-
Tabets have og sejrens have
To haver. Mange år imellem dem. Edens have. Getsemane have. Edens have. Alt var smukt. Alt var såre godt. Alt var fuldkomment. Alt var til glæde. Menneske og Gud var sammen ansigt til ansigt. Getsemane have. Det var mørkt. Måske så han ikke ret meget. Han var forpint. Han gruede. Han var angst. Fortvivlet til døden. Han kæmpede i sin fars nærhed, og dog var han så langt væk. Faldet i Edens haves konsekvens sås så tydeligt i Getsemane have. Den enes lyst førte til så meget smerte. Den enes selviskhed blev mødt med så meget kærlighed. To ufattelige begivenheder. Hvordan kunne hun, som kun var omgivet af kærlighed give…
-
En prædiken som gjorde forskel
Ja, det er relativt længe siden, jeg hørte den prædiken, men da den handlede om at synge, er jeg kommet til at tænke på den, nu hvor vi har kigget på et vers i en sang de sidste par dage. Så måske har jeg også fortalt om det før – men er du ligesom mig, så gør repetition ikke noget. Faktisk er det ofte nødvendigt. Men det var altså en prædiken, som gjorde forskel: Den handlede om at synge. Og meget mere end det kan jeg faktisk ikke citere fra den. Men jeg ved, at jeg efter den prædiken sang lidt mere – og det gør godt. Jeg har en…
-
Livsmod kommer fra Herren – igen
Vi har de sidste par dage kigget lidt på dette vers: “Se, hvor han gør sig til brød og til vin.Mærk, hvor han nu gør dinbyrde til sin.Mod til de modløsedeler han ud.Sådan er skaberen.Sådan er Gud.”(Hans Anker Jørgensen: Se, hvilket menneske) Og vi genkender det fra vores egne hjerter og fra Skriften – at uden mod kan man ikke leve: “En mands livsmod får ham til at udholde sin sygdom,men hvem kan bære modløshed?”(Ord 18,14) Jeg er dybt taknemmelig over, at Jesus deler mod ud til modløse! Vi ser det i hans møder med mennesker! Og vi hører det i ordene – at alt det, der ellers kan gøre…
-
Jesus gør sig til brød og til vin
“Se, hvor han gør sig til brød og til vin,” skriver Hans Anker Jørgensen i sin sang Se, hvilket menneske. Måske var du med mig i går, da jeg fortalte, hvordan Gud gav mig den sang i sindet en nat. Og nu folder jeg denne strofe lidt mere ud. At Jesus gør sig til brød – betyder at han blev brudt. At Jesus gør sig til vin – betyder at han blev presset til sidste dråbe. “Mens de spiste, tog han et brød, velsignede og brød det, gav dem det og sagde: ‘Tag det; dette er mit legeme.’ “ Hans brudte legeme! Hans død for mig! “Og han tog et…
-
Bønnesvar i nattens stilhed i mit trætte sind
Det var sengetid. Jeg knælede ved min seng. Lagde alt det, der var i mit sind, frem for ham. Det som gjorde ondt. Det som bekymrede. Jesus, du må åbenbare dig for mig! Jesus, jeg orker ikke at bære det mere! Han gav mig ord fra Bibelen, som mættede mit sind, og i hans arme lagde jeg mig til at sove. I løbet af natten kom et par strofer fra en sang i mit sind, noget med brød og vin, og at han gør min byrde til sin. Melodien var der også. Det var ikke en, jeg havde sunget de sidste uger – og jeg var ikke i tvivl om,…
-
Kærlige hænder viste at et menneske blev brudt
Kærlige hænder. Jesus’ hænder. Aldrig har de gjort andet end godt. De har rørt til helbredelse. De har peget mod himlen. De har kærtegnet og trøstet. Den sidste nadver er kommet. Disciplene ved det ikke. Jesus ved det. Og “mens de spiste, tog han et brød, velsignede og brød det, gav dem det og sagde: ‘Tag det; dette er mit legeme’ “ (Mark 14,22). Inden længe skulle hans legeme brydes, og naglerne slås igennem hans hænder. Hans død – min frelse. Jesus havde sagt det: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det…
-
Når solen går ned, kommer hvilen
Sådan var det en gang i al fald. Menneskene kunne ikke arbejde, når solen gik ned, og det blev mørkt. Og solen tilfører vores jord energi til liv. Og menneskene har fundet på at tilbede solen, fordi de tænkte, at den var kilden til deres liv. Så de tilbad solen, der står op. Gud beder os om at tilbede ham, når solen går ned. I skabelsesberetningen læser vi om, at det nye døgn begynder med aften: “Så blev det aften, og det blev morgen, første dag” (1 Mos 1,5). Den sjette dag blev menneskene skabt: “Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag” (vers 31). Herefter kom…
-
Når du modtager, kan du slappe af
Der er noget skønt i at være på besøg og ikke skulle andet end at modtage. Andre har taget stilling til maden og planerne, andre tager ansvaret for at løse det – og ja, selvom man godt kan hjælpe til, så slapper man alligevel af. Jesus indbyder os til at slappe af hos ham. Han sagde: “Læg mærke til ravnene; de sår ikke og høster ikke,de har hverken forrådskammer eller lade,og Gud giver dem føden.” “Læg mærke til, hvordan liljerne gror;de arbejder ikke og spinder ikke.” Jesus inviterer os til at lægge mærke til, hvordan Gud sørger for ting, som vi kalder ‘små ting’. Men intet bliver overset af Gud.…
-
Skabt for at modtage – som en lilje
Det er ret fantastisk – Gud har skabt dig sådan, at din første opgave – det er at modtage. Hver dag. Hvis ikke du får, er du nemlig tom inden i. Fyldes du ikke op, bliver du udbrændt. Næres du ikke, så visner du. Masser af mennesker har prøvet det… Og masser af mennesker kæmper faktisk for at blive fyldt op. Det kan næsten blive lidt hektisk… Jeg ved ikke, om Salomo var hektisk, men han prøvede i al fald uendelig meget, som var strålende og fantastisk, det ypperste verden har at byde på. Men Salomo konkluderede: “Men da jeg så tilbage på alt det, mine hænder havde udført, og…
-
Han skabte for at gøre glad
Ja, sådan er Gud. Han elsker at elske! At gøre godt mod andre. At gøre glad. Menneskene blev skabt, så Gud kunne dele alt det. “Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var” (1 Mos 1,31). Sådan var det. Men sådan blev det ikke ved med at være. Men han ønsker stadig at elske, gøre godt, gøre glad. Elske dig. Gøre godt i dit liv. Fylde dit liv med glæde. “Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen” (Joh 15,11). Når hans glæde er i dig, så kan din glæde blive fuldkommen. Er…