Det er helt grundlæggende: Djævelen ønsker at bryde din tillid til Gud. For hvis det lykkes så har han dig. Sådan gjorde han i Edens have: “Har Gud virkelig sagt…?” (1 Mos 3,1). Og det lykkedes. Eva og Adam gav slangen deres tillid i stedet for Gud. Djævelen forsøgte det samme trick med Jesus: “Hvis du er Guds søn…” (Matt 4,3.6). Djævelen vidste, at hvis han kunne bryde tillidsrelationen imellem Jesus og hans Far i himmelen, så ville han have ham. Hvis han kunne få Jesus til at tvivle på sin Gud og sit kald, så ville Djævelen have vundet. Det lykkedes ikke. Og – Djævelen forsøger det samme med…

Han havde tydeligvis glemt historien om Sara og Abraham. Husker du den? Ja, det er den, hvor de fik Isak – helt uden for al sund fornuft. Det var umuligt. Men Gud gjorde det alligevel. Men – den historie havde Zakarias altså glemt. Så, da dette skete: “Englen sagde til ham: ‘Frygt ikke, Zakarias! For din bøn er hørt. Din hustru Elisabeth skal føde dig en søn og du skal give ham navnet Johannes.’ “ (Luk 1,13). Så troede han det ikke… han så kun alle umulighederne: “Hvordan kan jeg vide, at det er sandt? Jeg er jo en gammel mand, og min hustru er højt oppe i årene” (vers…

Hun gik rundt på kirkegården. Læste ord her og der. Kom til en stor sten, stoppede op, der stod: “Jeg ved, at min løser lever” (Job 19,25). En død mands stemme. Både Jobs og manden, der havde valgt at citere Job. Der er mere! Selvom vi går i forfald her, kan vi sige med Job: “Når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud; ham skal jeg skue, ham og ingen anden skal mine øjne se” (vers 26-27). Sådan var vidnesbyrdet en efterårsdag på kirkegården. Selvom manden var død, så gav han noget videre. Tro. Håb. Nyt liv – selv i en verden med død. Det har betydning i…