I går læste vi verset: “Han gør min fod let som hindensog giver mig fodfæste på højderne.”(Sl 18,34) Præcis det samme vers bruger Habakkuk i denne sammenhæng: “Jeg vil juble over Herrenog fryde mig over min frelses Gud.Gud Herren er min styrke,han gør min fod let som hindensog lader mig løbe over højderne.”(Hab 3,18-19) Jeg tænker, at Habakkuk tidligere har oplevet – enten at Gud har opfyldt dette løfte – eller andre af sine løfter. Han har fundet løftet i Davids salme og taget det til sig. Han ser, at det er sandt i hans liv. Og fuld af tillid priser Habakkuk Gud: Du gør det! Og du gør det…

Det var Jesus som sagde: “Sandelig siger jeg jer: Har I en tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer” (Matt 17,20). Men hvad nu hvis det ikke flytter sig? Så er det måske, fordi Gud i stedet vil lade dig bestige det… “Ved din hjælp stormer jeg volde,ved min Guds hjælp springer jeg over mure.” “Han gør min fod let som hindensog giver mig fodfæste på højderne.”(Sl 18,30.34). Gud har mange veje, hvor du ingen ser. Kære Gud – vil du flytte denne udfordring – eller vil du give mig…

At tage imod livet i tro – det er noget, vi vokser i. Det er ikke altid bare let – og jeg vil godt tilføje, at Gud godt kan rumme, at du råber din frustration ud til ham! Ja, faktisk ikke bare tror jeg, men jeg ved, at han altid er glad, når du kommer til ham med det, der er i dit hjerte! Så: Tro. Og det er sådan, at livet er fuldt af det, der kalder på troen, udspænder troen, udfordrer troen, styrker troen. Og måske er det alt sammen en og samme sag. Der er noget skrapt over disse ord: “Mine brødre, I skal kun regne det…