-
Havde han ret til at være så vred?
Er historien skrevet, for at vi skal undre os og stille spørgsmål? Altså: Det var historien. Er den eneste forskel hvem Gud tager imod? Hmm, er det i udgangspunktet ikke en historie, som man kan undre sig over? Det var den historie, som gjorde “Kain meget vred” (1 Mos 4,5). Havde han ret til at være så vred? Nej. For der er noget til historien, som vi ikke vidste tidligere, men som ligger imellem linjerne i det, som Gud nu siger til Kain: “Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket hoved? Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det…
-
Hvad er det for en historie?
Så blev Bibelen skrevet. Og hvad er det så for en historie? Er det historien om Gud? Om mennesker? Om frelsen? Tja, mon vi ikke godt kan sige ja til det hele? Men der er et helt enormt skift fra bogens første blade og til fortsættelsen. Bogen begynder med historien om Skaberguden, som skabte alting så godt. Alt var virkelig godt! Det er aldrig set siden. Og derfor blev historien en anden. Som tankeeksperiment kan vi da godt forestille os en historie om Gud, som bare er god. Kapitel efter kapitel. Gud sammen med mennesker i en skøn syndfri verden. Alt er godt. Og ingen ville være i tvivl om,…
-
Derfor siger Gud ikke pyt
Hold da op, den overskrift forpligter: “Derfor”… Men altså: De spiste jo bare en frugt af et træ? Hvorfor var Gud så ekstrem i forhold til det? Kunne han ikke bare sige pyt? Tilgive? Give dem en ny chance? Nej. Nej. Det handlede ikke bare om at spise af et træ. Det handlede om, hvem menneskene gav deres tillid. Gud eller slangen. Måske kan vi også sige, at i Guds univers er der ikke så mange forskellige kategorier for synder… hvide og grå, sorte og lystløgne og skødesynder… “Nej, det er jeres synder, der skiller jer fra jeres Gud” (Es 59,2). Alle synder. Måske er stolthed så en anelse værre…
-
Gud tog et ansvar, der kostede ham
Det kan se så nemt ud: “Hendes afkom skal knuse dit hoved” (1 Mos 3,15). Og vi kan se en stor solid fod i en kraftig sko, som træder på et slangehoved, så slangen dør med det samme. Men sådan var det ikke. Jesus var afkommet – og metoden var en helt anden. Ja, det er faktisk den store kærlighedshistorie som gør, at jeg er så vild med Gud og har tillid til ham! Men altså, her fra start, så er jeg så taknemmelig for, at Gud tog ansvar! Helt ærlig, menneskene vente jo ryggen til ham, sked på ham – eller hvilke moderne ord vi nu ellers vil bruge,…
-
En stor historie om godt og ondt
Slangen, djævelen var en engel i himlen, da han begyndte at så tvivl om Guds godhed for at ophøje sig selv. Ja, det var løgn, men han var djævelsk dygtig til det, og fik en tredjedel af englene med på sin side (Åb 12,3-4; Job 38,7). Vi læser historien: “Og der blev krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og dens engle tog kampen op, men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen. Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden – styrtet til jorden, og dens engle…
-
Løgneren er allerede afsløret
Slangen løj. Hvorfor ville djævelen – i form af en slange – så tvivl om Guds godhed? Løgn er et gement træk. Hvis man ikke kan vinde på ærlig vis – og må lyve… Huff. Og slangen er afsløret med det samme. Midt imellem Bibelens vers før og efter. Vi kan godt se, at slangen løj om det, Gud sagde – eller såede stærk tvivl i al fald. Vi fornemmer de ufine hensigter. Og tager vi hele Bibelen med, så siger Jesus om Djævelen: “Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen” (Joh 8,44). Hvorfor? Hvorfor i al verden…
-
De to modparter mødes
Vi åbner bogen og møder Skaberguden: Gud. Han er intet mindre end fantastisk. Alt, hvad han laver, er bare godt! Godt! Og det er rammen for livet for mennesker. Godt. Og menneskene er skabt i Guds eget billede. Og det er godt! Men allerede i det andet kapitel får vi at vide, at det onde eksisterer. Der er et træ, hvor mennesket vil kunne få kundskab om godt – og ondt. Men det må de ikke spise af. Så – de skal altså kun kende det gode. Det lyder – fortsat – så godt. Ja, jeg kan faktisk godt lide denne gode Gud – selvom jeg kun i begrænset omfang…
-
Kan Gud være god, når verden er ond?
Mennesker dømmer ofte Gud ud fra den verden, de ser. Spørgsmålet – eller anklagen – rejser sig: Kan Gud være god, når verden er ond? Paulus har formuleret det – med et citat fra Salme 51,6:“Så du skal kendes retfærdig, når du anklager, og vinde, når du dømmer.” Så Gud selv er under anklage: Er han retfærdig i det, han gør? Er Gud retfærdig i det, han ikke gør? Det er stærke spørgsmål – som kræver svar! Hvorfor kræver det svar? Jo, for hvordan kan vi have tillid til Gud, hvis vi betvivler hans retfærdighed? Hvordan kan vi tro på ham, hvis han i virkeligheden er ond? Jeg er vokset…
-
Jesus folder langsomt miraklet ud
Det er da interessant: To disciple er mægtig kede af, at Jesus er død, de ved faktisk endnu ikke, at han er opstået – og så kommer Jesus til dem, “men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham” (Luk 24,16). Der kunne ellers have været lidt af en jubelscene, en stor og vidunderlig forløsning! Men Jesus har en anden vej. Igennem en lang snak og et dybtgående bibelstudie får han skabt sammenhæng i skrifterne for dem, så de forstår, at planen hele tiden har været, at Jesus skulle lide og dø og opstå. ” ‘I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. Skulle…
-
Min tillid hviler på ham og på hans ord
Når jeg giver Jesus min tillid, så hænger den ikke bare ud i det blå, ud i intet – han giver mig sit ord, som den kan ‘stå’ på eller hvile i. Nu, hans ord er også ham selv. Som Johannes indleder sit evangelium: “I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud” – med fortsættelsen: “Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os” (Joh 1,1.14). Helt konkret: I dag har jeg hans bog, hans ord – Bibelen – og igennem det ord lærer jeg ham at kende; jeg finder løfter – som jeg oplever holder; jeg har igennem det et kompas, som kan hjælpe…