Det var sabbat. Jeg var i kirken. Nu lyttede jeg til prædikenen, og jeg blev velsignet gennem et enkelt vers. Guds ord til mig den dag. Det handlede om tillid. For Gud inviterer mig igen og igen til at give mig selv til ham i tillid. Have tillid til hans stærke hånd i mit liv. Verset blev læst op fra bibeloversættelsen fra 1931, og der står: “Ved omvendelse og stilhed skal I frelses, i ro og tillid er eders styrke” (Es 30,15) – i den oversættelse (1992), som jeg bruger til daglig, er det ikke ordet ’tillid’, som er brugt – så da ville jeg ikke på samme måde have…

Han var opvokset som troende, men havde forladt det. Nu var han syg. Meget syg. Dødende, faktisk. Muligheden for et liv med Gud er ude, tænkte han, jeg kan jo ikke bare søge ham nu, fordi jeg skal dø. Det vil være for usselt. Måske ikke en gang ægte. Natten kom. Han vågnede en enkelt gang. Hans vækkeur viste, at klokken var 3.16. Næste nat kom. Også denne nat vågnede han en enkelt gang. Igen viste hans vækkeur, at klokken var 3.16. 3.16? 3.16! Som kristen havde han hørt Joh 3,16 mange gange. Han kendte ordene så godt: “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for…

På så mange måder. “Engang mens Josva opholdt sig ved Jeriko, fik han øje på en mand, der stod foran ham med draget sværd i hånden. Josva gik hen til ham og sagde: »Hører du til os eller til vores fjender?«  Han svarede: »Nej, jeg er fører for Herrens hær. Nu er jeg kommet.« Da kastede Josva sig til jorden og sagde til ham: »Hvad har min herre at sige til sin tjener?«  Herrens hærfører svarede: »Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er helligt.« Det gjorde Josva” (Jos 5,13-15). Smukt. Gud var nær. Stedet var helligt. Og Gud var den, der ville gå skridtene, tage kampen. Josva var…

Josva ledte israelitterne ind i Kana’an. Gud havde lovet ham: “Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke” (Jos 1,5). Og Gud selv ville gøre det: “Hvert sted, hvor I sætter foden, giver jeg jer, sådan som jeg lovede Moses” (vers 3). Den første by de skulle indtage var Jeriko, og “Jeriko var lukket og låst for israelitterne; ingen kunne gå ud eller komme ind” (Jos 6,1). Sådanne situationer har du måske også oplevet i dit liv: Alt ser umuligt ud! Gud var ved at forberede dem på indtagelsen, sejren. Og hvad kan vi så lære af det i forhold til vores umuligheder? Først går folket over Jordan,…

Paulus stiller flere retoriske spørgsmål for at understrege, hvordan det ikke er. “Er Gud for os, hvem kan da være imod os?” (Rom 8,31). Nej, kan du ikke høre det: Hvis Gud virkelig er for dig – hvad betyder så alt andet? Næste spørgsmål: “Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt?” (vers 32). Jo! Gud vil gøre alt for dig! “Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed” (vers 35) – og jeg kan allerede mærke det: Ingenting! For Gud er jo for mig, og han har givet og giver mig alt! Og Paulus understreger ved…