-
Han giver dig en åndelig fødeby
Du husker det sikkert: “Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by” (Luk 2,1.3). Og din by, det er stedet, hvor du er født og kommer fra. Den tanke møder vi i salme 87. Først med en opremsning: “Jeg nævner Rahab og Babylon blandt dem, der kender mig, ja, Filistæa og Tyrus tillige med Nubien, dér er de født” (Sl 87 4). Ser du det: De er født i de forskellige byer. Men så kommer det særlige: “Men om Zion hedder det: Her er…
-
Du står med dine ben i evigheden – nu
Vi har så tit hørt det: Du har ikke andet end nu’et. I går er gået. I morgen er her ikke, og der er ingen garanti… Nu. Du har lige nu. Og så siger David:“Jeg blev glad, da de sagde til mig:Lad os drage til Herrens hus!Nu står vore fødderi dine porte, Jerusalem.”(Sl 122,1-2) Nu? Nu! Er det virkelig nu, at du har dine fødder i døråbningen til alt hans? Er evigheden så sikker, som hvis du kunne se dine egne fødder placeret i døråbningen til evigheden? Ja, hvis du har dit sind vendt mod Herren. Hvis dit ønske er at komme tættere på ham. Hvis du fyldes af glæde…
-
Herren er her for dig!
Er det ikke et skønt billede ovenfor? Kan du ikke se det: Gud lyser for dig i mørket – Gud skærmer dig for den stikkende sol og den våde regn… Jeg måtte bruge det – og nu sammen med disse vers: “De, der stoler på Herren, er som Zions bjerg,det rokkes ikke, det står fast for evigt.Bjerge omgiver Jerusalem,og Herren omgiver sit folkfra nu af og til evig tid.”(Sl 125,1-2) Gud er her for dig! Stol på ham! Det er vildt – når du stoler på Herren, så bliver du som et bjerg, der ikke rokkes. Ja, det har egentlig ikke noget med dig at gøre – men det er…
-
Lykkelig – fordi jeg stoler på ham
Ja, sådan står det. Og jeg siger: “Hærskarers Herre, lykkeligt det menneske, der stoler på dig!” (Sl 84,13) Ja, Gud… når jeg vågner om morgenen, og måske er lidt ør over alt det, jeg skal i dag. Men så stoler jeg på dig. Et øjeblik ad gangen. Bekymringen letter. Jeg hviler i det – selvom jeg har travlt – men så hviler jeg i, at du nok vil hjælpe mig. Skridt for skridt. Du hjælper mig i det, der ser håbløst ud i øjeblikket. Du løfter mit blik, og jeg ser dig, som jeg kan give mit håbløse. Så du tager dig af det. Jeg hører din stille stemme indeni:…
-
Fra kraft til mere kraft
Ja: “Lykkelige de mennesker, der har deres styrke i dig, de som har i sinde at drage på valfart” (Sl 84,6). Og valfart – rejsen som pilgrim på vejen mod himlen – det er vel den, vi er på i denne verden. Men ikke alene. Nej, sammen med ham – i hans styrke. Og så kommer verset, jeg hæftede mig ved: “De går fra kraft til kraft og får Gud at se på Zion” (vers 8). Fra kraft til kraft. Selvom der er gået lang tid. Selvom vi har været på vej i mange år. Selvom vi bliver ældre og ikke har det, vi havde, da vi var yngre. Alligevel:…
-
Sådan kan du kende universets Gud
Svimlende. At tænke sig, at vi kan kende universets Skaber. For Filip var det også svært. Han havde lige hørt Jesus sige: “Kender I mig, vil I også kende min fader” (Joh 14,7). Men Filip var totalt NEJ indeni. Han siger til Jesus: “Herre, vis os Faderen, og det er nok for os” (vers 8). Og der kan vi stå ind imellem. Gud? Gud? Jeg kender dig jo slet ikke! Hvordan gør jeg? Hvordan kan jeg – som menneske – kende universets Skaber, Gud over alt? Nej… for mig virker det ikke… Jesus siger det så enkelt: “Den, der har set mig, har set Faderen” (vers 9). Gud – tæt…
-
Du kommer videre herfra – Ham!
Stedet, hvor du ikke aner, hvordan du kommer videre. Thomas var der. Han havde hørt Jesus tale om, at han ville tage et andet sted hen. Det var forvirrende og skræmmende. Han forstod ikke. Heller ikke da Jesus sagde: “Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen” (Joh 14,4). Måske har du også været der. Du har hørt det hele. På en måde i hvert fald. Hørt til i en åndelig sammenhæng. Og så findes det der sted alligevel, hvor du ikke aner ud eller ind. Selvom du måske burde? Jesus svarer Thomas: “Jeg er vejen og sandheden og livet” (vers 6). Og det forunderlige er, at det er…
-
Vi bygger for evigheden – tillid
Skræmmende. Intet mindre. Jesus havde sagt, at han ville forlade sine disciple, og de forstod endnu ikke nærheden igennem den Hellige Ånd. Men Jesus sagde: “Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være hvor jeg er” (Joh 14,1-3). Han bygger boliger til os – for evigheden! Og imens bygger vi tillid…
-
Jesus løfter dig ud af forfærdelsen
Jesus vidste det. Det var svært for disciplene at høre, at Jesus snart ville gå et sted, hvor de ikke kunne følge ham. De var så sårbare. Og Jesus ved, hvordan dit liv er, og hvordan det er for dig, når du mærker din sårbarhed. Han ved, at Djævelen ikke er hensynsfuld overfor sårbarhed. Tværtimod, så søger Djævelen vores svageste øjeblikke for sine angreb. Men Jesus ønsker at løfte dig et andet sted hen – når du er sårbar, bange, forfærdet. Han siger til dem og til os: “Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og på tro på mig!” (Joh 14,1). Hav tillid til mig. Mærk at jeg…
-
Overgivelse – som han overgav sig
Hvad handler overgivelse i grunden om: At du overgiver dig til Jesus, eller at Jesus overgav sig for dig? Tænk for en overgivelse! Sådan her: “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn” (Joh 3,16). Han hav sig 100 %. Jesus gjorde ikke andet, end det Gud ville. Og det Gud ville, gjorde han fuldt ud. Det havde effekt! Og – det har effekt lige ind i evigheden… “for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, man have evigt liv”. Du får det. Har du taget imod i hans overgivelse? Du kan ikke tjene ham, førend du har taget imod, at han tjener dig. Det…