I en andagtsbog stoppede jeg op ved et citat af Karen Blixen: “Du kan bære alle dine sorger, om du forstår at placere dem i en fortælling.” Ja, tænkte jeg, den store fortælling rummer alt! Og alt mit kan placeres i den store fortælling. Lige så enkelt som Paulus siger det: “Derfor: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede” (Rom 5,12). Det er den store fortælling, vi lever i. Synd. Men det er ikke det sidste ord i den fortælling. Jeg kender flere ord, som er meget større end ‘synd’ – nemlig nåde, sandhed, kærlighed,…

Helt grundlæggende – på den vildeste måde! Og vi har to historier – som fortæller den samme historie! Begyndelses-historier. Skabelsen. “I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.” Og der var intet her – men “Guds ånd svævede over vandene.” “Gud sagde: ‘Der skal være lys!’ Og der blev lys.” (1 Mos 1,1-3). Og sådan fortsætter historien igennem hele skabelsesberetningen. Med Guds ord var din begyndelse. En begyndelse hvor alt var godt. Men den gode film knækkede… og der kom ondt… Vi kender det… Nogle af dine begyndelser er også endt som film, der knækkede, og ting blev onde… Av! Av! Ja! Fanget! Fortabt! Hvad nu? En ny begyndelse! … Ja,…

Sådan begyndte det hele. Efter at Gud i Første Mosebog det første kapitel har fortalt os om menneskets skabelse – sådan, lige ud af landevejen-agtigt “Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os… Gud skabte mennesket i sit billede” (vers 26-27) – så tager han skabelsen af mennesket en gang til i det andet kapitel. Det er ellers godt, nært og stort i det første kapitel. Tænk, at være skabt så vi ligner Gud! Skabt til at være herskere over alt på jorden. Skabt til at være velsignede og frugtbare. Men det er som om, han tager os endnu tættere på sit hjerte i det andet kapitel:…

Det gjorde ondt – at møde det onde. Jeg lagde situationen frem for Gud i min aftenandagt. Læste hans ord:“At frygte Herren er at hade det onde,hovmod, stolthed, ond adfærd og svigefuld tale hader jeg.”(Ord 8,13) Det gjorde godt. Det gjorde godt at læse, at det er ret at hade det onde. Det gjorde godt at læse, at Gud hader det onde. Når du møder ondt, står Gud sammen med dig. Han hader det onde lige så meget, som du gør. Han forstår dig, han kender din smerte over det. Og løfterne er mange – Gud vil være din glæde og visdom – sammen med ham, som elsker dig så…

Måske er det sådan… at livet vender tilbage igen – efter – ja, muligvis hvad som helst – som foråret der kommer efter en mørk vinter… I al fald kan foråret noget! Det er, som om solens lys vækker noget glæde til live… Også selvom man troede, man allerede var glad… Er Jesus mon sådan? At han gør livet bedre, selvom man troede, det var godt? Der står om Jesus, at “hans ansigt lyste som solen” (Matt 17,2), og “hans udseende var, som når solen stråler i al sin styrke” (Åb 1,16). Når Jesus ser på mig – bliver jeg så ligesom varmere indeni? Glad? Let og levende? Spirer tanker…