Du ved ikke, hvad du gør

Åh ja, det kan måske næsten lyde en smule arrogant? Bedrevidende? Hmm…

Men lige her er det nu sagt med en del omsorg, ja, og en dyb overbærenhed, faktisk: “Kære brødre. Jeg ved godt at hverken I eller jeres ledere vidste hvad I gjorde” (ApG 3,17). Det er Peter, som siger det, lige ovenpå at han har sagt til jøderne, at de har dræbt livets herre.

Det er jo i sig selv ikke så lidt. Men i grunden ganske grumt, at det kan ske – uden at man ved det!

Hmm… har du dræbt nogen uden at vide det?

Men jeg kom til at tænke: Vi er alle i samme båd – uden at vide det, har vi alle dræbt… Selvom det lyder voldsomt, at det kan lade sig gøre.

… i vores sejhed har vi hævdet og stået på alt muligt – som har fornægtet vores elskede Jesus (og i det øjeblik elskede vi os selv meget mere!). Vores synd har dræbt ham! Men vi vidste det ikke, ja, for vi vidste måske ikke en gang, at synd er synd…

… og kan du ikke fornemme det – nu er vi virkelig langt ude, når vi ikke en gang ved det mest basale… hvordan skal vi overhovedet blive frelst?

Vil du vide det? Jeg mener, vil du virkelig vide det, du altså ikke ved? Er du klar til at vide, at du ikke ved? … Ja, for det er virkelig hård kost for et menneskehjerte!

Peter sagde til dem: “Men nu opfordrer jeg jer til at tage afstand fra det I har gjort, og omvende jer til Gud så I kan få jeres synder tilgivet” (vers 19).

Grundlæggende: Forlad tanken om, at du ved bedst. Overgiv dig til at Gud ved bedst. Giv slip på at du ved – ja, ved hvad der er ret og galt… bed dagligt om at Gud vil åbne det for dit hjerte.

Og det vil han. Og han vil velsigne dig: “Så vil I mærke den ro der kommer fra Gud.”

Overgivelsens ro… Roen i at være sammen med en, som er større end mig… og han ved!

(Bibeltekst fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)