-
Læg barnet i kurven – og giv slip
Det var det, Jokebed gjorde: “Da hun ikke kunne skjule ham længere, tog hun en sivkurv, tætnede den med beg og tjære, lagde barnet i den og satte den ud mellem sivene ved Nilens bred” (2 Mos 2,3). Den lille baby var truet. Det var Moses. Og egypterne ville ikke, at små israelitiske babyer skulle leve. Og moderen fandt som den eneste mulighed at slippe sit barn – hun lagde det i Guds hænder. I den lille kurv. Som en lille beskyttende ark. Mange kvinder og mænd har siden stået i situationer, hvor de har følt, at de ikke kunne beskytte deres ‘lille baby’ længere. De måtte give slip. Men…
-
Sommerfuglen – fra død til liv
Det er da lidt fantastisk – en puppe er både som en grav for det, der var og en livmoder for det, der kommer. Og når man så stopper lidt op – så kan det bringe håb ind i svære livssituationer. Det, som er svært, stedet hvor noget i os dør – kan også blive stedet, hvor Gud giver nyt liv og åbner nye muligheder op. “Thi det, der var før, er forsvundet. Og han, der sidder på tronen, sagde: ‘Se, jeg gør alting nyt!’ ” (Åb 21,5). Se op, kære du! Han giver dig vinger, som bærer! Han sender dig ud, som et vidnesbyrd om ham. Han sætter dig…
-
Tom indeni? Han forlader dig aldrig!
Jeg ved ikke, hvad der lyder stærkest, hvis jeg siger: Jesus vil aldrig forlade dig. Eller hvis jeg siger: Jesus vil altid være hos dig. Det er jo to sider af samme sag. I min bibeloversættelse står det sådan her: “Jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd” (Joh 14,16-17). Men denne morgen kom jeg meget længselsfuld til Gud. Jeg havde sådan brug for at ‘mærke’ ham. Mærke Ånden røre mit hjerte. I bøn ledte han mig helt frem for sin nådetrone. Og han ledte mig til at tænke på en studiebog, som jeg skulle bruge…
-
En Gud der interesserer sig for dig!
“Ja, selv alle jeres hovedhår er talt” (Luk 12,7) – det er da at interessere sig for små ting! Eller for småting! Og en Gud, der gider interessere sig for noget så småt – og ja, ligegyldigt? eller? – han må virkelig elske mig og interessere sig for alt i mit liv! Ja, jeg kender også en, som havde fået en sygdom, hvor hun mistede håret. Lige pludselig er det ikke så ‘ligegyldigt’, hvor meget man har… Og – jeg skylder også dig en undskyldning, Gud – at omtale, hvorvidt du ‘gider’, når det handler om din kærlighed… Undskyld, jeg taler vist om noget, jeg ikke helt forstår… Og så…
-
Klar til at lyset kommer ind?
Morgen. Mørk morgen, ja. Men alligevel trak jeg lige persiennerne fra, så jeg var klar til, at lyset kunne komme ind. Når det kom… Og så kom jeg til at tænke på, at sådan vil jeg også, at mit sind skal være: Åbent og klar til at Jesus kan lyse ind. Ja, så jeg ser lyset, hans hånd, hører hans stemme i de små oplevelser, som kommer i løbet af dagen. “Se, jeg står ved døren og banker på;hører nogen mig og åbner døren,vil jeg gå ind til hamog holde måltid med hamog han med mig.”(Åb 3,20) Ja, kære Jesus, døren er åben! Kom bare ind!
-
Guds ledelse kommer skridt for skridt
Nogle gange udfordres vi af, at vi kun får Guds ledelse trinvis. Vi vil så gerne se ruten ‘hele vejen’ for vores tryghed og mening. Men Gud leder – en dag ad gangen. Gud ønsker at lære os at have tillid til ham – uanset hvordan fremtiden ser ud. Og så vil han sørge for os: Nu. Elias oplevede det. Det var tørke. Elias var fra Tishbe i Gilead, vest for Jordanfloden. Og nu sender Gud ham af sted: “Gå bort herfra, begiv dig mod øst, og skjul dig ved bækken Kerit øst for Jordan. Du kan drikke af bækken, og jeg har befalet ravnene at sørge for dig” (1…
-
Når Gud fører dig ud – tag tamburinen med!
Israelitterne er blevet ført ud af Egypten. De er kommet igennem Det Røde Hav. Fjenden, egypterne, kom efter dem – men er druknet i havet. “Da israelitterne så Herrens vældige magt demonstreret på egypterne, blev de fyldt af dyb ærefrygt for Gud, og de gav udtryk for deres tillid til ham – og til hans tjener Moses” (2 Mos 14,31). Og “da sang Moses og israelitterne denne sang for Herren” (2 Mos 15,1). En sang fuld af lovpris og glæde: “Herren er min styrke og min glæde,han er den, som frelser mig.”(vers 2). Det er fest, ja, og “da greb Arons søster, profeten Mirjam, en tamburin, og alle kvinderne fulgte…
-
Gud havde sørget for udvejen
Jesus er blevet født – Djævelen er klar til kamp. Herodes er en nem agent. Hans jalousi og frygt for at miste tronen er et ideelt afsæt for fjendskab og ondskab: “og i Betlehem og hele dens omegn lod han alle drenge på to år og herunder myrde” (Matt 2,16). Gud har allerede sendt Jesus til Egypten. En Herrens engel havde i en drøm sagt til Josef: “Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel” (vers 13). Guds plan. Ja, og vi ser et glimt af Guds…
-
Frelseren blev ofret for de andres skyld
Det var måske ellers ikke den første tanke, man ville få. Jeg mener: Josef, sin fars højtelskede søn, som øjensynlig også var højtelsket af Gud, og Gud havde store planer for ham – og Gud gav ham endda drømme, hvor Josef var i centrum – og de andre bøjede sig ned. Men det næste, du ser, er, at Josef blev kastet i en brønd, blev slave og kom tilmed i fængsel for noget, han ikke havde gjort. Dette blev historien om Josef: “Så tog de Josefs kjortel, slagtede en gedebuk og dyppede kjortlen i blodet” (1 Mos 37,31). Og nu til en anden historie. Englene har været vidner til, at…
-
Når Gud tillader fængsel i dit liv
Måske var du med i går, hvor vi så på Josefs liv. Et liv, hvor noget af den vanskeligste del af turen gik igennem fængslet. Måske er alt heller ikke bare gået glat i dit liv. Du kan have oplevet, at mange ting har fængslet dig. Omstændigheder, som du ikke kan gøre noget ved: Familieliv, helbred eller noget andet. Måske får svære ting dig til at stille spørgsmålet: Er det dig, som leder mig i alt det, Gud? Er det din hånd? Hvorfor alt det – jeg troede, at din plan var en anden? Her kommer et håbefuldt vers fra historien om Josef: “Han satte Josef i fængsel, det sted,…