-
At være i smerten – og kunne glædes
Midt i en bog fyldt med lidelser – Jobs Bog – ligger der perler af glæde! Det er vildt! Det er guddommeligt! Det er nåde! Her et vers, som jeg stoppede op ved: “Det skulle altid være min trøst,at jeg ikke har fornægtet den Helliges ord,og trods ulidelig smerteville jeg springe af glæde.”(Job 6,10) Ja. Når jeg er forbundet med Gud – ja, hvis jeg bare ved, at den forbindelse ikke er brudt – hvis han bare forvisser mig om, at han er mig nær – og at mit liv er til hans ære: Så – kan jeg være i ulidelig smerte – og samtidig være fyldt med glæde! Det…
-
Jeg kan ikke – men min Skaber kan
At kunne det, jeg ikke kan. Vildt. Så store ting kan ske, når jeg møder min Skaber. For Gud skaber ud af intet. Ja, han “kalder på det, der ikke er til, så det bliver til” (Rom 4,17). Det gælder også kærligheden. Den giver Gud os – for den er der ikke, hvis ikke han giver den. “Vi elsker, fordi han elskede os først” (1 Joh 4,19). Tak, at du elsker mig, Gud! Din kærlighed skaber kærlighed i mig! “Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden” (Rom 5,5). Tak, Gud, at du fylder mit hjerte med din kærlighed, så jeg kan mærke, at jeg er elsket, og så…
-
Ham skal du leve for!
Kærlighed. Hvordan er det at elske og ikke bare leve for sig selv men også for andre? Ikke altid enkelt i denne verden… pludselig er en anden så meget i centrum, at man selv forsvinder… pludselig misbruges kærligheden i en andens egoisme… Hvordan så, Gud? Gud elsker! Til det ubegribelige niveau, at han døde, fordi han elsker! Og nu kommer super-pointen om, hvad det handler om: “Han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem” (2 Kor 5,15). Lagde du mærke til det… Du skal ikke leve for et andet menneske – men for…
-
Der er styrke i at gøre det sammen
Mange bliver inspireret af at gøre noget sammen med andre. Fx i forhold til motion. Det kan være meget nemmere at få gået gåturen, når man går sammen med en anden. Man tager flere gentagelser af mavemuskeløvelsen, når man gør det sammen med andre i træningscenteret. Det er sjovere at lave en holdsport, hvor man er optaget af spillet med hinanden imens. Disciplene bad sammen før pinsedag: “De holdt alle i enighed fast ved bønnen” (ApG 1,14). Ja, som troende er vi forbundet i et fællesskab – hvor vi slet ikke kan, hvis vi ikke gør det sammen: “For ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige…
-
Forlæng ikke din smerte ind i fremtiden
Det er nemmere sagt end gjort. Det hedder ‘bekymring’. Bekymring er en fantastisk accelerator for – at gøre ting værre. Ikke nok med at du mærker smerten nu – du bærer den ind i fremtiden ved din bekymring og forestilling om, hvor længe det vil vare, og hvor slemt det vil blive. Jesus vil hjælpe os med at slippe den bekymring, ved at vi søger ham: “Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin…
-
Et fællesskab – hvor du aldrig er alene
Jesus var altid i et fællesskab. Med sin far. “Men jeg er ikke alene, for Faderen er med mig” (Joh 16,32). Og Gud sagde i begyndelsen: “Det er ikke godt, at mennesket er alene” (1 Mos 2,18). Vi er skabt til at indgå i fællesskaber. Med Gud. Med mennesker. De menneskelige fællesskaber var langt fra lette for Jesus. Mennesker forstod ham ikke. Mennesker satte fælder for ham. Mennesker kom for at få hans mirakuløse indgriben – ikke fordi de ville ham. Mennesker slog ham ihjel. Men Gud var der. Fordi Jesus var så tæt med Gud, kunne han være så tryg, tjene under så vanskelige omstændigheder og møde så svingende…
-
Står du sikkert i nåden?
Ja, og nu kommer jeg også til at tænke på udtrykket: At være godt plantet. Det er at stå sikkert. Da jeg tog min uddannelse som fysioterapeut for mange år siden, brugte vi ordet ‘grounding’. Nu slog jeg det lige op i en ordbog: “det at etablere fysisk og mental forankring og ro, fx gennem legemlige øvelser eller meditation” I fysioterapien handlede det om, at stå godt på fødderne, at have god kontakt med underlaget – at mærke sin krop – og at det gjorde noget ved hele mennesket. Nu læser jeg så Paulus: “Ved ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i” (Rom…
-
Det skal nok blive godt
Den gamle computer var blevet – ja – gammel. Tiden var kommet til udskiftning. Min mand og jeg var nu sammen ved den nye PC, første gang den startede op, og den skulle have en masse at vide om, hvad vi ville med den. Den var hjælpsom. Og pludselig kom også denne besked: Det skal nok blive godt! Jeg smilede og greb et stykke papir og skrev det ned: Det skal nok blive godt! Mine tanker gik langt. Med et afsæt i en gammel verden, der bliver ældre – og værre. Men det skal nok blive godt – for en dag, så kommer der en ny! “Og jeg så en…
-
Elsket – uden at du skal være noget
Det her vers er så stærkt! Indeholder virkelig fundamentet for Guds kærlighed til os! “Men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere” (Rom 5,8). Du skal ikke være fantastisk, god, elskelig eller noget som helst, for at Gud skal elske dig. HAN ELSKER DIG! Og du kan ikke gøre noget, som vil få ham til at elske dig hverken mere eller mindre. Hmm, næsten svært at forstå – det så ulig hvordan alt fungerer i denne verden… Jeg tror, vi må bede Gud om at vise os i vores hjerter, hvad det vil sige, at være elsket af ham! At…
-
Guds timing – også i ørkenen
Hvem har lyst til at være i en livs-ørken? Ikke så meget vækst, lidt tørt, livløst, beskeden stimulering, det samme dag ud og dag. Nej, vel? Men mange (alle?) mennesker har oplevet livs-ørkener. Tvivlen kan opstå: Er Gud med mig her? Måske utilfredsheden med Gud: Hvorfor gør han ikke noget? Jeg kom over disse vers: “Det var dog mig, der førte jer op fra Egypten og lod jer vandre i ørkenen i fyrre år, så I kunne erobre amoritternes land” (Amos 2,10). Gud er ikke væk i din ørken. Gud har et formål – som måske ikke nås på anden måde. Og under alle omstændigheder bruger han situationen, når du…