Tag imod ham – og du bliver en del af hans liv!
Ja, så enkelt er det… men alligevel stoppede jeg lige op, da jeg læste ordene fra en kendt beretning i en ny oversættelse: “Hvis jeg ikke vasker dine fødder, er du ikke en del af mit liv” (Joh 13,8).
Det er stort! Ja, for hvis ikke Jesus får lov at gøre alt for mig – så er jeg ikke en del af hans liv. Sikke en gave. Han gør det hele. For fodvaskningen er et udtryk for, at han døde for mig, at hans blod giver mig liv. At frelsen er en total gave! Som jeg kun kan gøre en ting med: Tage imod!
Enkelt…
Ja, og ikke så fjernt heller. Kender vi det ikke også mennesker imellem… når jeg tager imod noget fra dig, så bliver jeg lige så stille en del af dit liv…
Men Peter kom faktisk med indvendinger i første omgang. Jesu tjeneste var “for meget”, der var noget upassende over, at ham, som de kaldte herre, nu bøjede sig ned for at vaske hans fødder… Det forstod han ikke…
… heller ikke ind hans hjerte… Peter ville selv… Hans ønske var slet ikke at blive betjent og at tage imod…
STOP! Gå ikke ned ad den vej. Slip det… tag imod af den enkelte grund: Jesus vil give dig det! Se på Jesus, tag imod fordi han elsker dig, tag imod hans kærlighed – og lad så ham folde ud, hvad det vil komme til at betyde i dit liv!
Jeg siger dig – det er langt bedre, end du kan forestille dig!
(Bibeltekst fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)