En knust relation genoprettet

At stå midt i en knust relation og tænke sig at det skulle kunne blive det samme igen… Åh, åh – er det muligt? Se en smadret glasvase for dig – kan den blive hel igen?

Gud førte israelitterne ud af Egypten, fordi han elskede dem. Gud ville en nær relation med israelitterne. Nærmest som en ægteskabspagt, så lavede han en ti-buds-pagt med dem. Skrevet med hans egen finger på to stentavler.

Men da Moses kom ned fra bjerget med tavlerne mødte han et folk, som havde fundet på, at det slet ikke var Gud – men en tyrekalv, som havde ført dem ud af Egypten. Totalt svigt. Ingen “ægteskabspagt” mellem de to længere. Og Moses “slyngede tavlerne til jorden ved bjergets fod og knuste dem” (2 Mos 32,19).

Knust. Som udtryk for hvad der var sket med deres relation. Knust. Kunne den heles igen?

Efter at Gud og Moses har talt tingene igennem, ja, og Moses har gået i forbøn for folket, så siger Gud til Moses: “Tilhug to stentavler som de forrige; på dem vil jeg skrive de ord, der stod på de forrige tavler, som du knuste” (2 Mos 34,1).

Wau! Ser du miraklet: Som de forrige!

Det er genoprettelse! Relationen kunne blive som før! Nærheden med Gud og menneske som om der aldrig havde været et brud.

Det er et mirakel! Og det er noget, Gud kan!

Gud kan!

Lad os bringe alle vores knuste relationer frem for ham… Lad os invitere ham til røre dem med sin finger – ja, så hans bud skrives på vores hjerter… Lad ham tage os ud af vores slaveri i Egypten… Lad os tage imod det nye liv, som han vil give os…

Sammen med Gud – så er der håb for knuste relationer! Og det begynder med ham – vores relation med ham. Ham i vores hjerter.