-
Fyld ikke alle dine mellemrum
Kender du det – effektive dage, hvor du har fyldt aktiviteter ind i alle mellemrum? Mens du venter, kan du lige tjekke alt muligt på din telefon. Selv når du går lige ud, kan du læse noget på telefonen. Mens maden simrer, kan du lige ordne noget andet. Samtidig med at du tager dig af hjemlige sysler, kan du tale i telefon med din mor. Og et eller andet kan du da lige læse, mens du spiser. Og det er måske alt sammen meget godt. Det er dejligt at få nået en masse i løbet af en dag. Men der var en gang, hvor der var pausefisk på tv… imellem…
-
Mennesket falder – for et dyr
Det lyder i grunden vanvittigt. Adam og Eva var skabt til at herske over dyrene. Dyrene var skabt til at være underlagt mennesket. “Gud sagde: ‘Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden’ “ (1 Mos 1,26). Men nu fristede en slange Eva. En underlagt prøvede at vildlede en overordnet. Den skabte orden er ved at brydes. Dyr plejer ikke at tale. Nej, for det er ikke dyret, der taler, men djævelen. Men kvinden lytter! Og falder! For et dyr. For djævelen. Og fra at være over…
-
Bed bønner, Gud hører – og bliv ved!
Har du nogensinde tænkt på Gud som en gammel sur mand? Nej, vel. Og heller ikke som en lidt modstræbende ven, der ikke rigtig ved, om han gider forholde sig til dig? Nej, da! Jesus fortæller en lignelse, hvor en lidt muggen person beskrives som modstykke til, at sådan er Gud i al fald ikke! Ja, som et argument for, at Gud – han hører bøn! Lignelsen og Jesu brug af den finder du i Lukasevangeliet 11,5-13, og Jesus fortæller den som svar på disciplenes forespørgsel: “Herre, lær os at bede” (vers 1). Først lærer Jesus dem den enkle bøn: Fadervor. Og så fortsætter han med historien om, at du…
Du vil muligvis også synes om
Det er for vildt
Indsigt – fordi Gud er hos dig
Kærligheden kræver ikke
-
At bo sammen med Gud
Ja, det var jo sådan, det hele begyndte. I Edens Have. Stedet hvor Gud og mennesker var sammen ansigt til ansigt. Et skønt perspektiv… og et perspektiv vi stadig har. Én dag bliver det sådan igen. “Og jeg så en ny himmel og en ny jord… og jeg hørte en høj røst fra tronen sige:Nu er Guds bolig hos menneskene,han vil bo hos dem,og de skal være hans folk,og Gud vil selv være hos dem.”(Åb 21,1.3) Jesus fortalte disciplene, at det var de boliger, han tog bort for at gøre klar: “Jeg går bort for at gøre en plads rede for jer. Og når jeg er gået bort og har…
-
Din krop mærker, at Gud er!
Du mærker det i kroppen. Det sætter sig i kroppen. Livet. Når sindet er fyldt, og du ikke kan sove, så er din krop også urolig…Når sorgen er intens, kan det være svært at spise…Når bekymringen æder dig, mærker du knuden i maven… Jeg frydede mig over at slå op på Salme 35,9-10: “Min sjæl skal juble over Herren,glæde sig over hans frelse.Hele min krop vil sige:Herre, hvem er som du?” Det var dejligt at læse ordene! Og jeg tænkte: Hvor forunderligt – hans jubel og glæde føles også i kroppen! Ja, når jeg kommer til ham med min uro, min sorg og min bekymring – så svarer han mig…
Du vil muligvis også synes om
Hvem er det, jeg skal elske?
Han lytter – du bærer ikke alene
Guds lam
-
Historien om Gud og mennesker
Ja, jeg synes, at det er fascinerende, at Bibelen begynder således: Første Mosebog er opdelt i 10 sekvenser – delt af slægtsbøger. Men for at se det så må vi lige forbi det hebraiske ord tôldôt, som betyder frembringelser. I 1 Mos 2,4 oversættes det med skabelseshistorie: “Det var himlens og jordens skabelseshistorie.” Og de øvrige steder oversættes det med slægtsbog, slægtshistorie, sønner eller slægt (1 Mosebog 6,9; 10,1; 11,10; 11,27; 25,12; 25,19; 36,1; 37,2). Og faktisk står der i den engelske King James Version: “These are the generations of the heavens and of the earth when they were created” (min fremhævelse), at Gud skabte ‘generationer’. For mig folder det…
Du vil muligvis også synes om
Guds tillid til mig er større, end min er til ham…
Du har evigt liv – nu
Har gartneren gødet dig for nylig?
-
Er det dig, som smerter?
“For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise”Er det dig, som mærker den gnavende sult efter noget mere? Er det dig, som kæmper for en anerkendelse, du aldrig har fået? Er det dig, som mærker at intet rigtigt tilfredsstiller længere? “jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke”Er det dig, som længes efter at være elsket? “jeg var fremmed, og I tog imod mig”Er det dig, som mærker tomheden i et ‘fællesskab’, hvor du ikke hører til? “jeg var nøgen, og I gav mig tøj”Åh, er det dig, hvor dit liv er krakeleret, og mennesker pludselig ser det inde bag ved, som de ikke kendte…
-
Mærker du, at jeg rummer dig?
Undertiden kan vores liv være ved at vælte os omkuld… Smerten indeni er ved at kvæle dig… Du magter ikke at mærke alle de barske følelser… Du savner… Tårerne triller… Alene… Fysisk smerte… Mental smerte… Kan ikke få luft… Det sted, er det forunderligt at møde én, som kan rumme dig. Én, der kan favne og lytte… Holde i hånden og lytte endnu længere… Høre din historie… Favne dine gisp… Nikke til dine pointer… Forundres med dig over det sværeste… Græde med dig – uden at forsvinde… Et trygt sted. At rumme hinanden er at være Guds forlængede arme. At favne en anden er at gå i Jesu fodspor, at…
Du vil muligvis også synes om
Betyder det noget, hvem du elsker du mest?
Nøden drev hende
Headhuntet
-
Når dårlige ting vælter ned over dig…
Mennesker kan være hårde mod mennesker. Måske er det lidt hendes egen skyld? Sådan som de lever, er der ikke noget at sige til det… Åh ja, vi gør dumme ting… som har konsekvenser… Men vi finder ikke denne logik i verden: Det går godt for gode mennesker, det går dårligt for onde mennesker. Jesus slår det fast med to begivenheder: “På den tid kom nogle og fortalte ham om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr. Og han sagde til dem: ‘Mener I, at de var større syndere end alle andre galilæere, siden det gik dem sådan? Nej, siger jeg, men hvis I ikke…
Du vil muligvis også synes om
Du kender mit hjerte
Du kan være tryg i dommen
Ikke med frygt – men med et barns rettigheder
-
Når du er max presset
Jeg tænker faktisk, at Job var max presset. Hans tab var enorme. Hans indkomstgrundlag var udhulet – eller måske forsvundet. Hans børn var blevet dræbt. Og han var selv smerteligt forpint af alvorlig sygdom: “Ondartede bylder fra isse til fod” (Job 2,7). Hans kone var ved at gå op i limningen og sagde: “Forband Gud, og dø!” (vers 9). Men Job holdt fast – i den eneste han havde tilbage: Gud. Til sin kone sagde han: “Du taler som en kvinde uden forstand! Tager vi imod det gode fra Gud, må vi også tage imod det onde” (vers 10). Ok, Job, uden forstand, kun smerten var måske tilbage? Hvad er…
Du vil muligvis også synes om
Der er styrke i at gøre det sammen
En oase
Gud, jeg vil være tilgængelig – nu!
