Gud hører bønnen fra dit smertende hjerte

Ja, lad os slå det fast: Gud hører ikke dine bønner, på grund af din veltalenhed. Heller ikke på grund af din godhed. Slet ikke fordi du fortjener.

Og hør lige – hvorfor beder du egentlig? Jeg mener, er grunden for en bøn om, at Gud skal gøre noget, ikke netop fordi at du faktisk ikke kan selv? Beder du ikke, fordi noget gør ondt?

Se lige det for dig… fra Guds perspektiv: Han er din elskende far. Og nu ser han dig, en søn eller datter, som han elsker så højt, ha’ det skidt. Han ser, at det der, det er bare ved at vride livet ud af dig… Han ser, at dette eller hint får du simpelt hen aldrig styr på selv. Han hører dig græde i opgivelse, sukke i udmattelse og skrige i panik.

Nå, hvad tror du så, at den mest elskende far nogensinde vil gøre for sit barn?

Og hvad nu hvis barnet – altså dig – råber: Hjælp mig far! Hvad vil så denne kærlige far gøre?

Nemlig: Han ser, hvor meget du har brug for ham. Og så hjælper han dig. Det er simpelt hen det! For han elsker dig – og ja, kan derfor ikke andet.

“Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham” (Matt 7,11).

Koncentrér al din tanke om dette ene vers, denne ene tanke… og mærk så, at det giver dig en viden i dit hjerte: Gud vil svare på mine bønner, fordi han elsker mig så højt, og han bare kan se, hvor meget jeg har brug for ham!