-
Tid til at gå videre
Du har ikke ansvar for alt. Det er også en del af historien om den barmhjertige samaritaner. Hans tilstedeværelse i historien begyndte sådan: “Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham” (Luk 10,33). Men han ikke bare følte medlidenhed, han handlede på det: “Han gik hen og hældte olie og vin hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham” (vers 34). Men så gik han faktisk. Tog væk. Afsluttede sin tilstedeværelse – dog uden at forlade ham hjælpeløs: “Næste dag tog han to denarer…
-
Lad dem gå – som han lod ham gå
Han elskede. Han var far. Og han elskede sine sønner højt. Og så kommer det helt absurde: Den yngste søn ville have sin arv – mens faderen levede. Og han var den elendigste forvalter, man kan forestille sig – han ødslede det hele bort i et udsvævende liv, står der (Luk 15,13). Pyha. Hvordan var det at være far til den søn? Vi er ikke i tvivl om, at denne far elsker sin søn uendelig højt, for han har formodentlig kigget efter ham igen og igen, og alt, hvad der sker, da sønnen endelig kommer hjem igen, er fuld af overstrømmende, varm – ja, og i følge den ældste søn…
-
At være elsket for evigt
Hvad tænker du om det evige liv? At du får masser af tid? At du ikke skal dø? Alt det du skal lave, og alle dem du skal være sammen med? Jesus sagde: “Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus” (Joh 17,3) For evigt elsket! Det evige liv er at kende Gud – og han elsker! Det er et liv, som handler om kvalitet – ikke kvantitet. Åh ja, vi får også masser af tid… men det vigtige er at kærligheden folder sig mere og mere ud, og at det aldrig stopper! I den bibeloversættelsen af 1931…
-
En Gud, der gør, hvad han vil
Hvad tænker du om Gud, når du læser dette vers: “Vores Gud er i Himlenog han gør, hvad han vil.”(Sl 115,3; Bibelen på Hverdagsdansk) Det, første jeg tænker, er: Wau, jeg har en Gud, som kan gøre alt, hvad han vil! Gud er virkelig almægtig. Det er stort. Også større end hvad jeg kan forstå. Samtidig tænker jeg: Wau, han er også tålmodig. Virkelig tålmodig. Tænk at en kærlig Gud udholder så meget ondt, fordi det er den eneste måde, hvorpå vi virkelig kan lære kærligheden at kende. Så tænker jeg: Hmm, det er også lidt svært at forstå. For hvordan kan han være kærlig – og samtidig kan han…
-
Hvis du nu sad med Gud på en bænk…
Ja, sæt dig et øjeblik og tænk, at nu sidder Gud på bænken ved siden af dig… Hvad vil du sige? Noget af det, som kommer til mig, er: Åh, min kæreste Jesus, hvor er det dejligt, at mærke dig så nær. Det er jo det, jeg trænger til hele tiden. Jeg ønsker ikke, at du nogensinde går væk! Lad os altid være lige så nær på hinanden som nu! Det her er bare det bedste sted at være. Jeg længes faktisk efter mere af dig. Jeg var i dag optaget af ordene: “På den tid lød Herrens ord sjældent, og syner var ikke almindelige” (1 Sam 3,1) – og…
-
Bøn, når det er op ad bakke – i tro
Hendes liv var ikke let. Hun var enke, hvilket betød at hun var skrøbelig – alene, og måske uden nogen til at tale sin sag. Hun var i al fald uretfærdigt behandlet. Og tilligemed gad dommeren i byen ikke tage sig af hendes sag. Måske for uinteressant? Måske for lidt prestige? Måske for lidt i løn? Måske bare dovenskab? Men enken havde et uendelig vigtigt karaktertræk: Hun var udholdende! Så hun blev ved med at gå til dommeren for at ret skulle være ret. Det var Jesus, der fortalte historien om enken. Han trækker tre stærke pointer frem: Så jeg hører i dag: Bliv ved med at bede – for…
-
Vil du, hvad Gud vil, eller hvad mennesker vil?
Da jeg skrev stykket til i går, kom jeg pludselig til at tænke på disse vers: “Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den. Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden. Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren, tvesindet som det er og ustadigt i al sin færd” (Jak 1,5-8). Det, jeg pludselig så, er: Når jeg beder til Gud, må jeg både tro på ham…
-
Midt imellem mange behov – se på Jesus
Da Maria salvede Jesus, mødte hun stor vrede fra mennesker. De sagde: “Hvorfor ødsle sådan? Denne olie kunne jo være solgt for mange penge og givet til de fattige” (Matt 26,8-9). I tillæg fortæller Johannes os, at Judas var en tyv, som stjal fra den pengekasse, han havde ansvaret for (Joh 12,6). Men Jesus tog imod Marias kærlighedshandling. Han sagde: “Hvorfor gør I det svært for kvinden? Hun har gjort en god gerning mod mig. De fattige har I altid hos jer, men mig har I ikke altid” (Matt 26,10). Ja, sådan var det. Jesus var der en tid. De fattige vil være her altid. Og ind i min nutid…
-
Hvad kan jeg salve dig med, Jesus?
Maria kom “hen til ham med en alabastkrukke fuld af meget kostbar olie og hældte den ud over hans hoved” (Matt 26,7). Men hvad kan jeg salve dig med, Jesus? Jeg søgte til Lukasevangeliet for også at læse beretningen der: “Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by. Da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke fuld af olie, stillede sig grædende bag ham ved hans fødder og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien” (Luk 7,37-39). I…
-
At gøre op med Gud
Det var morgen. Jeg havde god tid til min morgenstund med Herren. Og mit hjerte skreg efter Herren. Jeg havde sådan brug for at vide at en tjeneste, jeg gjorde for ham – virkelig var for ham, ikke bare for mig selv. For “hjertet er det mest bedrageriske af alt, det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det?” – men heldigvis med fortsættelsen: “Jeg, Herren, udforsker hjertet” (Jer 17,9-10). Jeg bad ud fra verset: “Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig, og kend mine tanker, se efter, om jeg følger afgudsvej! Led mig ad evigheds vej!” (Sl 139,23-24). Og jeg var konkret. Forsøgte at formulere nogle punkter, da jeg…