HAM: der sker noget i mig!
Ja, på grund af Jesus så sker der noget i mig!
Jeg kan godt li’ ordet troslydighed. Paulus skriver: “Af ham har vi fået nåde og apostelkald til at føre mennesker i alle folkeslag til troslydighed, hans navn til ære” (Rom 1,5).
For sjov slog jeg lige ordet troslydighed op i Den Danske Ordbog – og ordet var der ikke. Jeg smilte lidt indeni og tænkte – nej, for det er nemlig guddommeligt! Det overgår alt menneskeligt!
For det er ved nåde = ikke noget, vi selv gør eller fortjener – at vi føres = en anden leder os – til troslydighed = noget udspringer af min tro på ham, fordi han er i mit liv.
Paulus skriver også i brevet til Efeserne: “For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i” (Ef 2,10).
Hans værk – det er kernen af at være kristen! Vi er skabt til noget i HAM! Som Gud lægger til rette for os!
Ja, det kan næsten ikke være stærkere. Og – det bare det, som sker, når vi er kristne – altså når Jesus er vores centrum. Og det er intet mindre end den mest vidunderlige, spændende, frigørende livsrejse!
JESUS! JESUS! og JESUS igen! … Og derfor sker der en masse i mit liv! Troslydighed udfoldet i virkeligheden! Elsket af ham – og når jeg oplever det, så kan jeg ikke andet end elske tilbage!
Gud… elskede Jesus – velsign os i dag, gennemskyl os med din nåde! Før os – lige ind i det værk du har skabt os til. Rul dine gode gerninger ud for os – lad os se de gerninger, som du kalder os til at være i sammen med dig i dag. Bring rigelige velsignelser fra dig gennem os til andre!