Vi så i går, at Guds eget folk også blev overtaget af andre folkeslag, når de valgte Gud fra. Sådan gik det til, at Daniel og hans venner og mange andre israelitterne blev taget til fange i Babylon. Som Daniels bog begynder: “I Judas konge Jojakims tredje regeringsår drog babylonerkongen Nebukadnesar mod Jerusalem og belejrede den. Herren gav Judas konge Jojakim i hans magt…” (Dan 1,1-2). Daniel ved det, og nu ved vi det også som læsere: Det var Gud, som gav israelitterne i Nebukadnesars magt. Det var ikke, fordi Nebukadnesar var den stærkeste… Tænk lige over det… Og Gud ønsker, at de omvender sig. Kong Salomo vidste også det,…

I går læste vi følgende om et folkeslag, amoritterne, og det blev sagt af Gud til Abraham: “Først i det fjerde slægtled skal de vende tilbage hertil, for målet for amoritternes synd er endnu ikke fuldt“ (1 Mos 15,16), og dette perspektiv uddyber Gud, da Israel skal til at indtage Kana’ans land. Gud siger: “Hør, Israel! Du skal i dag gå over Jorden for at fordrive folk, der er større og mægtigere end du, og erobre store og himmelhøjt befæstede byer” … “Men når Herren din Gud jager dem væk foran dig, så sig ikke til dig selv, at det skyldes din egen retfærdighed, at Herren har ført dig ind…

Når israelitterne fik lov – eller ikke fik lov – til at vinde over et andet folkeslag – så var det ikke bare ’tilfældigt’. Se her, hvad Gud siger til Abraham mange år tidligere: “Først i det fjerde slægtled skal de vende tilbage hertil, for målet for amoritternes synd er endnu ikke fuldt” (1 Mos 15,16); altså, før deres nådetid var udløbet, måtte de ikke røres. Og på deres rejse kom der en helt serie af folk, som israelitterne ikke måtte røre: “Jeg vil ikke give jer så meget som en fodsbred af deres land, for jeg har givet Esau Se’irs bjerge i eje. Den mad, I skal spise, og…

Guds udvalgte skal have et land, og så sender Gud dem for at udrydde alle de andre i det land! Mange mennesker står totalt af overfor troen på en kærlig Gud i den historie! Hvad handler det om? Altså, først siger Gud til Abraham: “Jeg giver dine efterkommere dette land fra Egyptens flod til den store flod, Eufratfloden:  kenitterne, kenizzitterne, kadmonitterne,  hittitterne, perizzitterne, refaitterne,  amoritterne, kana’anæerne, girgashitterne og jebusitterne” (1 Mos 15,18-21). Og senere siger han til israelitterne i ørkenen, efter de har forladt i Egypten: “Min engel skal gå foran dig og føre dig til amoritterne, hittitterne, perizzitterne, kana’anæerne, hivvitterne og jebusitterne; dem vil jeg udslette” (2 Mos 23,23). Ingen tvivl. Der…

Intet mindre. Jeg elsker Shadraks, Meshaks og Abed-Negos svar, da kongen truer dem med ildovnen: “Nebukadnesar, vi behøver ikke at svare dig. Kommer det dertil, så kan vores Gud, som vi dyrker, redde os. han kan redde os ud af ovnen med flammende ild og ud af din magt, konge. Og selv om han ikke gør det, skal du vide, konge, at vi ikke vil dyrke din gud, og at vi ikke vil tilbede den guldstøtte, du har opstillet” (Dan 3,16-18). DET ER VIRKELIG TILLID! De har tillid til Gud! Det er lige det, vi spurgte efter i går: Kan vi have tillid til Gud? Og her har vi fundet…

Så, en case kan virkelig hjælpe os. Jeg har fundet en, som var udvalgt: Josef! I al fald var han det af sin jordiske far, Jakob, men det ser også ud til, at han var Guds udvalgte. Men først – meta: Vi har gang i at finde ud af, om Gud er tillid værdig. Altså – vi kigger på nogle af de ‘svære’ historier… eller nogle af de ‘svære ting’ i historierne… Eller – måske er vi bare ved at søge at finde noget om Guds perspektiv… Altså at forstå Bibelen og historierne om mennesker ud fra hvad Gud vil sige til os… hvad han inviterer os til at undres…

Han siger det jo nærmest selv, ikke: “Herren sagde til Abram: ‘Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse. jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes’ “ (1 Mos 12,1-3). Abraham lyder da ret udvalgt, ikke? Gud ville gøre ham til et stort folk og velsigne ham! Jep. Men med hvilket formål? Han skulle være til velsignelse. Og alle på jorden…

Vi er lige landet i, at det var ikke bare ok, men faktisk ret godt, at Farao ikke fik lov til at fortsætte sin udnyttelse af israelitterne. Ingen må udnytte et andet folk! Men, når vi nu kan konkludere (!), at Gud synes, at det er forkert, at et folk udnytter et andet – hvorfor var han så så længe om at befri israelitterne (og nogle stykker andre, som vi måske kan tænke på), hvis det var det, han ville? “Den tid, israelitterne boede i Egypten, var 430 år” (2 Mos 12,40) – og det er da ikke så lidt. Ja, og tilmed sagde Gud til Abraham mange år tidligere:…

Det var ikke Gud, der havde lyst til at lave en magtdemonstration og tvære et folk ud. Egypterne var et folk af brutale slave-ejere! Et folk krænkede et andet folks rettigheder. Og de ville ikke lade dem gå! Da Gud kaldte Moses til opgaven med at føre israelitterne ud, sagde han: “Jeg ved, at egypterne ikke vil give jer lov til at gå, hvis ikke han mærker en stærk hånd. Derfor vil jeg række hånden ud og ramme egypterne med alle de undere, jeg vil gøre blandt dem, og så vil han lade jer gå” (2 Mos 3,19-20). En stærk hånd. Det gør mig faktisk tryg at vide, at Guds…

I går forlod vi Jonas, som var så ualmindeligt vred. Dødeligt vred. Vred i sin selvoptagethed. Jonas var optaget af Jonas. Hvad var Gud i grunden optaget af? Jonas’ Bog afslutter med denne dialog mellem Jonas og Gud: “Da sagde Gud til Jonas: ‘Har du ret til at være vred over olieplanten?’ Han svarede: ‘Jeg har ret til at være dødeligt vred.’   Da sagde Herren: ‘Du har ondt af olieplanten, som du ikke har haft noget arbejde med at få til at gro, men som blev til i løbet af en nat og gik ud i løbet af en nat.  Skulle jeg så ikke have ondt af den store by Nineve,…