Kan du acceptere ideen om en Gud?

Lad os nu forestille os, at vi rent faktisk ikke tror på Gud… Paulus mødte sådan nogle i Athen, og de tog ham med op på Areopagosklippen, som var stedet, hvor man drøftede.

Paulus tog udgangspunkt i en indskrift han havde set ved et alter: “Til en ukendt gud” (ApG 17,23). Jo, det giver da en slags mening… denne mand taler om en Gud… kan det være, at jeg bare ikke har mødt ham… endnu…

“I tilbeder altså en gud I ikke kender, og det er lige præcis ham jeg fortæller jer om.” Åh, interessant… hmm jeg er da lidt nysgerrig på, om han virkelig kender Gud…

“Han har skabt verden og alt hvad der findes i den.” Jo, hvis en gud virkelig skal have et vist format og være øverst, så giver det faktisk mening, at han har skabt alting…

“Gud bor ikke i templer som mennesker har bygget, for han er himlens og jordens herre.” Ja, format! Egentlig absurd at tænke sig, at en gud skulle kunne lukkes inde i en bygning…

“Han lader sig ikke opvarte af mennesker, for han mangler ikke noget.” Næh, en gud der ville have behov for noget fra mennesker, ville vel ligesom ikke være gud, så…

“Tværtimod er det ham der har givet os alting og har gjort os alle sammen levende.” Giver mening. Hvis han kan skabe, må han også kunne give livet… Giver mening, at en gud kan det.

“Han har ordnet verden, sat tidernes skiften i system.” Selvfølgelig. Det er en del af pakken.

“Og han er virkelig ikke langt væk fra nogen af os.” Åh, wau… en nærværende Gud… Det lyder faktisk ubegribeligt… men bestemt tiltrækkende… Meget tiltrækkende faktisk, hvis en gud virkelig er interesseret i alt, hvad han har skabt…

Hvad tænker du? Er det egentlig ikke et meget ok koncept på en gud?

Men det bliver sværere… For nu fortæller Paulus om Jesus – “som vi alle sammen kan tro på fordi Gud har ladet ham stå op fra de døde.” En mand, for “det guddommelige kan [ikke] præsenteres af noget der er lavet af guld, sølv eller sten, og som er skabt af menneskers kunst og fantasi.”

Næh, det overgår godt nok min fantasi… En Gud, som blev menneske, en Gud, som døde og opstod… Jeg forstår det ikke. Hvorfor?

Fordi han elsker! Elsker verden! Elsker dig!

Vildt… uforståeligt… Men alligevel svarer det på noget i mit hjerte… Behovet for at blive elsket! Behovet for at være nær! Behovet for noget der er større end mig selv!

Nysggerig?

Ja! Denne Gud vil jeg give lov til at åbenbare sig selv i mit liv!

(Bibeltekst fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)