Bare jeg rører

“Bare jeg rører ved hans tøj, bliver jeg frelst,” tænkte hun (Mark 5,28)

Jesus bemærkede denne berøring, som ikke var tilfældig, men det var en, som søgte ham. Søgte hans hjælp. Søgte et nyt liv.

“Hvem rørte ved mit tøj?” spurgte Jesus (vers 30). Jesus ville give hende mere, end det hun var kommet efter… Men da Jesus spurgte, blev hun først “skælvende af skræk” (vers 33). Hun var vant til at være udstødt, fordi hun altid blødte, ingen berøring tilkom hende, familien havde sikkert forladt hende, alene var hun. Var hun nu gået for langt ved at røre Jesus?

Nej! Han så på hende med kærlighed. Han kaldte hende datter – nu hørte hun til! Der var en kærlighedsrelation mellem hende og Guds egen Søn. Som mellem en elsket datter og hendes far.

“Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred, og vær helbredt for din lidelse,” sagde Jesus til hende (vers 34). Hun gik derfra med et nyt liv! Virkelig nyt! Til relationer med mennesker, samvær, glæde. Ikke længere som udstødt, men som en, som hørte til. Hvilken forandring! Hvilken forandring der kom i hendes liv, da hun rørte Jesus!

Bare hans tøj… Det er ikke svært. Jesus tager med det samme imod os og gør langt mere for os, end vi havde forestillet os.