jeg tror, at han taler til mennesker, som er trygge i loven – når vi bare gør eller ikke gør dette eller hint – så er vi på den ‘rigtige side’… Og så har de egentlig glemt, at loven er en del af en kærlighedshistorie… Det er ikke nok, at vi ikke slår ihjel, sådan bogstaveligt, fysisk, hvor der ligger en død mand på gulvet… for “jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal…