Åh jo, flere, der skifter job, fortæller også deres historie om usikkerheden. De forlod det kendte og sikre – hvor de kunne alt, for at arbejde et nyt sted, hvor de i begyndelsen nærmest ingenting vidste. Stejl læringskurve. Usikkerheden forhindrede dem ikke i at skifte. Ubehaget førte til noget større eller mere eller bare noget andet, de gerne ville med livet. Usikkerhed behøver ikke at være den styrende faktor i vores liv – det er muligt at gøre noget andet end det, som usikkerheden ville kunne lægge låg på. Også med Gud i hånden. For – selv med Gud i hånden mærker vi ind imellem usikkerhed eller ligefrem hjælpeløshed. Paulus…

Lyset. Det er helt fantastisk at mærke lyset efter en mørk vinter. Det varmer og gør glad. I går sad jeg og så på en buket tulipaner. Der går ingen tid – så har de rakt sig mod lyset, mod solen. Og jeg sagde til min mand: tulipaner er virkelig et forbillede i at være Guds-søgende – at række sig mod lyset. Må vi gøre som de. „Atter talte Jesus til dem og sagde: ‚Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys‚ „ (Joh 8,12). „Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder…

Kamp. Igen kamp. Der er så mange kampe – små som store. Nogle af Israels stammer var i krig med hagritterne, og de fik hjælp af Gud til sejr: „De fik hjælp mod dem og besejrede hagritterne og alle, som var med dem, for de råbte til Gud under kampen, og han bønhørte dem, fordi de stolede på ham‟ (1 Krøn 5,20). Her er vi – bøn til Gud midt i vores kampe – og han bønhører os, fordi vi stoler på ham. Eller gør vi? Giver vi slip og overgiver kampen til ham? Lader vi hans fred skylle indover os, endnu før vi kender udfaldet, fordi vi stoler på…

Ja, og nu sidder jeg og kigger på de forunderlige ord: „Kristus i jer‟ (Kol 1,27) – Kristus i mig! Hvilken rigdom. Altid er han til stede. Altid fylder han mig. Altid er han mit lys. Altid er han vintræet, der løfter mig, som er grenen. Ja. Jeg læser lidt mere: „Når I nu har taget imod Kristus Jesus, Herren,så lev i ham,rodfæstede i ham,opbyggede i ham,grundfæstede i troen, som I har lært det,overstrømmende i jeres tak.‟(Kol 2,6-7) Ja, Jesus, du i mig, mig i dig. Mit liv i dag vil jeg leve – i dig. Jeg vil stoppe op ved bevidstheden: Jesus, du er lige her; det kan godt…

Ja, Far, jeg mærker det, jeg kommer til dig, så svag og lille… Uha, der er meget, jeg ikke kan overskue. Der er meget, jeg ikke har indsigt i. Men så har jeg opdaget, at når jeg i min andagtsstund forbindes med dig – så skyller følelsen igennem mig: Jeg kan magte alt – sammen med dig. Jeg tør. Ideerne bobler. Frimodigheden er der. Energien og lysten. Overskuddet. Jeg stoppede op ved verset: „Kristus i jer‟ (Kol 1,27) – og der sker bare noget andet, når du er i mig. Jeg ønsker, at du skal være der hele tiden, Jesus! Og så vendte jeg mig til Paulus‛ erfaring og ord:…

Altså: „Da Jesus løftede blikket og så, at en stor skare kom hen imod ham, sagde han til Filip: ‚Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?‛ Men det sagde han for at sætte ham på prøve, for selv vidste han, hvad han ville gøre‟ (Joh 6,5-6). Ok – Jesus er ved at lære dem – og os – noget! Filip så på problemet: „Brød for to hundrede denarer slår ikke til, så de kan få bare en smule hver.‟Andreas så på ressourcerne: „Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?‟ Problemet vokser…