De fik det mod, de bad om

Hvem ville ikke blive utrygge, hvis en fra ens gruppe kommer i fængsel? Puha, vil jeg også blive fængslet…?

Peter og Johannes havde netop været i fængsel og var blevet løsladt med et forbud om ikke at tale offentligt om Jesus. Peter og Johannes havde sagt: “Vi kan ikke lade være med at fortælle om det vi har set og hørt” (ApG 4,20). Nu var de igen sammen med de andre kristne og fortalte dem om alt, hvad der var sket.

De kristne bad sammen, og de sagde blandt andet: “Når du hører deres trusler i dag, Herre, så giv os mod til at tale på dine vegne” (vers 29). Guds svar kommer med det samme: “Da de var færdige med at bede, rystede jorden under dem, og de blev alle sammen fyldt af Helligånden” (vers 31). Og Guds svar foldede sig ud i deres tjeneste: “Derefter var de ikke bange for noget, men stod offentligt frem og fortalte folk, hvad Gud havde sagt.”

Jeg elsker at “oversætte” den sekvens ind i mit liv.

Gud, giv også mig at være optaget af dit kald til mig… Modet til at dele dig… Lad det være mit første og største. Mit fokus.

Gud, ryst mit indre på plads med din Helligånd… Ja, lad mig være rystet af dig på en måde, så intet andet vil ryste mig.

Gud, lad mig gå denne dag i møde fyldt af dig – fyldt af dit kald til mig – uden frygt!

Jeg overlader til Gud at oversætte, hvad det betyder.

(Bibeltekst Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)