Alene foran Gud. Der vinder du kampen. Jesus havde sin mest smertelige kamp i Getsemane have. “Han blev grebet af sorg og angst.” Han sagde til sine disciple: “Min sjæl er fortvivlet til døden.” Han bad: “Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.” (Matt 26,37.38.39). Tre gange bad han den samme bøn. “I sin angst bad han endnu mere indtrængende, og hans sved blev som bloddråber, der faldt på jorden” (Luk 22,44). Det var i den kamp, at han overgav sig til sin fars vilje. Det var der, at han tog imod sejren over sig…

Hamsterhjul? Hmm? Er du god til at få slappet af? Jesus har øje for det. Jeg er helt vild med, at han siger: “Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt” (Mark 6,31). Jesus har givet en ugentlig hviledag, hvor vi træder ud af hverdagens trummerum. Og Jesus siger: “Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile” (Matt 11,28). Jeg tror, at han forstår, hvad den virkelig dybe hvile handler om. Han kender til at hvile, samtidig med at vi er i aktivitet. Han formår at give vores sind hvile. Ja…

Nogle gange stopper jeg op og tænker over, om der er det, der skal være på min tallerken. Er det tilpas? Er der plads til noget, hvor jeg har lyst til at bidrage? Er der for meget? Er jeg ‘sundt træt’, eller er jeg ‘for træt’, når dagen er omme? Har jeg behov for mere hvile? Noget a la det. Måske kender du tankekæden. En aften tænkte jeg over det, og næste dags morgen modtog jeg et guldkorn fra en vens andagtsstund: Bed ikke om opgaver, der svarer til mine kræfter. Bed om kræfter, der svarer til mine opgaver. Tak! Mine tanker flyttede sig lige over i et andet afsæt:…