-
Gud er den, som gør den virkelige forskel
I krig efter krig fortælles den samme historie: Det er Gud, som gør forskellen! En dag er det Jonatan, Davids ven der siger disse forunderlige ord om Gud – som han tydeligvis kender: “Der er intet, der hindrer Herren i at give sejr, uanset om vi er mange eller få” (1 Sam 14,6). Og Gud gav dem sejr. Og da den unge, ikke så store og i øvrigt ubeskyttede David kom mod filisterkæmpen Goliat, sagde han: “Så skal hele jorden erkende, at Israel har en Gud. og hele denne forsamling skal erkende, at Herren ikke frelser med sværd og spyd. Krigen er Herrens, og han vil give jer i vores…
-
Er den levende Gud ikke værd at gå efter?
Hvad hjælper en gud, der ikke er Gud? “Hvad gavner et gudebillede? Det er jo en håndværker, der har skåret det ud. Hvad gavner det støbte billede, der lærer løgn, selv om håndværkeren, der har formet det, stoler så meget på det, at han giver sig til at fremstille stumme afguder?Ve den, der siger til træklodsen: Vågn op!og til den stumme sten: Stå op!Kan den give belæring?Den er beklædt med guld og sølv,og der er ingen ånd i den.Men Herren er i sit hellige tempel.Vær stille for ham, hele jorden!”(Hab 2,18-20) I går så vi på sådan en historie i virkeligheden, hvor filistrenes gud, Dagon, faldt ned foran Guds ark.…
-
Gud åbenbarede sig som en større Gud
Pyha, udgangspunktet for denne historie var faktisk, at Israel havde svigtet. Det vil sige, præsten Eli havde ikke opdraget sine sønner ret godt, og de tjente som præster – men på en måde, som vanærede Gud. “Elis sønner var ugudelige, så de ikke kendte Herren” (1 Sam 2,12). Nu var Israel så i krig mod filistrene, men da de havde tabt et slag, spurgte Israels ældste: “Hvorfor slog Herren os i kampen mod filistrene i dag? Lad os hente Herrens pagts ark i Shilo, så han kan være hos os og frelse os fra vore fjender” (1 Sam 4,3) – men det havde de bare glemt at spørge Gud om.…
-
Gud bygger et evigt kongerige
Som vi så i går: Israels konger var desværre mere onde end gode – og kongeriget faldt fra hinanden. Det får mig til at tænke på billedstøtten, som Gud viste Nebukadnesar. En billedstøtte med et hoved af guld, bryst og arme af sølv, mave og hofter af kobber, ben af jern og fødder dels af jern og dels af ler – og det betød, at rige ville komme efter rige. Men til sidst så Nebukadnesar, at “en sten blev revet løs, men ikke ved menneskehånd; den ramte billedstøttens fødder af jern og ler og knuste dem” – og derefter knustes alt det andet også, “men stenen, der ramte billedstøtten, blev…
-
De fleste konger handlede ondt
Dommerbogen ender skrækkeligt. Grumme historier. Og den ender sådan her: “På den tid var der ingen konge i Israel. Enhver gjorde, hvad han fandt for godt” (Dom 17,6; 21,25). Ja, hvis Gud er vores konge, så gør det virkelig forskel! Men kort efter ønskede Israel en jordisk konge. Ligesom alle de andre. Det var dommeren Samuel ikke meget for. “Men folket ville ikke høre på Samuel. ‘Nej,’ sagde de, ‘vi vil havde en konge over os, så vi kan få det ligesom alle de andre folk’ “ (1 sam 8,19-20). Gud sagde: “Alt, hvad folket forlanger af dig, skal du føje dem i. Det er jo ikke dig, de forkaster;…
-
Til inspiration: Vi må være ledt af Guds Ånd!
Ja, i virkeligheden er Guds Ånd den eneste, der kan forvandle os til at tjene Gud i stedet for os selv, inspireret af djævelen… Som profeten Ezekiel siger: “Jeg vil stænke rent vand på jer, så I bliver rene. Jeg renser jer for al jeres urenhed og for alle jeres møgguder; jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød. Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud” (Ez 36,25-27). Og sådan en mand var Gideon. Der står således: “Da iklædte Herrens ånd sig Gideon,”…
-
Ambitionen om Kana’ans land lykkedes ikke!
Ok, vi har nu i mange dage kigget på, hvordan Gud gav israelitterne Kana’ans land, og hvordan de skulle fjerne enhver ugudelig indflydelse fra landet. Lykkedes det så at skabe det lykkelige land, hvor alle tjente Gud, og hvor der var fred og harmoni. Nej! Folket ville ikke Gud. Det var et valg de tog. Josva sagde ved afslutningen af sit liv: “Frygt nu Herren, og tjen ham i oprigtighed og trofasthed; fjern de guder, som jeres fædre dyrkede på den anden side af floden og i Egypten, og dyrk Herren. Men hvis det er jer imod at dyrke Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres…
-
Det uforenelige – godt og ondt
Den store beretning i Bibelen handler kort sagt om, at Gud elsker syndere og hader synd; og hans største ønske er at frelse syndere, og en dag at udslette al synd. Det er den største kærlighedshistorie nogen sinde. Og så er det den mest smertefulde historie nogen sinde. Kærlighedshistorien: At Gud selv blev menneske og døde på et kors for at frelse os. Den smertefulde historie: At en masse mennesker (og engle) vælger Gud fra, og en dag dør den evige død. Tabt for altid. … Av! Det frie valg er grundlæggende. Og vi kan kun vælge den ene eller den anden: Gud eller djævelen. Sandhed og løgn er uforenelige.…
-
De kom ind i landet – og fik fred
Josva ledte folket til sejr af Kana’an – på Guds mirakuløse måder. Og det kom til sin afslutning: “Således erobrede Josva hele landet, ganske som Herren havde sagt til Moses, og Josva gav Israel det i eje; hver stamme fik sin del. Derefter var landet fri for krig” (Jos 11,23). Fred. Det var det, som var Guds plan. Og processen derhen havde set således ud: “Der var ingen by, der sluttede fred med israelitterne, bortset fra hivitterne, som boede i Gibeon. Alle andre erobrede de i kamp. For det var Herrens vilje at forhærde dem, så de indlod sig i krig med Israel. Israelitterne skulle lægge band på dem og…
-
Gud gav det vildeste bønnesvar!
Gud lovede endnu en gang sejr i en krig! “Vær ikke bange for dem, for jeg giver dem i din hånd. Ingen af dem kan holde stand mod dig” (Jos 10,8). Og vi ser, at Gud holder ord og er aktiv: “Herren skabte forvirring blandt dem foran israelitterne, som tilføjede dem et stort nederlag ved Gibeon” (vers 10). Kampen fortsætter. Og vi læser: “På denne dag, da Herren gav amoritterne i israelitternes hånd, talte Josva til Herren; han sagde i israelitternes nærvær:‘Sol, stå stille i Gibeon,og måne i Ajjalons dal!’ “(vers 12). Ser du det? Josva talte til Herren – han bad – det var en bøn om, at sol…